https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/sex-og-psykologi/klummer/camilla-kjems/kjems-aug09-2-kopi-2.jpg
Selvudvikling

Mænd, kærlighed ... og flere mænd!

4. februar 2010
af Camilla Kjems
Kærligheden er – efter min mening – det bedste og vigtigste i livet, men også det sværeste

Har du nogensinde været forelsket i to mænd på én gang? Oplevet fortvivlelsen og den sønderrivende splittelse: HVEM skal jeg vælge!?
Kærligheden er - efter min mening - det bedste og vigtigste i livet, men også det sværeste. I hvert fald når man taler om kærligheden i et parforhold. For selv om de fleste mennesker i den grad går ind for monogame forhold, er verden jo så fuld af interessante og dejlige mennesker, som hele tiden krydser vores veje. Mennesker, vi arbejder sammen med, bliver inspireret af og risikerer at forelske os i.

Og her kommer det svære: For hvordan navigerer man lige i de situationer? På den ene side nærer du jo en dyb kærlighed til din kæreste eller mand, på den anden side bliver du blæst omkuld af en stormfuld forelskelse? Personligt har jeg fundet inspiration i bogen: "Sig ja! Hvad præster ved om kærlighed" af Sissel-Jo Gazan, hvori præst Leif Bork Hansen bl.a. siger: "I forelskelsen sker alting for første gang (...) Men i kærligheden er det glæden over gentagelsen, der indtager den centrale placering. Jeg ikke "bare" elsker den anden, jeg vælger den elskede." Vise ord, som for mig rækker langt ud over den Hollywood'iserede forelskelse og dybt ind i kernen af livslang kærlighed.

MEN - der er mange måder at leve på. Klik her og mød en kvinde, der har taget skridtet videre og besluttet, at hun ikke vil nøjes med én!
God læsning.
Kærlig hilsen
Camilla Kjems

Læs også