Selvudvikling
8. marts 2012

Kvindekamp på stiletter

Det har ALDRIG klædt nogen kvinde at have en lilla ble om håret. Så hvis du gerne vil slå et slag for undertrykte kvinder, så gør det i stiletter, det må alt andet lige være et bedre våben
Af: af Camilla Kjems
https://imgix.femina.dk/media/667ff3b616fc451c899019e66f58eada.jpg

8 marts. Kvindekamp, åh nej ... for ORKER vi? Gider vi? Og er der overhovedet noget at kæmpe for? Okay, indrømmet. Jeg er IKKE en af de kvinder, der står forrest i demonstrationsoptogene, når verden skal revolutioneres. Jeg har hverken lilla bleer, røde strømper eller brændte bh'er i mit klædeskab. Jeg skriver ikke lange læserbreve om ligestilling eller kæmper en indædt kamp for at få indført kønskvotering.

Faktisk synes jeg, ligestilling er uendeligt svært at forholde sig til. For "lige" bliver mænd og kvinder jo aldrig! Og hvordan kan ligestillingen så måles? Et oplagt sted er lønnen - og her må jeg indrømme, at jeg fik et gedigent chok, da jeg læste journalist Tine Bendixens artikel: "Bliv sur!", i denne uges FEMINA. For vidste du, at mænd gennemsnitligt får 18 % mere i løn end kvinder - i fuldstændig identiske job? Skriiiig! Det kan da ikke være sandt i dagens Danmark, kan det? Det sørgelige svar er: Jo. Og det er da et faktum, man kan forholde sig til - brændte bh'er eller ej.

Så kære læser(inde). Kig med i denne uges FEMINA, og tag stilling. Måske er der stadig noget at kæmpe for? Måske trænger dit parforhold til en lidt mere ligelig arbejdsfordeling? Måske skal du konfrontere din chef med de hårde facts (hmmmm ... må liiiige undersøge, om mine mandlige kollegaer mon også får mere end mig?). Eller måske er du bare super lykkelig, som du har det, selv om du til gengæld gerne vil slå et slag for undertrykte kvinder i andre lande? Uanset hvad, så lad for Guds skyld den lilla ble blive liggende. Det har ALDRIG klædt nogen kvinde at have sådan én om håret. Stiletter derimod må være et langt bedre våben!

Kærlig hilsen
Camilla Kjems

LÆS OGSÅ

https://imgix.femina.dk/legacy/media/55a46981826b4d9981cce1db4c340218.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/f22c71648e58431caaceb356c9c5376b.jpg

Læs mere om:

Læs også