Mette Vibe Utzon og førstedamerne

Hvem har gjort størst indtryk, spørger Mette Vibe Utzon de 4 af sit eget fags dygtigste kvinder, som hun har interviewet i sin bog "Ikon - Journalistikkens førstedamer". Læs svarene - også Mettes eget - her.

Når man møder et hav af spændende mennesker og personligheder gennem sit arbejde, er der så alligevel nogle enkelte, der stikker ud som noget særligt?

Ja, sådan er det for Mette Vibe Utzon selv.

Og sådan er det også for de fire kvinder, hun har besøgt og interviewet i sin nye bog "Ikon - Journalistikkens førstedamer", som er Ulla Terkelsen, Mette Fugl, Alice Vestergaard og Vibeke von Sperling.

Bogen er et varmt og åbenhjertigt portræt af fire forskellige kvinders erfaringer gennem et langt liv i et ofte hektisk fag, hvor det kan være svært at få arbejdsliv og familieliv til at gå op i en højere enhed.

Der bliver vendt mange sten, når Utzon stiller spørgsmål, nysgerrigt og undersøgende, men ikke nær så biden-sig-fast-kritisk, som man ofte kan opleve hende i tv.

Og det klæder bogen, de interviewede og Utzon selv.

Læs her - i forkortet form - de fires svar.

Og få Mette Vibe Utzons eget svar med også.

Ulla Terkelsen

Pave Johannes Paul 2.

Han var en stor personlighed. Jeg har ikke trykket ham i hånden, men jeg har dækket mange begivenheder, hvor han var, og i dagevis, ugevis, var jeg på Peterspladsen, hvorfra jeg dækkede hans sygdom og død.

Reagan - en fantastisk præsident.

Thatcher var imponerende - og Blair.

Lech Walesa. Simon Wiesenthal.

Nogle i den der vægtklasse. De er nogle ordentligt nogle.

Men jeg synes også, David Beckham var sjov.

Alice Vestergaard

Jeg har mødt mange mennesker, som har gjort indtryk på mig - især Nelson Mandela påvirkede mig.

Han har en fantastisk udstråling, der gør, at når man har været sammen med ham i 30 sekunder, er man faldet totalt for ham - et utroligt spændende, sympatisk, dejligt varmt menneske.

Vibeke von Sperling

Den berømte tyske studenteraktivist, marxist og filosof Rudi Dutschke, som kom og boede i vores kollektiv, efter han blev udvist fra England. Han var både karismatisk og empatisk.

Vaclav Havel gjorde et enormt indtryk på mig. Det var fantastisk at komme til Prag under kommunismen, da ikke så mange havde opdaget ham.

Wolf Biermann, den østtyske protestsanger og digter, betød utrolig meget for mig. Før jeg kom ind i journalistik, hvad jeg lært ham at kende som medlem af Studenterrådet i Århus.

Mette Fugl

I Pakistan, før jeg kom ind i Afghanistan, mødte jeg en helt fantastisk, afghansk familie, som var flygtet fra Taleban-styret.

Moren var lærer, faren var advokat, de havde to børn - en af dem var Nadia på 17. Denne her familie havde lavet en skole i flygtningelejren.

De gjorde en helt utrolig indsats, og det lavede jeg et indslag om. Indslaget sluttede med, at Nadia sad og græd og sagde: "I hate war, and you know what…now I'll never become a doctor".

Da krigen var forbi, og familien var flyttet tilbage til Kabul, fik datteren Nadia et legat, så hun kunne studere medicin i USA, men familien manglede penge.

Min første tanke var: "Nå, ja - jeg kan ikke redde hele verden", men jeg stolede alligevel så meget på dem, så jeg overførte penge, så hun kunne købe sig en computer.

Og i dag er hun læge.

Mette Vibe Utzon

Toni Morrison, Nobelpris-modtageren i litteratur, har jeg interviewet engang. Hun gjorde et kæmpe indtryk. Hun virkede bare som en helt utroligt godt begavet kvinde.

Thomas Winding skulle jeg interviewe engang, hvor jeg var vikar på "Go' morgen Danmark". Jeg sagde på forhånd, at det her ville blive et fedterøvsinterview. For jeg har altid syntes, at han var en fantastisk mand. Det indtryk blev ikke mindre af at møde manden selv.

FN's daværende generalsekretær Kofi Annan var jeg også meget imponeret over. Men jeg var allerede imponeret, da jeg trådte ind i FN-Bygningen. Sådan må man slet ikke have det, når man kommer som journalist. Men sådan havde jeg det altså.

Den tidligere biskop i København, Erik Norman Svendsen, interviewede jeg i forbindelse med kronprins Frederiks bryllup, og dér sad vi i bispeboligen og talte om liv og død og Vorherre og kærlighed.

Nej, hvor var det fascinerende! Dybt, dybt fascinerende!