Selvudvikling
28. april 2010

Mit yndlingsfix!

Hver dag skal jeg have mit daglige fix – og HELDIGVIS taler vi her ikke hårde stoffer, men derimod bøger og kultur
Af: Camilla Kjems
https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/sex-og-psykologi/klummer/camilla-kjems/1006-feb-kjems/1006-feb-kjems-5-kopi-2_1.jpg

Hver dag skal jeg have mit daglige fix - og HELDIGVIS taler vi her ikke hårde stoffer, men derimod bøger og kultur. Det lyder måske lidt fancy og intellektuelt, men er det langtfra - for det handler ikke kun om at kunne konversere med om "ekspressionismens karakteristiske penselstrøg", men derimod om at føle sig glad, i live og inspireret!! Inspireret til selv at leve og udtrykke sig i sit daglige virke. Og ikke mindst: Inspireret til udvikling.

Mine tre største kulturoplevelser i år har indtil videre været:

1. "Macbeth" på Gasværket. Jeg har læst en del af Shakespeares dramaer, men aldrig fået set et eneste teaterstykke baseret på dem - før nu! Og wauww! hvor var det fantastisk - både Sofie Gråabøl, Nicolas Bro og ikke mindst den fantastiske scenografi imponerede mig dybt. På trods af en gigantisk bihulebetændelse gik jeg derfra som nærmest genfødt - oplivet af kultur og blodigt drama!

2. Døndalen på Bornholm. Som indfødt (men fraflyttet) bornholmer elsker jeg den enestående natur, øen byder på. Mit hjerte slår dog altid et ekstra slag, når jeg er i Døndalen - kløften, hvor Danmarks største vandfald beruser dine sanser sammen med duften af ramsløg og regnskovsagtig beplantning. Love it!

3. Og så til de uundværlige bøger - disse pragtfulde, støvede, papyruslugtende vidundere fyldt med eventyr og menneskelig indsigt. Senest har to bøger (i to helt forskellige genrer) gjort særligt indtryk: Siri Hustvedts "Det jeg elskede" og Jussi Adler-Olsens "Flaskepost fra P". Læs dem!

I FEMINA i denne uge kan du læse om, hvilke kulturoplevelser 4 kendte kvinder tyr til, når de trænger til lidt "mig-tid". Rigtig god fornøjelse.

Kærlig hilsen
Camilla Kjems

Læs mere om:

Læs også