Min kæreste kalder mig grimme ting

Hej Renée.
Hjælp ... Jeg er 42 og i et parforhold, der nu har varet i +7 år. Vi er i en virkelig vanskelig situation. Jeg har på opfordring af min kæreste startet en café for halvandet år siden. Det har været et fuldstændig vanvittigt projekt både menneskeligt og økonomisk. Vi har sammen en søn på to et halvt år. Jeg har derudover en datter på 14 år.
Jeg arbejder ca. 50-70 timer om ugen. Min kæreste har gået arbejdsløs i et halvt år. Vi bor i hus, der er belånt til langt over skorstenen, og kan ikke få det solgt, selvom prisen er sat så langt ned, at vi kommer ud med et tab, hvis det sælges. Jeg knokler som en vanvittig for at holde sammen på tingene. Vi er ved at vende skuden fra rent kaos (økonomisk) på privaten, og jeg tror også, at det snart vender i cafeen. Nu kommer vi så til sagen: Min kæreste er bare så træt af mig, fordi jeg altid er udkørt, træt og bare ikke har mere at gi' af. Jeg prøver at være en god og omsorgsfuld kæreste, men orker ikke sex tre-fire gange om ugen. Det er fuldstændig toppen, hvis jeg kan oppe mig til to gange om ugen.
Nu er min kæreste så begyndt at kalde mig grimme ord, når der er andre til stede, f.eks. hjernedød eller dum. Jeg er godt klar over, at han gør det, fordi han er frustreret, men der må altså være en blonde for, hvad jeg skal finde mig i. Jeg elsker ham, men er virkelig begyndt at tvivle på ham. Allerhelst vil jeg lukke cafeen. Hvis jeg gør det, så bliver vi nødt til at gå på tvangsauktion og må erklæres insolvent. Men bør jeg gøre det og håbe, at det kan redde mit parforhold?
En ulykkelig Marianne

Kære ulykkelige Marianne.
Jeg synes, der er flere forskellige planer i dit brev. Det ene handler om dig og din café, det arbejdspres, der ligger dér, og den økonomiske nedtur, der kunne ligge i at opgive - og det andet handler om din kæreste. For mig er det to forskellige ting, og det kunne måske hjælpe dig, hvis du også begyndte at tænke sådan. Din kæreste er ledig, og derfor er din forretning ikke afhængig af ham, så i realiteten kunne du sagtens klare dig uden ham økonomisk. Men at være ledig i et halvt år er selvfølgelig frustrerende for ham, og hvordan tackler vi mennesker vores frustrationer? Ofte, uheldigvis, kan vi have en tendens til at skubbe dem over på andre, og det er måske det, der sker for din kæreste lige nu og måske for dig, pga. dit store arbejdspres. Og så er der din såkaldt manglende sexlyst: Ih du milde, du gider to gange om ugen, sig til ham, han er en heldig mand at få sex to gange om ugen, og bed ham så stikke piben ind, til tiderne forandrer sig. Men han skal ikke have lov til at være ubehagelig, så du skal se at få sagt fra med det samme. På en pæn og omsorgsfuld måde, men så han forstår, at du under ingen omstændigheder vil tage hans frustrationer og bære rundt på dem, du har nok at se til lige nu.
Hvis I kunne hjælpe og støtte hinanden, tror jeg, I kan lykkes med både forretning og følelsesliv.
Kærlig hilsen
Renée

Spørg Renée
Renée Toft Simonsen er Cand.psyk. Har du et spørgsmål til Renée, kan du skrive til hende på renee@femina.dk, så kommer dit brev måske i FEMINA og på femina.dk. Du er også velkommen til at skrive en kommentar i feltet herunder, dog besvares spørgsmål ikke her.