Mænd og sexlegetøj

Der er godt nyt til damerne, nemlig at sexlegetøj, for den heteroseksuelle mand, faktisk ikke længere ses som en trussel mod maskuliniteten. Gennem interviews har Tracy Clark-Flory spurgt en række mænd om deres syn på sexlegetøj. Og det ses ikke længere kun som noget, der kan overgå dem i sengen, eller som noget, der er bedre end det værktøj, manden selv er udstyret med fra naturens hånd. Det ses heller ikke som noget, der kan skubbe dem ud af eller erstatte dem i soveværelset.

Læs også: 6 gode råd til et frækkere sexliv>>
Tja, de er jo ikke helt forkert på den, mændene. Og de har faktisk også helt ret i, at legetøjet på ingen måde er en trussel mod manden, for helt ærligt, sexlegetøj kan jo aldrig erstatte en rigtig mand af kød og blod, uanset udrustning. Sådan et stykke plastik kan hverken ånde, svede, kramme, nusse eller tage ordentligt fat. Den er heller ikke varm og levende og kan ikke røre eller berøre os, som det levende kan. Men sikkert er det, at det indimellem kan være et dejligt plus med lidt legetøj, og så kan det ikke mindst facilitere orgasmen for de kvinder, der måtte have et problem med det. I dag ved vi jo godt, at de fleste kvinder ikke kun får orgasme gennem "the good old in and out", men at de derimod også helst skal stimuleres udvortes, om man så må sige - og her kan et maskineri på batteri altså være et godt kort at have på hånden. Den bliver i al fald aldrig træt i armen eller tungemusklen.
Kærlig hilsen
Renée
LÆS OGSÅ:

