Selvudvikling
3. september 2012

Når angsten æder dig …

Har du haft angsten tæt inde på livet, kan du læse om dit selv i en spritny, ærlig, voldsomt vedkommende og virkelig velskrevet bog, der står og venter på dig lige nu hos din lokale bogpusher …
Af: af Lonnie Kjer
https://imgix.femina.dk/media/billeder/2012/september/bogprim.jpg

foto: All Over

Endelig, endelig, endelig … en frit fra leveren-bog om den satans angst, der forfølger en halv million danskere i daglige - eller bare jævnlige - mareridt. Det er svesken på disken, råt for usødet og til at forstå, når Lizl Rand i sin nye bog 'Kom stærk ud af din angst' udleverer sig selv og sine ti år i angstens klør, så det rammer selv de koldeste hjerter. Og har du nogensinde selv smagt på angsten eller været hårdt ramt af stress, kan du godt indstille dig på at finde dig selv som hovedpersonen i Lizls beretning, der skræller samtlige lag af tabu-angsten, så den - og du - står lige dér, nøgen, blotlagt - og bange!

For ja, man kan godt ligne en succes uden på og være ved at dø indeni. Af den angst, der kan være svær at sætte sig ind i, hvis man ikke har oplevet den på sin egen krop. I køen i supermarkedet. I flyet. I toget på vej til arbejde og på toilettet inden dagens vigtige møde. Frokoster og fravalg, overspring og arbejdsdage, karrierestiger og kærestetid. I konstant alarmberedskab og med hjertet oppe i halsen. Lizl Rand beskriver det hele, som var du der selv. Og det var du måske. Eller er. Ligesom en alt for stor del af landets befolkning er det. Rundt om tal, statistikker, diagnoser og dagligdag hiver hun os med, ud og ind af livet. Fra angst-ramt til ovenpå.

Og hun ligner ved gud stadigvæk en succes, Lizl Rand. Det er hun i den grad også. Ikke mindst nu. Og det er så sjældent befriende at læse en dygtig og stærk kvindes fortælling, når intet er pakket ind, og du gud hjælpe mig er med hende - chefredaktøren for tre magasiner - helt nede i håndtasken efter snapseflasken og deler både sovepiller og skilsmissetanker med hende. Det er nærmest grænseoverskridende. Og ret så gribende. Mens hun spillevende sætter ord på mareridtet, 'man' jo gennemlever og eksisterer i, når man har angst - for det gør man jo bare. Livet styres med hård hånd, mens pulsen stiger, paraderne påklistres, og Lizl i virkeligheden styres af angsten og sætter livet på hold, mens hun ræser derudaf. Indtil hun stopper op, altså.

Og det er jo langt fra den første bog om angst og stress. Men den står nu alligevel ret alene. Som man gør det, når angsten rammer og lammer. For som regel bliver det grimme pakket pænt ind, når vi har været derude, hvor det nærmest er for meget at turde være helt ærlig. Dét er Lizl! Hun kunne sagtens ha' rundet lidt ned, beskyttet sig selv og sprunget de stærkeste passager og detaljer over. Men det gør hun ikke (tror jeg ikke!). Og heldigvis for dét. Og vi følger hende også på vej op - og ud af angsten, mens hun minder os om, at det kræver råstyrke at leve med angst. At mennesker med angst er seje og stærke. En vigtig pointe. Og lidt som en varm krammer. Dét fortjener Lizl Rand også. For en bog, der sluges råt. Og sætter sig fast. Lige dér, hvor det gør rigtig ondt og heldigvis også der, hvor det gør godt.

Læs også