Nastja Arcel om den første dans med livets kærlighed

Der er skruet op for musikken, når skuespilleren Nastja Arcel, der er storesøster til filminstruktøren Nikolaj Arcel, kører bil eller gør rent. Høj musik holder energien oppe til en flere timer lang og grundig rengøring.

Og hun elsker også at høre musik, når hun kører bil, hvor hun med omhu udvælger cd'erne til de lange køreture. Når hun kan skaffe akkompagnementet til et musikteaterstykke på cd, bliver bilturene også brugt til at øve sangteksterne til forestillingen. Også selv om folk tænker: Hende der - hun sidder da vist og snakker med sig selv.

I galleriet under artiklen kan du se Nastja Arcel i flere af hendes roller på de skrå brædder.

Nastja Arcel, der i øjeblikket er aktuel i Skammerens Datter på Østre Gasværk og som er kendt fra både Mama Mia og Grease, holder af musik og sange i vidt forskellige genre - fra pop og reggae til klassik og eksotisk folkemusik. Men Kim Larsens sange har et godt tag i hendes hjerte.

Læs om hendes bedste roller, hendes første pladekøb, det største kærligheds-hit og hvilken slags musik, der var til hendes eget bryllup

1
Den bedste rolle er altid den, jeg spiller i øjeblikket. Lige nu nyder jeg at være med i "Skammerens datter" på Østre Gasværk, en dejlig historie af Lene Kaaberbøl. Og godt set af Østre Gasværk at lave den til en forestilling. Den er fuld af spænding, drama og kærlighed.
Et andet virkelig sjovt projekt var Abba-musicalen "Mamma Mia", som vi spillede i næsten halvandet år i Tivoli og i Århus Musikhus. Jeg havde den skønne rolle som Donnas veninde, Tanya, og det var en stor oplevelse at være en del af et stort internationalt projekt. Også "Chicago" på Det ny Teater, "Elsk mig i nat" og "Grease" i Tivoli er uforglemmelige perioder.

2
Mit første pladekøb var med Donny Osmond - han var så pæn på coveret, og hans sange var gode at synge med på. Suzy Quatro var sej at se på og god at danse til. Men ret hurtigt, da jeg var omkring 13 år, var det Gasolin, som vandt mit hjerte fuldt og helt med sange som "Kvinde min", "Rabalderstræde" og "Dagen før". Kim Larsen har fulgt mig lige siden. Hans "Sange fra glemmebogen" sled jeg simpelthen op, så jeg har måttet købe den igen.

3
På en øde ø ville en cd med titlen "Hvordan du overlever på en øde ø" nok være det klogeste valg. Men af musik ville jeg tage en cd med græsk musik med sangerne Giorgos Dalaras og Charis Alexiou. Græsk musik er fuld af gode melodier, poetiske tekster og er nemme at danse til. Jeg måtte også have noget klassisk musik, Albinoni og Bachs violinkoncerter. Sidst, men ikke mindst måtte jeg have et komplet cd-sæt til at lære et nyt sprog: italiensk, spansk, eller en opfriskning i fransk - jeg ved jo ikke, hvornår og af hvem jeg ville blive redet.

4
Den ultimative kærlighedssang for mig er "The miracle of love" med Eurithmics. Og "The miracle of love" er sangen, jeg dansede til med Mikael, da vi mødtes første gang, jeg var bare 23 år dengang. Det er en smuk, romantisk sang og Annie Lennox' stemme lyder, som kom den et sted fra uden for denne verden - som ved hun noget, ingen andre ved.

5
Til Mikaels og mit bryllup havde vi hyret et smart, avanceret jazzorkester, mens det, vi faktisk havde haft mest brug for, var et partyband. Det var et meget danseglad selskab, og den græske del af familien var kommet herop for at fejre os. Det stakkels orkester på seks unge musikere blev oversvømmet af ønsker om alt fra de nyeste dansehits til græske folkesange, mens det, de havde øvet og var bedst til, var moderne jazz. De havde heldigvis lært sig brudevalsen, og vi fik danselysten styret, da anlægget kom i sving langt ud på natten.