Selvudvikling

Midt i en Cougar-tid

af Julie Lahme 7. juni 2010
Julie Lahme har mødt en kvinde, der hovedkulds har forelsket sig i en mand, der er dobbelt så gammel som hende – og det giver stof til eftertanke

Selv om vi står midt i en cougar-tid, hvor kvinder over 40 tilsyneladende skal bruge så meget tid og så mange penge som muligt på at se bedre ud, end da de var 20, så har det indtil for ganske nylig (rettere sagt, indtil i forgårs) undret mig til hårløshed, at det er blevet ved med at skabe så lidt forundring, når ældgamle mænd får nye, unge smækre koner.

Mandens midtvejskriseFor et særligt segment lader det til, at den 30 år yngre kone kommer ind i billedet samtidig med kørekortet til den nye, lækre åbne Porsche og stort set samtidig med, at plastikkirurgen var nødt til at sige nej til den første kones ønske om flere nye bryster.

Nyforelsket i folkepensionister …Eller, det vil sige, sådan så jeg på det indtil for ganske nylig. Da må jeg indrømme, at jeg nærmest ikke kunne komme i tanke om noget mærkeligere end gamle mænd i ... undskyld, med ... nye koner. Eller unge piger med lidt mere bedagede mænd. Hvad har de at tale om?

Hvordan kan man, når man står der og er klar til at begynde livet, ende med at forelske sig i en, der er 10 år fra folkepensionen? Helt ærligt?

Den er go' nok - de findesMen så skete der noget: Jeg mødte en pige. Et par år yngre end mig, lige fyldt 30, smaskhamrende forelsket i en mand på 58 med børn på hendes egen alder, en sur ekskone og mere livserfaring end godt er. De to er sammen nu og fletter fingre, som var de teenagere.

Feteret som aldrig førMin bekendte på 30 år fortalte mig, at aldrig nogensinde i hele sit liv havde hun oplevet at blive så feteret, så forkælet og til og med af en så sexet mand (altså, jeg kan virkelig ikke se dét, men sådan er der jo så meget), og aldrig nogensinde havde hun oplevet, at en mand kunne lære hende så meget.

Vi vil lære noget nytOg det er vel netop det, der er humlen: At vi søger hen mod dem, der kan lære os noget, kan vise os en verden, vi aldrig selv ville have oplevet, og så, ja, at kærligheden ikke tæller rynker og slidmærker, men at det eneste, kærligheden faktisk går efter, er dét: Kærlighed.

Skulle vi så ikke lige begynde at kravle ned fra cougar-hylden og droppe de der skønhedsoperationer, eller er det en hel klumme for sig?

Kåre Quist