”Livet har aldrig været bedre”!
20. juli 2012Ja! Han er præcis lige så sød, som han ser ud til være. Den sympatiske og talentfulde mand med manken, vi altid genkender, med det store, blændende smil og med guitaren i armene. Og med en begejstring for musikken, som gjaldt det selve livet. Det gør det nærmest også. I hvert fald fylder musikken det meste for ham, og sådan har det været i over 50 år. Og bortset fra kærligheden til konen og sønnen, er der intet, der kan hamle op med musikken.
"Jeg står op, spiser morgenmad - og så spiller jeg guitar. Fordi jeg vil. Det er en magnet, og jeg skal bare mærke instrumentet og høre lyden af det hver eneste dag," fortæller manden med sølvhåret.
"At spille guitar er sensuelt og fantastisk - fuldstændig ligesom sex: Jeg vil gerne ha' det hver dag," griner han - og mener det!
Danmark fremfor Dylan!
Og han mener det også, når han siger, at livet og musikken - to sider af samme sag - aldrig har været bedre end nu. Selv tiden, hvor han spillede med Bob Dylan eller Meatloaf blegner, sammenlignet med de oplevelser han og bandet får, når de kører - og spiller - landet tyndt.
Dét gør de hundrede gange om året, om Billy glæder sig som en teenager hver eneste gang.
"Jamen, jeg har aldrig været mere glad for det, jeg laver, end nu. Aldrig. Det her, det er altså toppen af det hele," siger han om de konstant udsolgte koncerter, de overvældende anmeldelser og det voldsomt begejstrede publikum, der møder Billy og bandet weekend efter weekend.
"Jeg synes, jeg høster en succés nu, som jeg ikke har oplevet i mange, mange år," siger han.
Så langt, så godt!
Dem har der nu ellers været nogle stykker af. Der var tiden med Dylan og Meatloaf. Der var perioden på Broadway - sjovt nok i musicalen 'Hair' - og der var producer-opturene med C.W. Jørgensen, Johnny Madsen, Anne Dorthe Michelsen og mange andre danske kunstnere. Nå, ja - og så var der dengang, han lige jammede med Jimmy Hendrix og den periode, han skrev store hits. Men nu, lige nu, slår alligevel det hele. Så når titlerne på hans sidste tre cd'er har titlerne 'Life Is Good', 'So far, So Good' og 'The Dream Hasn't Changed' giver det virkelig mening. Især når man hører ham fortælle.
Life is good!!
For livet er godt mod den 66'årige mand, der ikke er det mindste tynget af dåbsattesten.
"Jeg kan ikke mærke min alder overhovedet, " siger han.
"Alt fungerer, som det altid har gjort, men det kan da godt være, jeg også er lidt heldig, rent genetisk. I hvert fald er jeg da den i orkestret, der har mest hår på hovedet," griner han.
Og orkestret trækker - ligesom en god musikoplevelse ofte gør det hos ham - nærmest tårer hos Billy, når snakken falder på de musikalske legekammerater, han har håndplukket emd stor omhu.
"Det er et helt fantastisk orkester, og det kan folk selvfølgelig mærke. Musik er jo kommunikation med følelser, og hvis den kollektive kommunikation ikke fungerer, er der intet, der virker," fortæller han og fortsætter:
"Her virker det, for i mit orkester har vi musikken og fællesskabet i hjertet. Vi har en kæmpe kærlighed til hinanden, og det kunne bare ikke være bedre."
Den danske sang er en ung, blond pige …
Sådan er det også på hjemmefronten, hvor han fletter fingre med fru Lise, der er den egentlige grund til, at Danmark har haft fornøjelsen af New Yorker-drengen i en del årtier efterhånden.
"Ja, jeg har kæmpet en kamp med min kone i 37 år nu," griner han, men mener det faktisk. Lidt, i hvert fald.
For selvfølgelig har et langt liv sammen ikke kun været en lang dans på røde roser. For forskellene trives, de vil begge gerne tage godt med plads, og de er langt fra altid enige om, hvor skabet skal stå. Alligevel holder de sammen, og dét er han stolt over.
"Vi er kommet igennem alle kriserne, vi er meget intense, og vi elsker hinanden højt," siger han om sit livs kærlighed.
Du danske sommer …
Hvad han egentlig ikke har brug for, er at være en kendis.
"Jeg har ikke brug for at blive set og elsket, fordi jeg selv ser og elsker dét, jeg laver så meget, så alle de personlige mellemstationer er bare sidegevinster, jeg sætter pris på," siger han.
Og musikerlivet og glæden over det trækker så meget, at han for første gang siden firserne er at finde på lande vejen over sommeren. En tid, han ellers plejer at bruge på at komme sig over en lang vinter, der til tider går ham på.
"Det har altså taget mig mange år at lære at komme igennem en hård vinter uden at blive små-deprimeret, men denne sommer bliver der altså spillet musik, og det passer mig så godt."
Ingen bullshit til Billy!
Ligeså malende begejstret, han lader sig rive med af musikken og kærligheden, lige så nøgternt og nærmest firkantet ser han på dét faktum, at det trods alt er begrænset, hvor mange årtier endnu, han spiller rock'n roll for fulde huse og hver eneste weekend.
"Det er en kronologisk virkelighed, der hverken generer mig eller gør mig ked af det, men som jeg forholder mig til … ligesom jeg gør det med døden," siger han og lukker op for posen med dét, han selv kalder for 'sin alders privilegium': Retten til at vælge kun at være sammen med folk, han holder af. Og - måske - vælge resten fra.
"Når man er dér, hvor jeg er, har man ikke tid til bullshit, uærlighed og konfliktskyhed. Jeg har prøvet så meget, oplevet en masse, og jeg vil altså kun bruge min tid på gode mennesker," slutter manden ... midt i musikken, på toppen af karrieren - og med en hel masse på hjerte.
Musik skal da høres live! Se Billys koncertkalender her!
Mere "Testosteron til Oestrogen"? - læs med her!