https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/sex-og-psykologi/klummer/camilla-kjems/1035-aug-kjems/1035-kjems-4-kopi-2_0.jpg
Selvudvikling

Når mænd køber sex

13. januar 2011
af Camilla Kjems
Det er faktum, at hele 14 % af danske mænd har købt sex. Og at langt de fleste er ”ganske almindelige mænd” med kærester, koner og børn

Det er sjældent, jeg bliver mundlam ... denne uges tema har dog helt taget pusten fra mig. Det handler om mænd og prostituerede. Om Peter, der de sidste fire år har været afhængig af købesex - og er endt med at have mistet sit selvværd. Og om Camilla, der få dage efter at have født sit og kæresten Mads' andet barn fandt ud af, at Mads gennem alle årene jævnligt havde besøgt prostituerede. Granatchok!!! Hvad stiller man op som kæreste efter sådan en afsløring? Og hvorfor gør de det, mændene. Hvorfor? Hvorfor? HVORFOR???

Ifølge Marianne Gutte Petersen fra Servicestyrelsens Kompetencecenter for Prostitution handler det langtfra altid om sex, men lige så ofte om længslen efter nærvær eller slet og ret afhængigheden af et hurtigt fix på lige fod med alkohol og stoffer: "De har det måske godt lige efter, men så bliver de skamfulde og tænker: Åh nej, hvad har jeg gjort?," forklarer Marianne.

Det er altså en langt mere kompliceret affære end "blot" sex. Det ændrer imidlertid ikke ved, at nok de fleste kvinder finder det dybt frastødende og utilgiveligt. Inklusive mig selv. Desværre ændrer det heller ikke ved det faktum, at hele 14 % af danske mænd har købt sex. Og at langt de fleste er "ganske almindelige mænd" med kærester, koner og børn. Og her burde jeg så komme med en morale, men som sagt: Jeg er mundlam. Fordømmelse fører sjældent godt med sig, så forståelse og indsigt er nok et bedre sted at starte.God læselyst.
Kærlig hilsen
Camilla Kjems

LÆS OGSÅ

https://imgix.femina.dk/legacy/media/55a46981826b4d9981cce1db4c340218.jpg

Camillas hjørne:Opgør med evig ungdom

https://imgix.femina.dk/legacy/media/f22c71648e58431caaceb356c9c5376b.jpg

Læs også