https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/sex-og-psykologi/klummer/camilla-kjems/1035-aug-kjems/1035-kjems-6-kopi_1.jpg
Selvudvikling

Mit liv i bøger

8. september 2011
af Camilla Kjems
Bøger kan sige det hele! Favne alle følelser, erfaringer og visdom. Og ikke mindst: Underholde som bare fanden. Er du også fan af litteraturen, så følg med i FEMINA de næste fire uger, når fire kendte fortæller om deres liv i bøger!

"For 100 år siden spillede døden terning - og tabte!"
Jeg er barn af 70'erne og 80'erne. Årtier inden Harry Potter lagde verden for sin tryllestav. Men fantasy-genren levede i den grad - herhjemme ikke mindst takket være Bjarne Reuters formidable "Shamran". Jeg elskede den bog og har den i dag stående på en æresplads i bogreolen. Gulnet og laset, så fin.

"I don't love her higher - just longer!"
I mine sene teenageår var det kærligheden og de store malende fortællinger, der fængede. Ikke mindst Pat Conroys eminente sydstatsroman "Savannah". Romanen blev senere filmatiseret i en sødsuppet (men seværdig) version med Barbra Streisand og Nick Nolte i hovedrollerne. Hmmm ... tror faktisk, jeg snart vil genlæse den!

"En højst usædvanlig bog ... ingen har læst noget lignende!"
... skrev Jyllands-Posten i sin tid om Patrick Süskinds "Parfumen". Jeg læste den i 1993, da jeg boede et år i Paris - og blev helt væltet omkuld af sproget, grusomheden, genialiteten i beretningen om massemorderen Grenouille på jagt efter den ultimative skønhed; den rene duft af uberørt kvinde. Et sandt sansebombardement og en roman som ingen anden, jeg nogensinde har læst!

... og sådan kunne jeg blive ved. År efter år. Bog efter bog. For bøgerne kan sige det hele! Favne alle følelser, erfaringer og visdom. Og ikke mindst: Underholde som bare fanden. Er du også fan af litteraturen, så følg med i FEMINA de næste fire uger, når fire kendte fortæller om deres liv i bøger!

Kærlig hilsen
Camilla Kjems

LÆS OGSÅ

https://imgix.femina.dk/legacy/media/55a46981826b4d9981cce1db4c340218.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/f22c71648e58431caaceb356c9c5376b.jpg

Læs også