
Kira Eggers om sin barndom: "Min mor svigtede"

Fortalt til Jo Brand. Redigeret til web af redaktionen. Foto: Thomas Fryd
Selv om Kira Eggers blev fjernet fra sine forÊldre som lille, og moren var misbruger, ville hun gerne gentage hele sin barndom igen. Der skete nemlig ogsÄ masser af gode ting. Her fortÊller hun om sin barndom.
Jeg bliver fÞdt pÄ Rigshospitalet i 1974
- Mine forĂŠldre er meget unge. 21 Ă„r begge to. De er typiske hippier. De er rebelske og tager stoffer, og der er ikke rigtigt styr pĂ„ tingene. Min far arbejder en gang imellem pĂ„ et vĂŠrft, og min mor fotograferer lidt. Vi bor i en lejlighed i Silkeborggade pĂ„ Ăsterbro.
- Da jeg er to Ă„r, begynder kommunen at blande sig. Jeg tror, det er min vuggestue, der gĂžr dem opÂmĂŠrksom pĂ„, at mine forĂŠldre er lidt ude af den og ikke henter mig til tiden. Det bliver besluttet, at jeg skal fjernes, og det bliver til en frivillig anbringelse. Begge mine forĂŠldre er kede af det, men de er med pĂ„ at finde en lĂžsning. Jeg flytter op til overboen â et par, der bliver min plejefamilie. Jeg er meget glad for dem, og der er et tĂŠt samarbejde mellem dem og mine forĂŠldre, som jeg kan gĂ„ ned og besĂžge, nĂ„r jeg har lyst til det. Det er fantastisk, at det er sĂ„dan, og jeg ser stadig min plejefamilie i dag. Det er dejligt at have kontakt til de mennesker, der har spillet en stor rolle i mit liv.
LĂS OGSĂ : Kira Eggers: Derfor lagde jeg mit liv om
Da jeg er tre-fire Är
- Bliver min mor og far skilt. Min far fĂ„r styr pĂ„ tingene, og vi flytter i kollektiv i Buddinge samÂmen med min plejefamilie. Men det fungerer ikke rigtigt, at vi alle sammen bor under samme tag, og min far og jeg ender med at flytte hjem til min farmor og farfar, der bor pĂ„ en stor gĂ„rd i KvistgĂ„rd i NordsjĂŠlland. Her vokser jeg op med heste, hĂžns, hunde, katte, marsvin, hamstere og sĂ„ videre. Hele familien elsker dyr. Ligesom nu syntes jeg ogsĂ„ dengang, at det er verdens fedeste fĂžlelse at connecte med andre vĂŠsener.
- Min far tager uddannelse og bliver teknisk assistent i HelsingÞr Kommune. Min mor bliver boende i KÞbenhavn. Det gÄr ned ad bakke for hende. Hun tager stadig stoffer og kan ikke vÊre der for mig. Hun aflyser aftaler eller dukker ikke op. Jeg fÞler ikke, at hun vÊlger mig fra, for hun prÞver at gÞre det, hun kan: NÄr hun ikke kommer, ringer hun i stedet, eller ogsÄ kÞrer hun op og sÊtter en pose med tÞj til mig ude foran dÞren. Min far forklarer ogsÄ, at det ikke er noget, min mor kan gÞre for. Alligevel er jeg tit vred pÄ hende over, at hun ikke er som andre forÊldre. Senere bliver jeg flov.
Jeg elsker min farmor og farfar over alt
- Min farfar er direktĂžr i Statens LuftfartsvĂŠsen, og han er den fĂžrste herhjemme, der bryder lydÂmuren i et F16-fly. Han kan tale meget direkte og i en hĂ„rd tone. Men han er ogsĂ„ fĂžlsom. Da hans hund stikker af og bliver kĂžrt over, er han et Ă„r om at komme sig over det, og han bebrejder sig selv, at det skete.
Jeg gÄr i bÞrnehave med Mette-Marie, der er handicappet
- Hun er min bedste veninde og er megasĂžd og sjov. Vi starter ogsĂ„ i skole sammen. Hun kan ikke gĂ„, sĂ„ jeg bĂŠrer tit pĂ„ hende. En dag, mens vi er i skoÂle, vil hun ud at gĂ„, sĂ„ jeg tager hende pĂ„ ryggen, og sĂ„ gĂ„r vi. Skolen ender med at tilkalde politiet, fordi vi er vĂŠk. Senere lĂŠrer Mette-Marie at gĂ„. I dag er hun psykolog, og vi har stadig kontakt.
NÄr min mor ikke er pÄvirket, er hun sjov og kÊrlig
- En dag ringer hun og fortÊller mig, at hun har stjÄlet en kattekilling fra nogle bÞrn nede i hendes gÄrd, fordi de ikke var sÞde ved den.
Jeg lÊrer at passe pÄ de svage
- Jeg ser jo, hvordan min far stadig efter skilsmisÂsen hjĂŠlper min mor, og hvordan min farmor og farfar passer pĂ„ min far, nĂ„r han har det svĂŠrt, og hvordan alle passer pĂ„ dyrene. Derfor forsvarer jeg ogsĂ„ de svage i skolen. Men i de perioder, hvor det er svĂŠrt med min mor, har jeg en meget kort lunte og har meget vrede pĂ„ grund af hendes svigt, som jeg ikke kan placere. Jeg slĂ„r en veninde i hovedet med et kosteskaft og mobber et andet barn. Jeg bliver provokeret af svaghed. Jeg har det sĂ„dan: Sig dog fra! Stop mig!
PĂ„ et tidspunkt kommer min mor i fĂŠngsel
- Jeg tror, hun har forsÞgt at lave et bankrÞveri. Min far spÞrger, om jeg vil ind og besÞge hende. Det vil jeg gerne, sÄ han og jeg tager derind og sidder og snakker lidt med hende. Det er akavet og mÊrkeligt, men jeg elsker hende og vil gerne vÊre sammen med hende. Bagefter fortÊller jeg det ikke til nogen.
- En dag i femte klasse siger jeg til min farmor, at jeg tager min hest i skole. Det er okay med hende. Turen tager en halv times tid og gÄr igennem et industrikarter. Da jeg kommer til skolen, stiller jeg hesten pÄ en stor indhegnet mark ved siden af. Der er den bedste hest, og jeg ved, at han ikke gÄr nogen vegne. Jeg henter noget vand til ham, sÊtter sadlen ved skolens hovedindgang og gÄr til time. Senere rider jeg flere gange i skole.
- Min farfar rejser meget og tager mig med til mÞder og middage i EU. Han lÊrer mig at hilse pÊnt og give hÄnd. I det hele taget lÊgger min farmor og farfar vÊgt pÄ, at man skal opfÞre sig ordentligt: Man rejser sig ikke fra bordet, fÞr folk er fÊrdige. Man taler sammen og hÞrer hinanden tale ud. Man holder ikke en monolog, men har en dialog. Og nÄr man har vÊret til et arrangement, ringer man dagen efter og siger tak for i gÄr. Alle de ting lÊrer jeg, og selv om jeg senere bliver rebelsk, er jeg stadig velopdragen.
Jeg begynder at kysse med drenge
- Sommeren 1989 er en fantastisk sommer. Vi er 15-20 stykker, der hÊnger ud sammen. Vi sover pÄ stranden, hÞrer Bryan Adams og Depeche Mode og er hele tiden til fester, hvor vi drikker os fulde, kaster op og grÊder. Vi stjÊler ogsÄ en masse cykler, som vi lÊgger i en bunke nede pÄ stranden, sÄ kan folk komme og finde dem dér. Efter den sommer bliver jeg lidt rebelsk. Jeg rager uklar med skoleinspektÞren og skifter skole. Jeg dukker op direkte fra en bytur, da jeg skal ride hubertusjagt med min farmor, jeg mÞder fuld op til eksamen Äret efter, og jeg holder op med at interessere mig for heste. Det er dér, min barndom slutter.
LĂS OGSĂ : Bodil JĂžrgensen: Jeg savner mine forĂŠldres tilstedevĂŠrelse i verden
SÄdan ser jeg min barndom i dag
- Jeg ville Ăžnske, jeg kunne gĂžre det hele igen. Jeg har sĂ„ mange gode minder og husker hele min opvĂŠkst som en âDe 5â-bog. Det var fedt! Jeg er vokset op med en stor familie og har vĂŠret meget privilegeret. Min mor svigtede, og det har pĂ„virket mig, sĂ„ jeg startede i gruppeterapi som 24-Ă„rig, og det var godt. Det gjorde blandt andet, at jeg blev bedre til at sige fra over for hende uden at fĂžle skyld.
- I dag er min farmor og farfar dÞde. Min far er blevet gift, og han har adopteret sin kones to bÞrn, og sammen har de fÄet et barn til, sÄ jeg har fÄet tre sÞskende. Min mor dÞde for fem Är siden. Jeg fik noget af hendes aske med hjem i en urne, som jeg har begravet i haven i mit sommerhus. SÄ kan jeg holde Þje med hende og tÊnde et lys for hende en gang imellem.
Kort om Kira Eggers
FÞdt i 1974. Har tidligere arbejdet som blandt andet nÞgenmodel, brevkasseredaktÞr og medvirket i flere tv-programmer. I dag er hun blogger, kostvejleder, personlig trÊner, klubbeskribent for Ekstra Bladet og indehaver af et fitnesscenter. Derudover er hun radiovÊrt pÄ "Morgenshowet med Kira & Heino" pÄ Nord FM og har skrevet bogen "Vegansk vÊgttab". Hun bor i KÞbenhavn med sin kÊreste.