Man er aldrig mere mor-agtig end sin egen mor

Man kan godt gå rundt og synes, man i grunden er blevet voksen og temmelig mor-agtig og styr på det meste, og at skufferne er så nogenlunde overskuelige. Men så får man besøg af sin egen mor, og af en eller anden grund er hun bare endnu mere mor-agtig, end man selv nogensinde kan håbe på at blive.

Min mor var her i fem dage i sidste uge, selv var jeg feset på kæresteweekend med min mand, og nu skulle hun se efter ungerne, dyrene og blomsterne. Og jeg skal love for, hun så efter det hele, på mor-måden. Alle havde det godt, mens vi var væk, jeg fik regelmæssige sms'er om udviklingen med alt fra sovende gæster, og hvor mange der spiste med den aften. Ungerne drev hende selvfølgelig rundt i manegen, og som min yngste sagde, klukkende af tilfredshed under en telefonsamtale, da jeg spurgte, om han godt måtte et eller andet: "Det er jo Granny, jeg kan sno hende om min lillefinger, mor, jeg kan få hende til alt."

Så det var med ro i sindet, jeg nød mine fire dage væk, skulle jeg hilse og sige. Men det helt vilde var, at da jeg kom hjem, skinnede hele huset som en nyslået tokrone, man kunne nærmest spejle sig i bordfladerne. Huset var skinnende rent, med nyplukkede blomster i alle vaser. Sengetøjet var vasket og havde hængt ude i solen, så hele soveværelset duftede. Den bunke af tøj, der havde ligget i vaskekælderen, da jeg tog af sted, lå nu vasket og lagt sammen i bunker på køkkenbordet.

LÆS OGSÅ: Julia Lahme: Til forsvar for hverdags-moren

Men faktisk var det ikke det hele; man tror, det er løgn, for jeg har gået nu i flere dage efter og nydt hende. Hver gang jeg har åbnet et eller andet skab eller en skuffe, kan jeg se, hun liiiige har været dér også. I køleskabet var alting puttet i orden og små kasser, hylderne var tørret af, og det, der selv kunne gå i skraldespanden, var pist forsvundet. I skuffen med karklude, som har lignet en stor kludebunke i årevis, ligger de nu foldet så pænt, at man kan skære sig på kludenes kanter, og her og der har hun samlet mine rodebunker og lavet et lille system i en eller anden fiks kurv. Virkelig overskueligt.

Dybt forundret må jeg konstatere, at jeg har meget at lære endnu. Tak mor, det var en fryd at komme hjem igen.

Kærlig hilsen
Renée