Magisk 5-trins plan: Få det (meget) bedre med din krop
foto: Shutterstock
At udvikle et positivt kropsbillede eller at føle dig positivt stemt omkring din krop uanset hvordan den ser ud på det givne tidspunkt – ja, det er nøglen til helse, glæde, udvikling og styrke. Når du er særligt bevidst om dit ydre, er det nemlig svært at fokusere på andet og foretage sunde valg for dig selv.
Når størstedelen af kvinder har et negativt forhold til deres krop og ofte er optagede af deres udseende, så står vi overfor et seriøst arbejde på den front. Beauty Redefined har defineret et fem-trins-program, som både redefinerer opfattelsen af, hvad skønhed er og kommer med konkrete råd. Læs med, og bliv inspireret – det kan faktisk ændre din måde at tænke på:
Læs også: Disse 18 udsagn kan give dig større kropskærlighed
1. LÆG MÆRKE TIL…
Læg mærke til de mange beskeder, der er møntet direkte til kvinder om skønhed og hvor mange af vores tanker og handlinger, der drejer sig om udseendet. I dag er skønhed blevet noget nærmest uopnåeligt takket været profitdrevne digitale medier, der præsenterer et smalt ideal: Høj, ung, tynd, hvid, men solbrændt hud (eller lys hud, hvis det drejer sig om en farvede kvinder) og desuden bumse, rynke- og porefri. Disse beskeder lærer os kvinder, at vores værdi frem for alt ligger i vores skønhed, og at efterstræbe disse idealer bliver en livslang kamp. Men sandheden er: Dit udseende definerer ikke dit værd!
DIN PLAN: Det kan virke ulogisk, at du redefinerer skønhed ved at tage fokus fra skønhed, men det virker! Lær at spotte antallet af udseende-baserede beskeder, der er henvendt til kvinder bare ved at tjekke de sociale medier hurtigt. Prøv at tage tre dage, en uge eller måske en hel måned, hvor du undgår medier, så meget som du kan: Tv, film, blogs, magasiner og selv de sociale medier (hvilket betyder, at du må slette disse apps fra din mobil). Uden denne evige strøm af idealiserede billeder og beskeder, som også prøver at sælge dig ting, bliver du mere sensitiv overfor dem, der er urealistiske eller trigger kropsangst hos dig. Du kan bruge denne nye bevidsthed til at afmelde, ikke følge og -like de medier, som forvrænger dine ideer om skønhed og værd.
2. REFLEKTÉR
Reflektér over, hvilken betydning de snævre skønhedsidealer har haft på dit liv. Vores kultur er stærkt baseret på objektivisering i medierne – eller på snarere at præsentere kvinder som idealiserede kropsdele, der skal indtages - end som mennesker. Dette fører piger og kvinder til at objektivisere sig selv ved konstant – og ofte ubevidst - at overvåge deres kroppe i forhold til, hvordan kroppen ser ud over for andre i løbet ad dagen. Denne optagethed af hvordan vi ser ud, selv når vi er helt alene, kan føre til følelsen af lavt selvværd og skadelige måder at tackle den på som forstyrret spisning, at fravælge sociale aktiviteter og motion, til selvskade og dyre, farlige kosmetiske operationer.
DIN PLAN: Tag et opgør med dine skønhedsvaner og -rutiner, inklusive den tid, energi og de penge du bruger på dit ydre. Reflektér over, om den tid, indsats og de penge kunne være brugt på en anden aktivitet eller som tilskud til et godt formål. Overvej, hvor dine tanker er, når du går rundt i din dagligdag: Forestiller du dig, hvordan du ser ud, når du dyrker motion, køber ind eller kører med bussen? Reflektér over det faktum, at du er i stand til så meget mere end at se hot ud. Hvordan ville livet være anderledes, hvis tanker om udseende ikke optog så meget af vores båndbredde?
Læs også: Denne vane kan føre til en negativ kropsopfattelse
3. REDEFINÉR
Redefinér dine idealer for skønhed og sundhed på en mere kraftfuld måde. En stærk måde at mindske din selvbevidsthed og elske din krop på er gennem din fysiske styrke. Din krop er et instrument til at blive brugt til din fordel, ikke en genstand, der skal beundres! Værdsæt din krop for, hvad den kan, ikke for hvordan den ser ud.
DIN PLAN: Drop udseende-relaterede mål eller tal-baserede mål som vægt eller taljemål og sæt dig i stedet et fitness-mål. Baser dette mål på fysiske aktivitets-milepæle for at prioritere hvordan du har det, og hvad din krop kan, i stedet for kun hvordan den ser ud. Løb, svøm, cykl eller gå hurtigere eller længere end nogensinde før. Få andre til at mødes med dig og mærk adrenalinen og endorfinerne suse rundt, mens du bliver sundere.
4. MODSTÅ
Modstå de skadelige beskeder, så du kan tage magten tilbage. Vi har mere magt, end vi tror imod denne kamp mod de objektiviserende idealer og i at redefinere skønhed på vores egen præmisser. Modstand mod skadelige ideer om skønhed er en fortsat proces, men disse tips her kan øves dagligt!
DIN PLAN: Samtidig med at du foretager bevidste medie-valg, så kan du vælge at bruge dine penge udelukkende steder, der ikke sender og viser nedværdigende billeder og beskeder. Tal højt i indflydelsesrige kredse om de beskeder, der forvrænger vores ideer om kvinder og skønhed. Modstå at komme med udtalelser om fremmede, kendte, familiemedlemmer - ja, også dig selv - baseret på udseende. Brug i stedet dine ord på kort at kommentere hvor ensidig skønhed er i medierne eller den åbenlyse photoshopping af kvindelige kroppe og ansigter. Disse ord kan have en kæmpe indflydelse på dem omkring dig, som er helt blinde overfor den devaluering af kvinder, der sker overalt.
5. REJS DIG MED MODSTANDSKRAFT
Undersøgelser viser heldigvis, at vi har evnen til at blive stærke og rejse os fra svære forstyrrelser i vores liv og måske blive stærkere, end hvis de ikke var sket. Det kan være alt fra lede bemærkninger om din krop, vægttab/øgning, et brud, noget helsemæssigt, en skade eller lignende. Forstyrrelser kan give muligheden for en udvikling, som ikke kan ske uden smerte. Du responderer altid på en forstyrrelse, så hvorfor ikke på en måde, som vil få dig til at føle dig bedre tilpas med dig selv, i stedet for på en måde der er skadelig for dig selv (såsom misbrug af alkohol, stoffer, cutting, sulte dig selv, overspise eller på anden vis prøve at skjule eller fikse din krop for at skjule din skam). Der er meget, du kan gøre – bl.a. kan du følge rådene her.
DIN PLAN:
SOCIAL STYRKE: Dyrk din sociale magt ved at bryde tavsheden omkring et negativt kropsbillede. Alliér dig med andre kvinder, vær sårbar og del din smerte, så andre kan hjælpe dig med at bære din byrde, ligesom du hjælpe dem.
MENTAL STYRKE: Dyrk den ved at være bevidst om de måder, kulturelle idealer og beskeder fra medierne kan kædes sammen med den måde, vi ser vores egen skønhed og værd på. At være bevidst om disse nedværdigende beskeder er den eneste måde, vi kan modstå dem på.
SPIRITUEL STYRKE: Få dette ved meditation, bøn, alene-tid, yoga osv. Forstå sandheden: At dit liv har mening ud over at være en dekoration i verden.
FYSISK STYRKE: Få en mere magtfuld fornemmelse af kontrol og selvværd ved at bruge din krop som et instrument snarere end som en dekoration, der skal beundres.