Matilde Trobeck: “Jeg har fundet ud af, at jeg hverken kan eller skal få alle til at kunne lide mig”

Matilde Trobeck står på et løbebånd. Det er et valg, hun har taget, men samtidig et fravalg. Hun kunne lige så godt have valgt at lave en surdej. Når man er mor til to, er der fart over feltet, og derfor må hun prioritere sin tid.

– Jeg troede, 20’erne var de travle år, hvor jeg skulle have en uddannelse, vælge et sted at bo og finde ud af, hvilke venner jeg ville have. Men jeg synes, 30’erne er endnu mere travle – jeg har to børn, er blevet gift og bygger hus.

Hvad betyder det for dig?

– Jeg har et større behov for at vælge, hvordan jeg gerne vil være, fordi jeg er blevet mor. Jeg vil gerne være bedre til at sige fra og holde op med at please. Jeg har flere holdninger til, hvilket menneske jeg gerne vil være. Jeg tager stor afstand til drama, sladder og folk, der er sure på hinanden.

Ned med ambitionsniveauet

Det kan godt være, hun også ville have haft det sådan, hvis hun var flyttet i hus og havde fået børn som 28-årig. Men Matilde er også ret sikker på, det har at gøre med, at hun er kommet på den anden side af de 30.

– Jeg har fundet ud af, at jeg hverken kan eller skal få alle til at kunne lide mig. I 20'erne havde jeg et stort behov for, at alle skulle kunne lide mig. Nu er jeg mere ligeglad. Livet er for kort. Det vigtige er, at jeg kan lide mig selv, og at mine børn kan lide mig. Jeg skal være en god rollemodel.

Hvordan har du skruet ned for ambitionsniveauet?

– Da jeg fik børn, blev jeg god til at sige fra på deres vegne, og det har gjort det lettere for mig selv at sige fra. Jeg stræber ikke længere efter at være gode venner med alle. Det er ikke så vigtigt for mig, at andre synes, jeg er sød og god til at spørge ind. Nogle dage er jeg bare ikke lige så sprudlende og imødekommende, og så har jeg måske mere lyst til at sidde stille og roligt med min kaffe.

Oplever du, at der er konsekvenser, når du ikke deltager så meget?

– Måske er der nogen, der tænker, at jeg er blevet lidt kedelig. For mig er konsekvensen, at jeg hviler mere i mig selv, og at jeg sjældnere går hjem med følelsen af ikke at have slået til. Den følelse kan jeg huske at have haft for nogle år siden. Jeg var nervøs for, at jeg ikke var sjov nok og ikke spurgte nok ind.

Har du aldrig den følelse nu?

– Jeg kan godt have den, men det er sjældent. Man bliver nok aldrig færdig med at udvikle på sit selvværd, men jeg står ret stærkt i mig selv. Det giver en styrke at vide, at jeg har min familie, og at jeg ved, jeg er en god mor. Der skal virkelig meget til at rykke ved det. Det betyder mindre, at der er en veninde, der er sur over noget – selvom jeg selvfølgelig gerne vil løse det.

De lette løsninger

Selvom der er skruet ned for ambitionerne i sociale sammenhænge, er det stadig svært at løbe fra dem derhjemme. Der er mange ting, Matilde gerne ville nå, men som hun ikke har tid til – for eksempel at lave mad fra bunden.

– Billedet af den perfekte mor er selvopofrende og sådan lidt Bree fra Desperate Housewives-agtigt. Hun laver alt fra bunden. Det kan og vil jeg ikke, for jeg er nødt til at vælge, hvad jeg vil bruge tid på.

– Jeg tror ikke, mine børn vil huske min hjemmelavede tærte, når de bliver store. De vil huske, at jeg hentede dem tidligt, og at vi tog på stranden og spiste is. Man kan ikke ramme 100 på alle parametre, og jeg vil langt hellere være en nærværende mor og servere et par lækre rugbrødsmadder, end jeg vil lave mad fra bunden hver dag.

Find opskriften på rugbrødsmadder med spegepølse og avocado spread her.

Hvor meget fylder frokostmåltidet i dagligdagen hjemme hos jer?

– Jeg smører fire madpakker om dagen, fordi mine børn skal have to med hver. En med frokost og en med en eftermiddagssnack. Hvis jeg er proaktiv, smører jeg også en madpakke til mig selv.

– Når min mand går til frokost, ringer han og spørger, om jeg har spist. Jeg siger oftest nej, og så minder han mig om det. Frokosten er den eneste pause, jeg får i løbet af dagen, så jeg prøver at tage mig tid til at spise uden telefon og computer.

Hvorfor skal din mand ringe?

– Som mange andre vil jeg gerne optimere og være effektiv, så jeg kan godt finde på at lade være med at spise frokost for at have mere tid. Så bliver jeg dårlig og får hovedpine, og når jeg så henter børnene, bliver det noget rod. Derfor køber jeg ind til noget, jeg godt kunne tænke mig, så jeg ved, der er noget lækkert.

Hvad kunne det være?

– Nogle boller eller et lækkert rugbrød er jo nærmest halvdelen af oplevelsen. Jeg er meget glad for pålæg, og grundlæggende går jeg efter noget, som er nemt at lave, er hurtigt at spise og gør mig mæt – for eksempel en banan og rugbrødsmadder med spegepølse eller kylling. Det er nemt og smager lækkert. Det er også derfor, vi spiser rugbrødsmadder til aftensmad to dage om ugen.

Find opskriften på rugbrødsmadder med rullepølse, syltede rødløg og jordskokkechips her.

Hvis du har god tid, gør du så noget ekstra ud af din frokost?

– Jeg bliver aldrig en krydderurtepige, men jeg gør det lidt hyggeligt på bordet, fjerner computeren, rister rugbrødet og kommer en skive citron i vandet. Det er småting, der skal til, men det gør, at jeg bliver bevidst om, at jeg har en pause, og nyder den mere.

Slip kontrollen

Det er altid Matilde, der står for at pakke mad og snacks, når familien skal på tur. Det kan godt blive en noget stresset affære. Også selvom Matildes mor ofte har forsøgt at lære hende, at det er helt okay at vælge de lette løsninger

– Vi har lige været på en uges ferie, og før vi skulle afsted, stressede jeg sindssygt meget over at pakke mad og snacks. Det endte med, at vi ikke fik brugt størstedelen af det, vi havde med. Jeg havde for eksempel pakket havregryn, til hvis børnene blev sultne, men de rørte det ikke, for der var jo morgenmad.

– Jeg prøver tit at skabe en kontrol, som jeg alligevel aldrig får. Næste gang vi skal på tur, vil jeg prøve at slappe mere af på det punkt.

Hvorfor tror du, du prøver at skabe den kontrol?

– Jo mere kontrol jeg har, jo mere ro har jeg, fordi jeg er forberedt. Men det viser sig ofte, at jeg alligevel ikke har ro, fordi børnene vil noget andet i situationen. Og lige meget hvad, er den hårde forberedelsestid en høj pris at betale for at få ro senere.

Tænker du over det i situationen?

– Jeg prøver at tænke over, hvor fedt det er at være sammen med mig i dagene op til, at vi skal afsted. Og så prøver jeg at huske mig selv på, at man aldrig kan være 100 procent forberedt.

Handler det kontrolbehov også om, hvad andre tænker om dig?

– Ja, jeg vil jo bare gerne have, at hele familien får en rigtig god ferie og ikke mangler den bestemte bamse eller snack. Jeg ville føle, det var min fejl, hvis vi manglede noget – også selvom min mand ikke synes, det er min skyld.

Hvordan arbejder du med det?

– Det er et godt spørgsmål … Vi skal snart på en udflugt med en enkelt overnatning, hvor jeg gerne vil slappe mere af. Hvad kan egentlig gå galt, når det kun er en overnatning? Det er jo heller ikke rart for mig at være i det stressede humør.

Har du nogen råd til andre, der har for høje ambitioner?

– Jeg synes, at tanken om at prioritere giver god mening. Det er vigtigt at indse, at man ikke kan det hele. Det hjælper mig at se min dag som et cirkeldiagram. Hvad har jeg tid til? Når børnene sover, har jeg tid til enten at gå en tur, slappe af i sofaen, tage ned at træne eller lave en madplan. Jeg kan ikke det hele, så jeg må vælge det, jeg har mest lyst til.