Kvinde, sæt dig selv fri!
Foto: Robin Skjoldborg
Der er naturligvis MASSER at kæmpe for, for kvinder rundt omkring i verden. Stadigvæk. Diskrimination, overgreb, undertrykkelse, osv. osv. osv. Det er ubegribeligt at dette stadig foregår og tolereres.
OM PERNILLE MELSTED
Pernille Melsted er forfatter og coach og foredragsholder med speciale i skyggearbejde. Hun er uddannet af, har undervist hos og haft et tæt, personligt samarbejde med Debbie Ford i mange år.
Pernille skriver i øjeblikket på en bog om skyggearbejde, som udkommer i starten af det nye år og afholder Debbie Fords anerkendte workshop The Shadow Process på dansk i København den 17.-19. Januar, 2014.
Få Pernilles 16 siders gratis guide til skyggearbejde på www.pernillemelsted.com.
Men det der virkelig interesserer mig er, hvordan vi som kvinder (altså i den privilegerede del af verden, forstås), fortsat diskriminerer os selv. Hvordan vi undertrykker dele af os selv. Hvordan vi holder os selv nede og fast i en rolle og en persona, som vi (måske) er ved at kaste op over.
*PS: Se øvelse lidt længere nede
Jeg kender det fra mig selv - og uddyber det her:
Jeg ser kvinders (eller i hvert fald min egen) udfordring i dag handle meget mere om at finde tilbage til essensen af min femininitet (det søde, bløde, eftergivende) end om at kæmpe mig til flere rettigheder.
Jeg har aldrig selv følt mig holdt tilbage af mænd, samfund eller normer. Jeg har altid fået at vide af min rødstrømpemor, at jeg kunne blive ALT hvad jeg satte mig for.
Og det er jeg taknemmelig for. Ligesom jeg er taknemmelig for at være vokset op i et land, der ikke undertrykker, diskriminerer eller stener kvinder.
Og ja, jeg går SELVFØLGELIG ind for ligeløn og lige rettigheder og jeg drømmer IKKE om kvinderne tilbage til kødgryderne.
Kvindekampen har haft en pris
Men jeg tror måske, at den kamp har haft en pris. Jeg tror, at mange af os kvinder, der er så sk*de kompetente og selvkørende og selvstændige og stærke rummer en skamfuld skyggeside, der handler om at være bløde, eftergivende og submissive. Vi er rædselsslagne for den side. Fordi vi frygter at vi - hvis vi overgiver os til den - så mister alt det andet. At vi så KUN er svage.
Det er SÅ meget nemmere for mig at være barsk og målrettet og kontant end det er at være blød, sød og blid. Og jeg har ikke lyst til at undvære den barske side af mig (den har tjent mig godt), men jeg kunne godt tænke mig at blive bedre til at BALANCERE den.
Så derfor; 'The evolutionary leap' (for mig) ligger ikke i kampen, men i overgivelsen. Ikke i at tage mit panser på og drage ud i verden og erobre, men i at læne mig tillidsfuldt tilbage og tro på, at der (også) er nogle stærke arme, der griber mig.
Og jeg er ved at brække mig mens jeg skriver den sidste sætning og kynikeren indeni råber ("Åh, Pernille, get a grip, din pladderromantiker!")
(Det er en af mine mest skamfulde skyggesider: *romantiker*)
Nu fik du min historie.
Hvis du har lyst, så vær med i dagens refleksion nedenfor og undersøg (med et åbent, kærligt sind) hvilken kvinde du er - og hvilken kvinde du også kunne være.
REFLEKSION: Spørg dig selv ...
Hvordan vil andre beskrive mig som kvinde?
Jeg ved godt, at du som kvinde har mange roller og formentlig hopper fint rundt mellem dem alle. Men alligevel er der nok nogle egenskaber, der karakteriserer dig som kvinde mere end andre.
Ville andre sige, at du er ... målrettet, stærk, blød, omsorgsfuld, intellektuel, kærlig, stille, 'en rigtig powerkvinde', sød, blid, sensuel, ambitiøs ... eller?
Andre vil nok beskrive mig som en ___________ kvinde
Alternativt: Hvis du skulle castes til en film eller tv-serie (tænk Sex & The City-agtig) hvilken kvinderolle ville du så få? Den grå mus, femme fatale, den generte, karrierekvinden, den vilde, den sjove, den omsorgsfulde mor, den fornuftige ... eller?
Jeg ville nok få rollen som __________________________
Ok. Overvej nu hvad det modsatte af disse egenskaber eller roller er. Hvis du fx er en 'stærk og modig', kunne det modsatte være en "sårbar og frygtsom"
Det modsatte af dette er ____________________________
Har du ligeså let ved at være det modsatte? Kan du balancere begge sider? Føler du dig tilpas i begge roller?
Der hvor din autenticitet og din frihed og din følelse af fred bor, som kvinde, er -formentlig - et sted på midten. Der hvor du har balance og kan være både det ene og det andet.
Hvor undertrykker du dig selv? Hvilke sider af dig selv undertrykker du? Hvordan kunne du få endnu mere balance? Hvilke sider af dig selv skal du give mere plads for ikke at ende med at blive castet i den samme rolle - igen og igen. Og igen.
Drop kampen, kvinde. Sæt dig selv fri!
... lyder det feministiske opråb herfra.
Pernille
PS.
Hvis du som mand læser med, kan du sagtens lave samme øvelser. Bare udskift 'kvinde' med 'mand'.
•planlægger, men sjældent implementerer
•bekymrer dine drømme ihjel
•godt ved hvad du skal, men stadig tøver
•fantaserer om mere mod og mindre frygt
•bliver bremset af saboterende tanker hver gang du tager det første skridt i retning af det, du godt ved, du burde gøre
•tænker, at dit liv ville være bedre/nemmere/smukkere/sjovere, hvis bare du kunne slippe af med din frygt
Pris: 1245 kr