Selvudvikling

Kvinder er halvdelen af verden

af Lonnie Kjer 3. maj 2012
Nu hvor vi har bagt økobollerne, styret hus, hund, hankønnet, ungerne og karrieren med hård hånd, kan vi vel også melde os på banen i andre bestyrelser end børnehavens, andelsforeningens og kvinde-netværks-prinsesse-gudinde-halløj-”klubber”

Der er virkelig mange af dem. Mændene i mit liv. Og de har været der altid, sådan set. Min far, selvfølgelig. Og så en flok andre meget voksne mænd, som jeg har kastet min kærlighed på for mange år siden. De ved det bare ikke. Et par af dem er jeg ellers decideret forelsket i. Mit mandlige harem tæller blandt andre Tommy Kenter, Michael Meyerheim og Ole Stephensen (eller Steph, som jeg bare kalder ham). Kurt Thyboe, Morten Sabroe og Jørgen Leth - Jønnebassen - som vel sagtens snart inviterer på dén frokost, jeg sukker efter. Og Prins Henrik, fordi ... ja, jeg holder bare altid med Prins Henrik, og sådan er dét. Der er ting, man ikke behøver at forklare. Men jeg synes, de er sjove, hele banden.Dér falder Asger Aamund, som ellers også er med i klubben, måske lidt udenfor, men han har alligevel et trofast og livslangt medlemskab af min lille forening. Ja, tit og ofte har jeg endda i spøg og spas udnævnt ham til næstformand. Det er da helt slut med dét, efter at han pludselig tonede frem på min TV-skærm med underligt kritiske udtalelser om kvinde-kvoteringer. Hva' sker der for dét, fristes jeg - en kende ungt, bevares - til at sige. Asger, for fa'n! Vi plejer sgu da nok at være enige om lidt af hvert. Det dér var aldrig sket for prinsgemalen!Julia Lahme: Sex per passéNå, men selv den bedste ka' ta' fejl, og det skete så forleden. For selvfølgelig skal vi kvotere kvinder (og mænd!) ind, hvor det er nødvendigt. Fordi det simpelt hen er en grundpræmis i demokratiet, at begge køn repræsenteres, er synlige og er talspersoner i det offentlige rum. Fordi vi da stadigvæk, mig bekendt, er et halvt land fuldt af damemennesker, og pigebørn, der engang bliver store. Fordi bestyrelserne - både her og dér - ikke skal bestå af lutter mænd i 60'erne, som træffer beslutninger på vegne af os alle sammen. Fordi der simpelt hen er forskel på kvinder og mænds syn på "alting". Fordi vi skal ha' forskellige historier og vinkler og meninger. Fordi vi vil ha' mandlige pædagogmedhjælpere og sygeplejersker. Og flere kvindelige eksperter, der gør sig kloge på TV i stedet for statistikkens kedelige sprog, der fortæller, at der kun citeres én kvinde for tre mænd, når medierne finder deres eksperter. Fordi vi skal vise vores børn - også pigerne - at de kan blive til hvad som helst. Videnskabs"mænd". Prinsesser. Bestyrelsesmedlemmer. Politikere. Mekanikere. Rockbassister. For i musikkens verden mangler de jo også, pigerne.Dér, hvor beslutningerne træffes, sidder halvgamle mænd og beslutter, hvad vi skal høre i radioen, hvem der skal ha' støttekronerne eller spille på festivalerne. Og når mediernes billede af kvinders rolle i musikken tit begrænser sig til kælne kransekagefigurer i labert tøj, med fugtige læber og - når det går vildt for sig - en tamburin i højre hånd, så er det ikke godt nok. Og det er også løgn. Vi kan meget mere end dét. Ikke fordi der ikke skal være plads til kransekage, men - også dér - skal vi høre kvindernes historier. Fordi vi kan. Som Sharin. Som Anne, dengang der var flere kvinder - og langt mindre "shit" end "chanel" - på scenerne. Vigtigt? Næ, sat op imod cancer og hungersnød er det ikke. Men ellers er det sgu! Og vi må selv komme ind i kampen. Frem i stiletterne, med bh'en fastspændt og kvindeligheden og vores gode forstand i behold, of course. For det har intet som helst med rødstrømperi og feminisme at gøre. Det er bare god, gammeldaws ligestilling.Renée: Fingrende væk fra min pauseOg nu, hvor vi har bagt økobollerne, styret hus, hund, hankønnet, ungerne og karrieren med hård hånd, kan vi vel også melde os på banen i andre bestyrelser end børnehavens, andelsforeningens og kvinde-netværks-prinsesse-gudinde-halløj-"klubber" ... mens vi venter på år 2023, som tilsyneladende - og ifølge (mandlige!) eksperter - bliver året, hvor vi får ligestilling.Indtil da - og sikkert også efter - bliver det selvfølgelig et rungende ja tak til frokost og sniksnak med Jørgen. Ja, og de andre. Og jeg er da også klar til at ta' imod en udstrakt hånd fra Asger. Sådan skal det heller ikke være. Men medlem af bestyrelsen bliver han sgu ikke, så længe det er min forening. Men Suzanne - hun må godt blive næstformand.

Skribent og sanger Lonnie Kjer, 39 årDårligste vane: Aldrig at sige nej. Heller ikke til Gallup.Største fejltagelse: At runde en hjemmeafblegning af med en frisk firserpermanent. Det skal man ikke.Bedste beslutning: At få børn! (... og at tillade mig selv at kræve lidt mere af det hele).Motto: Det bestemmer man da selv ( og: "Alt godt kommer til den, der handler").