Min kæreste trak frieriet tilbage
Foto: Colourbox
Kære Renée.
Jeg har i tre år været sammen med min dejlige kæreste, som har en ekskone og to børn på seks og ni år. Jeg er den jaloux type, selv om jeg har arbejdet med min jalousi på mange måder. Jeg har gået til psykolog, og min kæreste og jeg har været i parterapi, og jeg har læst og læser stadig bøger for at lære at bekæmpe min jalousi. Jalousien kan f.eks. komme snigende, når min kæreste kigger efter damer, og giver han dem opmærksomhed, kan jeg også blive jaloux. Måske siger jeg det ikke med ord, men jeg lader ham mærke det. Min kærestes ekskone fylder meget i vores forhold, hvilket hun altid har gjort, og hun og jeg er ikke særlig glade for hinanden. I starten af marts måned friede min kæreste til mig, men forleden dag "trak han frieriet tilbage" med flere begrundelser. Han er træt af min jalousi og tvivler på, at jeg nogendesinde forbedrer mig på det område. Selv om jeg har rigtig svært ved at acceptere afbrydelsen af det forestående bryllup, har vi valgt at blive sammen. Jeg vil gerne vise, at jeg dur til noget og ikke bare er hende, som er kronisk jaloux og gal. Det er utrolig hårdt, at han alligevel ikke vil giftes med mig, og jeg tolker det sådan, at jeg ikke er god nok til ham. Bare tanken om, at jeg skal fortælle familien, hvorfor vi alligevel ikke gifter os osv. ... Jeg har besluttet mig for at tage til familiebehandling, selv om jeg ikke er meget for det, men jeg føler, det er noget, jeg bør, for det er jo mig, der (ifølge ham) er noget galt med. Mine spørgsmål er: Er familiebehandling det rigtige valg? Er det mig, der er noget galt med?
Hilsen
Fisken
Kære Fisk.
Hvorvidt familiebehandling er det rigtige valg, er meget svært for mig at vide. Du har tydeligvis et problem med jalousi, og da det går ud over jeres parforhold, er det selvfølgelig en god idé at få hjælp til at tackle det. Kun du kan mærke, om familiebehandling er det rette valg. Og det dér med, om det er dig (eller din kæreste), der er galt på den ... hmm ... så enkelt er det jo aldrig. Et parforhold er en dynamisk størrelse, hvor vi hele tiden skal forholde os til hinanden, agere og reagere i forhold til hinanden, og derfor er det selvfølgelig ønskeligt, at vi hver især gør det så kærligt og venligt som muligt. Derfor synes jeg, det ville være en god idé, hvis du og din kæreste startede et helt andet sted frem for at forsøge at placere skyld. Jeg tænker, det måske kunne være en idé, hvis du i stedet bad din kæreste om hjælp til at håndtere din jalousi. Sammen kunne I analysere på, lige nøjagtig hvilke situationer der får jalousien i gang, og hvad det er der nærmere præcist sker. På den måde kunne I måske sammen finde måder at give hinanden plads på, så du kunne holde ud at være i situationer, som normalt ville gøre dig utryg og jaloux. Det er klart, at jo kærligere adfærd han formår at udvise, jo mere vil du føle dig elsket - og dermed tryg.
Samtidig har han måske et behov for at være social - også med andre kvinder - hvilket du derfor må arbejde på at lære at tåle. Det viser hans beslutning om, at han ikke ville giftes alligevel, jo ret tydeligt. Med den beslutning markerer han jo kraftigt over for dig, at han vil have en vis grad af frihed. Så alt i alt tænker jeg, at det er et problem, I er fælles om. Måske kunne en fortsættelse af parterapi være gavnligt for jer. Selv om I har været der før - visse mønstre kan være så genstridige, at de tager år, nogle gange et helt liv, at få ordentligt indblik i og blive frue over.
Kærlig hilsen
Renée
Spørg Renée
Renée Toft Simonsen er Cand.psyk. Har du et spørgsmål til Renée, kan du skrive til hende på renee@femina.dk, så kommer dit brev måske i FEMINA og på femina.dk. Du er også velkommen til at skrive en kommentar i feltet herunder, dog besvares spørgsmål ikke her.