Kvinder og kropskamp

"Spørg ALDRIG en kvinde om hendes alder ... ELLER hendes vægt," lyder et godt gammelt råd. Det råd har jeg dog aldrig fulgt. Tværtimod er jeg nok en af de få kvinder, der har præsteret at "lyve" mig både et år ældre og 10 kilo tungere i en lederspalte i et landsdækkende dameblad. Begge dele ved en fejl, men efter tre dages ærgrelse over miseren vendte jeg straks fejltagelsen til en fordel: For HVORFOR skal vores alder og vægt være omgivet af al den mystik? Vi har da intet at skamme os over! Alder er noget, der rammer alle, og cifre på en badevægt siger da absolut intet om det kvindehjerte, der banker inde bagved. Gode, skønne, kloge kvinder kommer i alle aldre og vægtklasser - og går vi rundt og er konstant utilfredse med vores vægt, kan den utilfredshed smitte af på hele vores tilværelse. Forurene vores liv! Give mindreværd, dårlig samvittighed og kvæle enhver form for livsappetit. Hvilket så igen kan føre til trøstespisning - og ja: En ond spiral er skabt.

Jeg er dog ikke nogen heltinde. Trods en nogenlunde stabil vægt slås jeg selv med et mindre selvhad til mine sprukne mavemuskler, der på ingen måde vil lade sig stramme op efter tre børnefødsler. Måske jeg en dag tager skridtet og får dem syet sammen. Eller måske jeg en dag lærer at acceptere min krop, som den er, og fokusere på det, der er o.k., frem for det, der ikke er o.k.
I ugens tema sætter vi fokus på kvinders forhold til deres krop og deres vægt. Det evige kvindelige dilemma ...

Kærlig hilsen
Camilla Kjems

LÆS OGSÅ