Kasseret af sønnike
3. november 2010"UUArkkk - stop straks, du har lige ødelagt resten af mit liv," råber min præpubertære søn, da jeg kommer ind og sætter mig på toilettet, mens han er i bad. Ganske som jeg har gjort de sidste tolv år, skal jeg lige tilføje. Skulle det nu være en forbrydelse? Og ja, ifølge ham er det nøjagtig det. Jeg skal overhovedet ikke bryde mig om at vise nogen dele af mig selv for ham nogen sinde igen, medmindre jeg er iklædt burka, alt andet er ganske enkelt for væmmeligt.
Jeg forsøger at gøre krav på det, der hedder at vinde hævd på noget, f.eks. noget, vi i mit nabokvarter forgæves har forsøgt at overbevise både kommunen og visse personer om, angående en vis badebro. Men ham her på tolv somre er næsten værre end Århus Kommune, han anerkender ikke engang, at noget har været på en bestemt måde i mange år, fortiden er fuldstændig fortrængt, og intet argument, jeg kan komme med, kan blødgøre ham eller få ham til at ændre mening. Jeg skal helt enkelt aldrig betræde badeværelset, mens han er derinde mere.
Som han tørt konstaterede: "Havde du nu været Megan Fox, lille mor, så havde det jo været en hel anden sag, så måtte du kommer herind, når du havde lyst," og så fortsætter han ellers med, at nu han tænker over det, så ville han faktisk også i grunden meget hellere have Megan Fox som mor. Hun er bare for cool, smuk som en gudinde og med en megalækker krop. Og sikke de andre ville kigge en ekstra gang, hvis han kunne komme slæbende med sådan en lækker og sej mor. Efter den svada går han ufortrødent videre og ind i en lang tirade om, at mine bryster er alt for bløde og lange og væmmelige, og at piger på hans egen alder har meget lækrere bryster end mig.
Da jeg senere på ugen kommer op på mit kontor, har han rumsteret rundt derinde, og her er det så, jeg kræver en vis form for privatliv, quid pro quo-agtigt. Han har nemlig ændret mit skærmbillede og fundet et yndlingsbillede af familien, sammen med vores gamle hund, på nettet. Billedet er totalt ude af fokus og utydeligt. Da jeg brokker mig over mit nye skærmbillede og endvidere mener, at han overhovedet ikke skal gå ind på mit kontor eller røre ved mine ting uden at spørge først, siger han tørt: "Jeg tror bare, du skal være glad for, at det var det billede, jeg valgte, lille pige," og da jeg ser spørgende ud, smiler han over hele femøren og spørger nonchalant: "Ville du da hellere have haft Megan Fox i bikini?"
Kærlig hilsen
Renée
LÆS OGSÅ:
Camillas hjørne:
Kærlighed til bøger
