https://imgix.femina.dk/media/4dcd68d19c774a04b3535c4f52aab5de.jpg
Selvudvikling

Kvinde brænd igennem professionelt

28. maj 2009
af Lotte Kirkeby Hansen
Foto: Gitte Sofie Hansen
Kommunikationsekspert Jesper Klit kan konstatere, at personlig gennemslagskraft er en af de mest efterspurgte varer i dag. Læs om hvordan DU kan brænde igennem professionelt

Kommunikations-
eksperten

Jesper Klit er rådgiver inden for områderne kommunikation og innovation og arbejder for en lang række danske og udenlandske virksomheder og ledere, fra statsministre og nedefter. Desuden forfatter til en række bøger om kommunikation, senest Personlig gennemslagskraft - syv stærke vaner fra verdens bedste kommunikatører (Børsens Forlag).

- Mange kvinder underspiller, både i ord og gestik, og uden at I behøver at blive gjort til brovtende hangorillaer, kan I altså godt tvinge jer selv til at fortælle, hvad I faktisk kan. Ellers får I aldrig den license to communicate, som er så essentiel på jobmarkedet i dag, fastslår kommunikationsrådgiver Jesper Klit.

Øvelse skal der til
I boget Personlig gennemslagskraft - syv stærke vaner fra verdens bedste kommunikatører, deler Jesper Klit ud af sine erfaringer og kommer med gode råd og øvelser og opfordrer til, at man kigger super-kommunikatørerne i kortene og hugger fra dem med arme og ben.
- Selv de største kommunikative dummernikker kan blive bedre. Kigger man på Obama for fem år siden, tror man næsten ikke på, at det er den samme mand, som i dag tryllebinder verden med sin forbilledlige kommunikation. Selv Obama har måttet øve sig, siger Jesper Klit.

Fake it till you make it
Jesper Klit oplever modstand mod at professionalisere de kommunikative kompetencer hos nogle kvinder. Typisk vil de blive dygtigere til indholdet og tænker mindre på formen, hvilket er en del af forklaringen på, hvorfor kvinder har tendens til at forberede sig for meget - eller forberede sig forkert. - Man må improvisere. Mænd bluffer! Vi er natural born fakers. Hvis man siger til sig selv, at det her, det kan jeg sgu godt, så signalerer man det også, med sin krop og sin gestik. Selvfølgelig skal det være i orden, det, man siger, og man skal have læst på lektien, hvilket nogle mænd glemmer. Men kvinders måde at over-forberede sig på er tit ganske unødvendig, siger Jesper Klit.


Fra smalltalk til big business
Hvis man som kvinde gerne vil lave big business og sidde med ved bordet, er stien ryddet og lige til at betræde, mener Jesper Klit. Forudsætningen for at få succes i sit professionelle liv hænger nemlig uløseligt sammen med, hvilke evner man har for at skabe relationer. Han betragter kvinders evne til at skabe følelsesmæssige relationer og til at smalltalke med andre som en eminent platform til at lave forretninger fra. - Det er vigtigt, man bliver bevidst om, at der kan ske noget efter en uforpligtende sludder. Det er vigtigt at huske på, at man laver forretninger sammen med andre og ikke på bekostning af andre. Og man kan sagtens bruge smalltalk som platform for big business - også uden at træde andre under fode, fastslår Jesper Klit.

Læs også