Selvudvikling

Når sukkertrang er naturligt

af Renée Toft Simonsen 29. juni 2009
Nu har man så fundet ud af, at ikke kun er, fordi børnene synes om alt, hvad der er sødt, de plager om slik og søde sager. Forklaringen skal søges et helt andet sted: I knoglerne

Her til morgen var jeg glad for, at min søn på 10 aldrig læser avis. I den stod der nemlig, at børns sukkersult er blevet kortlagt, og at den tilsyneladende har en logisk forklaring. Knoglerne vil nemlig bare have de ekstra kalorier at vokse med. Så når man undrer sig over, at éns pode absolut har en umættelig trang til søde sager, så har det altså en naturlig forklaring.

Jeg har ofte tænkt på, at det er mærkeligt, at ud af de fire unger, vi har, er to af dem konstant på sukkerjagt. De stjæler cola i køleren og gemmer slik under madrassen, samtidig med at de vil finde på næsten enhver tænkelig undskyldning eller fantasifuld historie, så de kan snyde sig til at få noget slik, mens de to andre finder på at sige nej tak, når vi endelig byder. Nu har man så fundet ud af, at ikke kun er, fordi børnene synes om alt, hvad der er sødt, de plager om slik og søde sager. Forklaringen skal søges et helt andet sted: I knoglerne.

Forskning foretaget af de amerikanske forskningsinstitutioner Monell Chemical Senses Center og University of Washington har påvist, at børns sukkertrang hænger sammen med deres knoglevækst. Hvorfor ved man ikke endnu, men undersøgelser viser, at når børns knogler vokser, og børnene i den forbindelse forbrænder en masse kalorier, så reagerer kroppen ved at hæve sukkerbehovet. Det har man fundet frem til ved at give i alt 143 børn i alderen 11-15 år en række sukkerholdige drikke. Der var seks forskellige i alt, og de blev sødere og sødere, efterhånden som forsøget skred frem. Man noterede, hvornår det enkelte barn syntes, det blev for sødt, og derefter blev børnene bedt om at afgive en urinprøve. I urinprøven målte forskerne niveauet af et bestemt stof, der er udtryk for knoglevækst, og da alle tal var gjort op, kunne man aflæse af dem, at de børn, der var mest sukkerglade, også havde den højeste igangværende knoglevækst.

Hos de ældste af deltagerne i forsøget, altså dem, hvis knogler var tættest på at være færdigudviklede, var sukkerbehovet mindst, og omkring 16-årsalderen begynder det for alvor at falde. Det er klart, at den her undersøgelse ikke vækker udelt begejstring, for sukker er jo ikke den store ernæringskilde, og så er der også den hage ved det, at børn nemt bliver overvægtige, hvis de får for meget af det. Så selv om man godt kender til den her sammenhæng, er det nok ikke ensbetydende med, at man bare skal give los hele ugen og sige til sig selv, at man skal bruge alle de søde sager til at bygge knogler med ... men det giver da en slags forklaring på, hvordan børn kan opsnuse det dér sukker på 100 kilometers afstand, og så må jeg bare sige igen: Godt, vores den mindste ikke læser aviser endnu. Den her undersøgelse ville give ham skyts nok til resten af barndommen!Kærlig hilsenRenée

Har du spørgsmål om parforhold, børneopdragelse, sex, usikkerhed - eller hvad der i øvrigt hører livet til - så skriv en mail til Renée på [email protected] Hvis du er blevet inspireret af Renées klumme, eller bare gerne vil knytte en kommentar til emnet, så giv din mening til kende i vores kommentarfelt herunder.