Mødre og døtre
16. februar 2012"Jeg krammer mine børn så meget, at de skubber mig væk." Citatet er fra Søs Egelinds skarpe, men kærlige mund. Og jeg elsker det. For udsagnet rummer præcis den dér helt ubegribelige og altopslugende kærlighed, man har til sin børn. De er (når de er sødest) som et drug, man slet ikke kan få nok af. Ingen kærlighed er så ultimativ som kærligheden mellem forælder og barn. Og omvendt. Lasse Spang Olsen formulerer det så fint i sin dokumentar: "Det er med hjertet, man ser", om hans forhold til sin far, netop afdøde Ib Spang Olsen. "Det er med Ib i hånden, jeg har begyndt det liv, jeg kan huske. Og jeg vil altid holde ham i hånden - inderst inde. Det er nok 30 år siden, jeg har holdt ham i hånden på dén måde, men jeg kan genkalde mig fornemmelsen uden besvær, til enhver tid.
Det er godt." Så fint formuleret, at jeg måtte fælde en tåre, da jeg så programmet. For forælder-barn-relationen er kompliceret, krævende og dybt interessant. Derfor har vi her på FEMINA valgt at gå tæt på den i en artikelserie, hvor vi har mødt en række kendte mennesker og deres søn eller datter. Sidste uge var det Michael Falch og hans datter Mathilde. Denne uge altså Søs Egelind og datteren Molly og i næste uge karismatiske Annisette og hendes yngste datter Naja Rosa.
Personligt har jeg slugt alle artiklerne råt - for uanset hvad vi må have af forskelligheder, har vi mennesker det tilfælles, at vi alle er børn af vores forældre. Med alt, hvad det indebærer af minder, fortrydelser, had og kærlighed. Hvordan tackler man det, når man ligner hinanden irriterende meget? Når man skal gennemleve glæder, sorger og mysterier sammen? Og hvordan undgår man at gentage de samme fejl over for éns egne børn, som éns forældre begik? Livet stiller ingen garantier - man må føle sig frem og forsøge at gøre sit bedste. Både som mor og som datter. God læsning!
Kærlig hilsen
Camilla Kjems
LÆS OGSÅ
