Selvudvikling
15. maj 2019

Majbritt Maria Nielsen: Du skylder ingen din skønhed

Jeg blev så træt af det valg, jeg havde truffet om, hvor højt et niveau af vedligeholdelse og forandring jeg havde for min krop, mit ansigt og for mit hår. Jeg følte mig som en slave af det valg
Af: af Majbritt Maria Nielsen
majbritt maria nielsen
Ingen af os er som bekendt for gamle til at lære. Således heller ikke mig. Det skulle tage mig knap 30 år at lære, at jeg ikke skylder nogen min skønhed. Og det gør du heller ikke. Da jeg var omkring de 20 år, kunne det tage mig flere timer at sætte mig op til gå ud i verden. Jeg skulle både vaske, føntørre, glatte og krølle mit, fra naturens side, ret krusede og krøllede hår, og jeg skulle lægge en fuld makeup. Helst foran et vindue, så lyset blev så naturligt som muligt. Så kunne jeg bedre dække urenheder, røde plamager, sparsom øjenbrynsvækst og andet uskønt i mit ansigt til med foundation, øjenbrynsblyanter og alle de andre remedier, som jeg opbevarede i en makeuppung på størrelse med en kuffert. Tanken om at bevæge mig udenfor, endsige bare ned i kiosken uden at have gjort, hvad jeg kunne for at ændre mit naturlige udseende, var på det nærmeste angstprovokerende for mig. Nogle gange afstod jeg endda fra at deltage i sociale sammenkomster, fordi jeg ikke kunne overskue det store forarbejde, jeg havde forpligtet mig til – jeg så jo ud på en bestemt måde. Eller: Det havde jeg i hvert fald valgt, jeg gjorde. Mange aftener har jeg endda bestilt takeaway af den ene grund, at jeg ikke havde energi til at gøre mig klar til at gå i supermarkedet og handle. Det sidste søm i beautykisten blev hamret i, da et udbringningsbud bad mig hilse mig selv fra ham, fordi jeg åbnede døren iført joggingtøj, briller, knold og nøgent ansigt. Han kunne simpelthen ikke genkende mig. LÆS OGSÅ: Jeg vil gerne sige undskyld til min krop Jeg blev så træt af det valg, jeg havde truffet. Jeg havde jo selv valgt, hvor højt et niveau af vedligeholdelse og forandring jeg havde for min krop, mit ansigt og for mit hår. Men jeg følte mig som en slave af det valg, når jeg på udvalgte dage måtte bruge flere halve timer på at skrubbe gammel selvbruner af kroppen til jeg lignede en kogt regnorm, hvorefter jeg nøjsomt påførte et nyt lag. Når jeg skulle planlægge brusebade ud fra, hvornår jeg havde tid og energi til at håndtere hvert et hårstrå på mit trætte hoved, jamrede jeg indvendigt og fantaserede ofte om ”bare at klippe det af”. Og ting som svedfremkaldende træning, færdsel i støvregn eller bare anstrengende cykelture på arbejde var utænkeligt; så var det hele jo spoleret. Men så fik jeg nok. For jeg opdagede, at jeg ikke længere vidste, hvorfor jeg gjorde det. Langsomt begyndte jeg at tilbagerulle alle mine pinefulde tiltag. Jeg blev lidt lysere i huden, lidt mere krøllet på toppen, og jeg begyndte at blande mit ”lortetøj,” som jeg kaldte det, med mit ”voksentøj”. Og ved du hvad – der skete ingenting. Jeg fortsatte tilbagerulningen og i dag kan jeg være klar til at gå ud i verden på knap fem minutter. Med knold, store briller og ingen som helst makeup på. Jeg går faktisk ikke engang med makeup på dage, hvor jeg ikke skal i TV eller til et vigtigt møde eller andet, hvor jeg gerne vil tage mig godt ud.

Nogle af mine tætteste kollegaer kan bekræfte, at jeg indtil flere gange er mødt op på mit nuværende arbejde som morgenradiovært i, hvad der bedst kan beskrives som en fleecepose: En onesie af det blødeste materiale på jorden. Det føles som at have hundred hundehvalpe på kroppen, og den skjuler både store underbukser OG fraværet af bh.

Min pointe er sådan set bare, at jeg fandt ud af, at jeg ikke skyldte nogen som helst min skønhed. Alle de timer, jeg har brugt på at ændre mig selv, har jeg nu løsnet til så mange andre ting, jeg hellere vil bruge min tid på. Søvn for eksempel. Eller morgenmad. Jeg kan også bade, præcis når jeg vil, OG jeg har lært, at det ansigt, jeg nu engang har, et helt og aldeles velkommen i verden og i supermarkedet. Og det er dit også.

Har du lyst til at skrive et indlæg om, hvad der optager dig, så send os mellem 300 og 500 ord på redaktionen@femina.dk

Læs andres indlæg og få mere info her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs også