Selvudvikling
5. august 2013

Mød månedens kunstner: Heidi Rosenfeldt

For denne måneds kunstner, Heidi Rosenfeldt, er det oplevelsen og fordybelsen, der for alvor betyder noget, når hun laver sine smukke fotografier, malerier og tegninger. Se hendes smukke billeder her...
Af: af Malene Fich Weischer
https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/august/heidi-prim.jpg

foto: Privat

Månedens kunstner, Heidi Rosenfeldt:

Jeg har en forhåbning om, at mine fotografier giver beskuerne en visuel oplevelse. En oplevelse med plads til fordybelse..

Jeg inspireres af hverdagens kontradiktioner, særligt, hvad angår miljø. Naturen inspirerer mig til at skabe fortællinger. Små fortællinger fra hverdagens små fornøjelser - og fristelser. En af mange menneskers fristelser er at kaste affald i naturen. Kønt er det ikke, og man kan spørge sig selv hvorfor, vi ikke er bedre til at benytte de opsatte muligheder beregnet til affald. Mine billeder er ment som øjenåbnere! Jeg fortæller historier med mit 'affald'. Anekdoter. Beskueren som ser mine fotografier vil opleve, at motivet ofte ikke er, hvad det ser ud til at være. Let skjulte budskaber ligger gemt. Et knapt så kønt motiv pakkes "pænt" ind, når det indkapsles i et fotografi.

Er DU næste måneds kunstner?

Er du selv en kunstner på vej, så er det måske dig, der kan blive næste måneds kunstner hér på oestrogen.dk.

Send os nogle ord om dig selv og dine kunstværker, samt er par eksempler på disse ved atklikke her.

Så hører du fra os snarest muligt!

Hvilken visuel oplevelse ønsker jeg at give beskuerne?
Den umiddelbare skønhed, det mystiske, fortælling som står frit for fortolkning. For den der vælger at gå dybere i billedet, vil der være rig mulighed til fortolkning. Hvorfor er vandet så beskidt rundt om det smukke røde blad? Hvorfor ligger der en slikpose så fin som nystrøget i sneen? Hvad er det, som billedet egentlig viser? for ofte i mine fotografier ses blot et minimalt udsnit af et "motiv".

Kontrasterne mellem naturen - det rene, og naturen - det beskidte, det henkastede - vidner om et lettere tilfældigt forhold mellem mennesker og natur. Vi ønsker ikke at se det beskidte, det grimme, bagsiden af det smukke - i det smukke! Vi ønsker at værne om vores miljø. Stiller stadig større krav og regler om, hvordan vi skal passe på den. Der er flere måder at gøre det på. Vi kan starte i det små. Vi kan starte med at forholde os til problemet. Mine fotografier giver stof til eftertanke. Smukt eller ej, så er der en fortælling gemt, som er smuk. En fortælling om mennesker. Cigaretpakker, øldåser, kondomer, tomme pilledåser, chipsposer.. Hvad fortæller affaldet om os?

Hvad er smukt og hvad er ikke?
Hvad er smukt, og hvad er ikke? Det spørgsmål stiller jeg til beskueren igennem min kunst. Jeg nyder det smukke i naturen. Jeg ser naturen. Det smukke har jeg ligeledes en passion for at portrættere. Jeg ønsker, at vi ser mere på naturen som en smuk oase med kilder til livets kraft. Vi har meget at hente her. Meget at passe på - sætte pris på.

Se mere om Heidi Rosenfeldt her:

Hjemmeside: http://www.heidirosenfeldt.dk/

Facebook: https://www.facebook.com/heidirosenfeldtart

Læs også