https://imgix.femina.dk/media/dcac0107157f4eb4a5b4914db0bd38f3.jpg
Selvudvikling

Min nye kæreste er til s/m

17. november 2009
af Renée Toft Simonsen
Foto: Colourbox
Hvad gør man, når kæresten er til s/m, men man ikke selv tænder på det – ja, måske ligefrem finder det latterligt?

Kære Renée
Jeg er en kvinde på 45 år. Der er noget, jeg er blevet i tvivl om. Jeg har mødt en mand for fem måneder siden, og vi er forelskede.

Vi havde, syntes jeg, et glimrende sexliv, men nu kan jeg mærke, at han flirter meget med tanken om s/m, snakker meget om dominans og underkastelse, siger, at han har leget lidt med det i andre forhold, og vil gerne, vi skal prøve nogle "lege" sammen. Bare blidt, siger han, slet ikke noget med at slå hårdt. Men jeg er meget imod det, tænder slet ikke på det. Kan hverken se mig selv som den dominerende eller den underkastende. Synes, det er en lille smule lattervækkende, hvis jeg skal se mig selv i lakstøvler og med en pisk i hånden.

Omvendt er jeg også ked af det, hvis hans ønsker skal ødelægge vores forhold. Han siger, at det ikke er noget, der spiller nogen stor rolle for ham, men der tror jeg ham ikke, for jeg kan mærke, at han meget hyppigt kommer ind på emnet. Kan du skrive noget om dette? Hvor udbredt er det med variationer over s/m? Hvorfor er der nogle, der har brug for at få smæk i den bare midt under sexakten?

Den lidt forvirrede

Kære forvirrede
At det er udbredt, er der ingen tvivl om. Der findes masser af s/m-klubber og garanteret flere, der har prøvet det og leget med det, end vi aner. De mekanismer, magt/afmagt sætter i gang hos os, er jo forskellige, nogle vil helst være S, andre M - og så er der jo nogle, der slet ikke har noget forhold til det eller, som dig, direkte er imod det.

Men sikkert er det, at seksuelt er det noget, der for mange er et tillæg til legen og lysten, noget, der pirrer og måske er det, der er afgørende for overhovedet at have lyst til sex. Jeg kan høre, du ikke er helt lukket af for at prøve at være med i legen - og her tænker jeg, jamen hvorfor ikke bare prøve det lidt af. Det kan jo gøres meget blidt og kærligt, og det behøver vel ikke at være i kostume lige fra begyndelsen, men kan måske starte med lidt klask bagi, eller ved at man tager hårdt fat, bider lidt, eller hvad ved jeg. Det, der er rigtig vigtigt, er vel, hvorvidt du overhovedet føler, at du kan være med til at prøve det af?

Hertil vil jeg sige, at har din kæreste det ønske, vil jeg tro, det er svært at undertrykke, og hvis I ikke får talt om det eller prøvet det af på en eller anden måde, så vil det nok dukke op igen senere. Det der med at undertrykke sin seksualitet tror jeg ikke, der kommer noget godt ud af. At møde den og forsøge at putte den ind i en ramme, hvor begge parter synes, de kan trives, må være mere hensigtsmæssigt.

Så jeg tænker egentlig, at du skulle overveje at overvinde dig selv og så give det en chance - og viser det sig, at du slet ikke kan holde op med at grine, eller at du bliver direkte "turned off " af det, ja, så er det måske sådan, at I to bare ikke passer særlig godt sammen på det område. Hvordan I så skal få et kærlighedsforhold til at fungere uden det, hmm, det er også en svær størrelse.

Kærlig hilsen Renée

https://imgix.femina.dk/legacy/media/d3adbd661ac1426fb1b7a32c4e311e1f.jpg

Spørg Renée
Renée Toft Simonsen er Cand.psyk. Har du et spørgsmål til Renée, kan du skrive til hende på renee@femina.dk, så kommer dit brev måske i FEMINA og på femina.dk. Du er også velkommen til at skrive en kommentar i feltet herunder, dog besvares spørgsmål ikke her.

Læs også