Selvudvikling

For kvindelig til at blive taget seriøst!

16. august 2012
af Dorthe Kandi
Kvinder dømmes hårdere end mænd og sidder fast i skandalesumpen i længere tid. Hvor vi lettere tilgiver en Lars Løkke for rod i bilag, fadøl på skatteydernes regning og bortforklaringer om feriedage, så slår vi hårdere ned på kvinder, der træder ved siden af

"Det løsthængende hår er sexet og fjerner budskabet om en seriøst arbejdende statsminister."Sådan skrev dj og kulturskribent Katrine Ring i Politiken i juni."Drop det løse flagrehår og sæt det op. Eller klip det kort. Hun skal ikke ligne en ung gazelle. Hun risikerer at komme til at stå i vejen for sin egen funktion og myndighed, hvis der signaleres ung kvindelig seksualitet. Det giver støj på linjen og fjerner opmærksomhed fra budskabet."Det gav lidt debat flere steder blandt mine venner og kolleger - blandt andet hos Julia Lahme, som på sin blog fik mange kommentarer. De fleste - alle kvinder - var uenige med Katrine Ring. Det er jeg også.

Jeg har altid været stærkt irriteret over at høre, at kvinder ikke må vise for meget kavalergang, have for høje sko, for korte kjoler, le for højt eller slå håret ud, hvis de vil tages seriøst. Jeg kæmper stædigt for og tror på, at alle skal tages seriøst på det, de siger og gør. Samtidig kan jeg og andre jo heller ikke være blinde for, at vores fremtoning påvirker andres opfattelse af os. Det var også det, Katrine Ring argumenterede med, da hun kommenterede debatten (i øvrigt på super cool måde): "Kvinder skal ikke bedømmes på deres udseende - men det bliver de," skrev hun blandt andet.

Så mit spørgsmål er: Kan man være for kvindelig til at være statsminister? Mit eget svar er et modspørgsmål: Kan man forestille sig, at en mand kunne være for meget mand til at være statsminister? Kunne man forestille sig kritik af, at Anders Fogh havde for store poser under øjnene til, at vi kunne koncentrere os om, hvad han sagde, eller Lars Løkkes arme for korte til, at man kunne tage ham seriøst - nej ikke rigtig, vel. Men kvinder kan altså være for kvindelige til at være statsministre - og til i det hele taget at blive taget seriøst.

For nogle uger siden hørte jeg i "P1 Morgen" om en ny undersøgelse, der viser, at kvindelige politikere rammes hårdere af skandaler end mandlige. De nævnte som eksempel Lene Espersens ferie-gate, Henriette Kjærs svindler-ægtemands-gate og Helle Thornings skattesag, der ikke kostede hende posten, men gav ridser i omdømmet, som stadig må svie. Kvinder dømmes hårdere end mænd og sidder fast i skandalesumpen i længere tid, refererede de fra undersøgelsen fra svenske Linnéuniversitetet. Hvor vi lettere tilgiver en Lars Løkke for rod i bilag, fadøl på skatteydernes regning og bortforklaringer om feriedage frem for skattereformforhandlinger, så slår vi hårdere ned på kvinder, der træder ved siden af. Karen Sjørup, lektor ved Roskilde Universitet og forsker i ligestilling, kommenterede på undersøgelsen og sagde, at vi stadig lever i et patriarkalsk samfund, hvor kvindelige topledere føles som en trussel for rigtig mange - især mænd!

Jeg troede, at vi var videre. Men vi er i hvert fald ikke langt nok videre. For når Lene Espersen (hendes fejl ufortalt) måtte sige undskyld, undskyld, undskyld, selv om de tre tidligere - mandlige - udenrigsministre i de 10 foregående år ikke havde deltaget i rådsmøderne, som hun meldte afbud til et enkelt af, ser det ud til, at undersøgelsen har ret i, at vi dømmer kvinder hårdere. Ifølge Karen Sjørup, fordi mænd stadig opfattes mere som legebørn, som vi bærer over med, mens kvinder står for det moderlige og ansvarlige og derfor ikke må træde ved siden af!

Jeg synes bestemt ikke, vi skal holde op med at kritisere kvinder - eller mænd. Blot ikke for deres hår, sko, armlængde eller andet ligegyldigt. Og når vi kritiserer, kunne vi måske lige vende argumenterne i hovedet og tænke efter, om vores mening er påvirket af køn. Jeg går i den grad ind for, at kvinder skal bedømmes på lige fod med mænd. Ingen særbehandling - heller ikke til den negative side.

LÆS OGSÅ:

Lonnie Kjer: Kvinde er kvinde bedst

Renée Toft Simonsen: Hvem har hapset mændenes mandighed?