https://imgix.femina.dk/media/6fdaaaf2ccd74c10a6fef50f3e046fff.jpg
Selvudvikling

Maria Rørbye Rønn

27. december 2011
af Britta Bjerre
Foto: Birger Storm
Den nye generaldirektørs særlige år...

For Maria Rørbye Rønn, jurist, gift og mor til to teenagere, har 2011 været et helt særligt år.

I februar blev hun udnævnt til Danmarks Radios nye generaldirektør, efter at havde siddet på posten i fire måneder som konstitueret generaldirektør i stedet for den fratrådte Kenneth Plummer, og efter at have været ansat i DR som jurist i 15 år.

Her i sommer fik den nye generaldirektør så også sin 16-årige datter hjem efter et års studieophold i USA.

To begivenheder, der på hver sin måde har spillet en stor og væsentlig rolle for det år, der er ved at være forbi, fortæller hun.

En skillelinje

Læs også

Anne Sofie espersens jul alene med morKaya Brüel er stadig vild med dansSådan får du et godt sexliv - hele livet

Når den 47-årige jurist her på tærsklen til et nyt år bliver udfrittet om sine nytårsforsætter, konstaterer hun blot, at hun ikke er typen, der gør det i forsætter.

- Men jeg bruger da nytåret som en skillelinje, siger hun, - og som en anledning til at tænke over, hvad der er vigtigst i det nye år, og hvad der betyder noget for mig og min familie. Så jo, nytåret en slags skillelinje og et tidspunkt, hvor jeg standser op og ser tilbage, men også ser frem og sætter mig nogle mål.

Lidt fjollet

- Direkte nytårsforsætter har jeg ikke. Jeg har tit tænkt, at det er lidt fjollet med alle de dér nytårforsætter.

- F.eks. svømmede jeg meget i en periode. Og når man kom i svømmehallen den første uge i januar, kunne man næsten ikke se vandet for bare folk, der lå og svømmede. Men når man så nåede hen i anden uge, var der næsten almindelige tilstande igen. Det dér tju-hej-noget, det er ikke mig.

- Jeg synes, det er vigtigere at mærke efter i kernen, hvad der er vigtigt for én og så holde fast i det og måske hellere gøre sig én vigtig tanke om, hvordan man vil fokusere på netop det.

Læs også