https://imgix.femina.dk/media/sondag/2012/11/47/lis-soerensen/lis-soerensen-stor.jpg
Selvudvikling

Lis Sørensen: Er ikke misundelig på ungdommen

21. november 2012
af Redigeret af Trine Fisker
Foto Nellie Møberg og All Over Press
Sangerinden Lis Sørensen, der er 57 år, er fascineret af ungdomskulturen men ikke misundelig

Hun ligner én, der er ret godt tilfreds med sit liv. Og det er hun, siger hun. Men uden at være tilfreds på den satte måde, forstår man lige så hurtigt.

Under artiklen har vi samlet en masse billeder af Lis Sørensen på scenen, sammen med sin mand og til fest hos Dronningen

- Jeg fatter ikke, at jeg snart bliver 60. Men når man er 57, så er man altså på vej mod de 60, take it or leave it. Men jeg synes også, det er dejligt at erkende livets betingelser. Det lyder måske så patetisk, men det er jo fantastisk at være i live og ikke have nogle dødbringende sygdomme i en alder af 57 år. Jeg tror også, det er nemmere at blive ældre, hvis du accepterer livets betingelser og accepterer, at jamen, hvis du vil være her, så vær dog den alder, du har, siger hun.

LÆS MERE: Lis Sørensen har et langt musikalsk CV bag sig. Her fortæller hun om syv af de bedste sange.

Jeg tænker aldrig gid jeg var 25

Men med en søn på 21 år, så er hun også tæt på ungdommen. Men det betyder ikke, at hun får en følelse af gerne at ville være 21 igen.
- Det (alder, red.) forhindrer mig ikke i at være fascineret af en ungdomskultur, som i dag er så mangfoldig og globaliseret, og som jeg ser min egen søn og hans venner udfolde i den måde, de forholder sig til verden på. Men jeg er ikke misundelig. Jeg har valgt at synge på dansk, fordi jeg synes, at det territorium er så stort og nok for mig. Jeg tænker aldrig: »Gid jeg var 25 år og kunne komme til Edinburgh og Milano og ud i den store verden og spille«, siger hun.

LÆS MERE: Også skuespilleren Peter Frödin er glad for at blive ældre. Læs hvorfor på femina.dk

Og når hun ser på sit liv, så er hun egentligt godt tilfreds - også selv om hun måske ikke er helt i mål.

- Om jeg selv er dér, hvor livet er, som jeg gerne vil have det? Jeg nærmer mig, vil jeg sige. Men jeg tror aldrig, jeg når helt i mål. Og jeg er heller ikke sikker på, at jeg ville være specielt glad for at mærke den dér selvfede følelse af, at nu er tingene, som de skal være. For gu' er de da ej! Jeg kan altid finde noget, jeg lige trænger til at gøre på en anden måde. Og sådan kan jeg også bedst lide at have det, siger hun.

Læs også