https://imgix.femina.dk/media/f61892d38f0c40febf1d6bac7f919c20.jpg
Selvudvikling

Mystery Shopper

25. februar 2009
af Margrethe Vadamnd
Foto: Heidi Maxmilling
Glem alt om skæg og blå briller. Mystery shopping er ikke specielt mystisk, men et redskab, som mange virksomheder bruger i dag til at sikre sig, at firmaets politik om god service når helt ud til kunderne.


- Det er en super nem måde at tjene penge på, og jeg ville jo shoppe alligevel, fortæller 22-årige Anne Aabling om sit fritidsjob som mystery shopper.
- Jeg vælger mest opgaver inden for tøj, sko og parfume, men jeg har også haft nogle telefonopgaver, hvor jeg skal ringe til et callcenter eller bestille
varer via en hjemmeside, fortæller Anne Aabling. Hvis opgaven er i en detailbutik, starter hun med at læse spørgeskemaet grundigt igennem.
Firmaet har selv været med til at udforme spørgeskemaet, så en mystery shopper ved, hvad hun skal fokusere på.



Anne Aabling på arbejdet


Anne Aabling skal opføre sig som en gennemsnitskunde, når hun er på arbejde som mystery shopper.
Hun har aldrig været ude for virkelig dårlig service, men hun har oplevet, at personalet har manglet viden om et konkret produkt.


Anne Aabling på arbejdet


Besøget hos butikkerne skal som regel ende med et køb. Som Anne Aabling så kan returnere senere.




Det tjekker en mystery shopper

  • Er der rent og pænt?
  • Er hylderne fyldt op?
  • Hvordan bliver jeg modtaget?
  • Smiler ekspedienten, og er der øjnkontakt?
  • Giver hun god service?
  • Ved ekspedienten noget om varerne?
  • Ventetid



Læs også