Selvudvikling
28. september 2011

Mads Christensen: Sæt kvinden på plads

Blærerøven har lært at sætte sig i respekt overfor kvinder, og hviler i sig selv som mand
Af: af Juliane Olsen, Alive.dk
https://imgix.femina.dk/media/e3e652a381804cd8a546c4dd0dbd4f8c.jpg

Foto: All Over Press

Hvad det bedste råd om parforhold du har fået?Jeg har aldrig modtaget råd, men har gjort mine egne erfaringer. Men mit råd til mænd vil være: "Beslut om du er høvding eller indianer." Mange mænd render rundt og er undersåtter i deres forhold, og det giver et kæmpematerialer for psykologerne at arbejde med. Hvis mændene ikke vil finde sig i at være slaver, så skal de gøre op med det, for mænd bliver ulykkelige af det. Find ud af, hvad du ikke vil og brug ordene: "Nej" og "Stop". Historisk set har kvinderne ikke bestemt en skid i mange tusinder af år, men i løbet af halvanden generation har udviklingen fået slagside. Mange mænd er nu opdraget af stærke kvinder, og til, at de skal være fleksible, så hvis man møder en damptromle af en kvinde, så kører hun på indtil, der bliver sagt stop. Ellers forlader hun pjokket, fordi hun er blevet træt af ham. Derfor skal mænd fiske enkelte fragmenter fra den gamle patriark-figur, når de går ind i et parforhold. Det vil helt sikker gøre mange flere mennesker lykkelige, og vil kunne aflæses direkte af både selvmords- og skilsmissestatistikkerne.

Jeg kunne aldrig være sammen med en kvinde der…
…tror, at hun skal være manden i forholdet. I dag har jeg, efter at have været sammen med en del møgkællinger, fundet en dygtig, skarp og veluddannet kvinde, som både har selvtilliden og selvværdet i orden, og hun er fleksibel. De kvinder, som man i øjeblikket ser i dansk politik, der farer frem som damptromler har ofte dårligt selvværd, og sådan en militant kvinde ville jeg aldrig kunne være sammen med. Det gider jeg slet ikke. Jeg skal have en stærk kvinde.

Hvad er dit mest maskuline træk?
Jeg har nu fundet ud af, hvem jeg selv er, og dermed bygget en bastion op omkring mig selv, og det kommer af livserfaring. Mange mænd har ingenting og farer rundt i en trædemølle, fordi de ikke er selvstændige og hverken har en hobby, venner eller interesser for dem selv.

Hvad er dit mest tøsede træk?
Jeg holder en fin balance mellem det kvindelige og det maskuline, synes jeg. Jeg driver en husstand, laver mad, indretter boligen, og så syr jeg da gerne knapper i børnenes bukser, for det kan min kone ikke finde ud af. Så jeg har da taget mange af de klassiske kvindelige dyder til mig.

Hvornår ved du, at du er forelsket?
Nu er det jo 12 år siden, at jeg mødte min kone, så det er svært at huske. Men jeg tror heller ikke på den opreklamerede ugeblads-forelskelse. Det kunne være, at man som teenager eller i tyverne oplevede nogle store sus, men i takt med, at man bliver voksen får man et mere forretningsmæssigt syn på forelskelsen. Så hvis man bare kan holde hinanden nogenlunde ud, så skal man være godt tilfreds. Hvis man tror på ugeblads-forelskelsen, så bliver man skuffet, for det giver helt urealistiske forventninger til et parforhold. Man skal acceptere, at det er en voksende plante, som ikke kan blive ved med at give grønne skud. Meget er jo praktisk, når man skal have to fuldtid-jobs, børn og fritid til at hænge sammen. Hvis man kan stjæle et øjeblik midt i det hele til hinanden, så er man heldig.

Personligt Horoskop på 30 sider til 195 kr

Tjek dit gratis dagshoroskop

Læs mere om:

Læs også