Selvudvikling
24. april 2009

Min mand forstår mig ikke!

Kvinder og sko. Kvinder og jeans. Kvinder og sundhedsflip. Tre emner med grobund for livlige diskussioner de to køn imellem ...
Af: af Camilla Kjems
https://imgix.femina.dk/media/article/1610-camilla-1.png

Kan allerede nu høre min kæreste udbryde: "Camilla, ikke nu IGEN - har du ikke allerede tre par sko fuldstændig magen til dem i forvejen?" Og mig, der svarer: "Nej - de her har jo nitter! Og kilehæl ... og de har en helt anden brun nuance end de andre!"

Vi kvinder (eller de fleste af os i hvert fald) elsker sko, jeans og enhver anden indre eller ydre mirakelkur, der kan gør os smukkere, højere, slankere og gladere. Mænd har det på en anden måde. Og hvor er det fedt! For var det ikke for deres kritiske spørgsmål og undrende attitude, når vi for ottende gang kaster os over en citron- stewardessekur eller kålsuppekur (med samme entusiasme som de forrige gange ... og hvor vi i øvrigt endte med at tage to kilo på i stedet for at tabe dem) - ville verden nok have været en østrogenbombe uden lige. Når det så er sagt, så kan de dejlige mænd omvendt også lære lidt af vores forfængelighed og vores sundhedsflip! For en god buks og en effektiv slankekur kan også gøre meget for DERES bagdel!

På FEMINA.dk får du næring til både din kærlighed til sko, dit ønske om at finde netop de jeans, der klæder dig, og den kønskamp, der raser i de danske samtalekøkkener. Læs og lad dig underholde.

Kærlige hilsener
Camilla

Læs mere om:

Læs også