Kom i mål med dit sunde nytårsforsæt

Hvad er dit nytårsforsæt? Indgangen til det nye år er for mange anledning til at reflektere over livet og sætte sig nye mål for det kommende år. Og ønsket om en sundere livsstil med mere frugt og grønt på tallerkenen er i top tre over de mest udbredte nytårsforsætter blandt danskerne. De gode nytårsintentioner kan tydeligt mærkes på salget af frugt og grønt, som typisk er 30-40 procent højere i januar end i december. Desværre varer de nye, sundere madvaner sjældent ved. Tal fra tidligere år viser nemlig, at danskernes indtag af frugt og grønt allerede i februar falder til et niveau, der kun er en smule over gennemsnittet for året.

Nytårsforsæt kæmper mod fasttømrede vaner

Tallene taler deres tydelige sprog og ifølge Pernille Bech, kampagneleder på den EU-støttede indsats SÆSON, der har som mål at øge danskernes indtag af frugt og grønt, er der en god forklaring på, hvorfor det er så svært at efterleve nytårsforsættet:

- Det er generelt svært at ændre sine vaner, og især når det handler om mad, har vi mennesker nogle meget fasttømrede vaner, og det kræver en kæmpe indsats at bryde de vante spisemønstre. Så rigtig mange oplever, at de dårlige vaner simpelthen vinder over de gode intentioner allerede efter kort tid.

Ifølge Inge Vinding, der er psykolog, diætist og forfatter til flere bøger om mad og sundhed er en anden af de store udfordringer, at nytårsforsætter om at spise sundere eller spise mere frugt og grønt simpelthen er for ukonkrete, og at vi sætter barren for højt. Og så er det svært at komme i mål, når hverdagen melder sig.

- Det er svært at ændre sin kost, hvis man ikke gør sig klart, hvad det er, man vil med det. Er det at kunne passe sine gamle bukser, at få mere energi i hverdag eller at føle sig mindre oppustet? Og så er det en rigtig god idé at fokusere på her-og-nu-fordelene, så man kan mærke effekten allerede i løbet af de først dage eller uger, i stedet for at have et langsigtet mål om at tabe 15 kilo i løbet af året, siger Inge Vinding.

- Det er også en rigtig god idé at gøre nytårsforsættet så konkret som muligt. At spise sundere er ikke konkret. Og det er ‘at spise mere frugt og grønt’ heller ikke. Det er bedre at sige ‘vi skal spise flere grøntsager til aftensmad’ eller ‘vi skal spise grøntsager til maden fire gange om ugen’ - alt afhængig af udgangspunktet. Det er specifikt, målbart og realistisk, og så bliver det nemmere at lykkes med det, pointerer hun.

Sådan lykkes dit nytårsforsæt

Nytårsfortsæt - sådan kommer du i mål

Selvom udfordringerne er mange, er der heldigvis flere ting, man kan gøre for at forbedre sine chancer for at få de nye vaner til at rodfæste sig, så nytårsforsættet på sigt bliver en reel livsstilsændring.

Psykolog og ekspert i adfærdsændringer Henrik Tingleff forklarer:

- Det har stor betydning, at vi har nogle at stå til regnskab over for og høste ros fra. Mennesket er et socialt væsen. Et flokdyr. Alt, hvad vi foretager os er relateret til vores plads i flokken. Så man øger sandsynligheden for at holde trit med de sunde vaner, hvis man indvier familie, venner og bekendte i forløbet. Ifølge Inge Vinding handler det også om, hvordan man går til ’opgaven’:

- Det er vigtigt, at man fokuserer på de positive aspekter: Det smager godt og det giver flere farver på tallerkenen osv. Man skal huske at fokusere på det gode, så det ikke føles som en sur pligt at spise mere frugt og grønt, siger hun.

6 gode råd: Sådan fastholder du nye vaner

• Sæt realistiske mål og gør dem så konkrete som muligt. For eksempel at spise grøntsager eller salat til aftensmaden to gange mere om ugen, hvis I ikke er vant til at spise grønt hver dag. Start i det små, så det bliver overskueligt.

• Motivation handler om værdi og mening. Derfor kan det være en god idé at registrere, hvad man får ud af sin indsats. Det kan for eksempel være, at man oplever at få mere energi i hverdagen, eller at man kan passe sit tøj igen.

• Spring over hvor gærdet er lavest. Der er mange, der ikke kan overskue, hvad de skal stille op med et helt rødkål, og så er det bedre at købe en pose snittede gulerødder eller en færdiglavet salat, som man kan servere til den mad, man normalt ville lave. Det koster måske lidt mere, når tingene er forberedt, men til gengæld er der ofte mindre madspild.

• Del dine succeser med andre for eksempel via Facebook eller Instagram. Det er en motivationsfaktor, at andre følger med i processen og måske endda roser dig. Det er også en god idé at aftale et nytårsforsæt for hele familien, så det er noget, I er fælles om.

• Vaneændring handler om planlagt, struktureret og gentagen adfærd, så det kan være en god idé at koble dine vaner til tid og sted. Eksempelvis at du vil spise en frugt og grøntsag mere per dag fx ved at spise 1 stor gulerod til din aftensmad eller 1 æble hver dag i skolen eller på arbejdet.

• Sørg for at have grøntsager i fryseren eller køleskabet, og prøv så vidt muligt planlægge et par dage frem, hvad familien skal spise. Travlhed og mangel på inspiration er en barriere for mange, men hvis man forbereder sig, bliver det mere overskueligt og man undgår panikløsninger.

*Tallene i artiklen om danskernes månedlige indkøb af frugt og grønt er baseret på undersøgelser fra Analyseinstituttet GfK. Hver måned siden 2008 har 3.000 danske repræsentative børnefamilier indrapporteret samtlige dagligvareindkøb baseret på faktiske indkøbsture.

Om Sæson

Sæson er en kampagne finansieret af Dansk Gartneri og EU med det formål at inspirere danskerne til at spise mere frugt og grønt. Læs mere på Sæson.dk