Selvudvikling

Kan og vil selv - også når de skal have børn

af Mathilde Rude • 19. juni 2009
Foto: Hanne Paludan Kristensen
Billedet af en enlig mor har ændret sig. Fra at være en sølle eksistens med få midler er mange enlige mødre i dag tjekkede singler med karriere og penge. Det er især dem, der vælger at få børn med en donor. Det mener sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal Hansen, som har studeret fænomenet i flere år.

I 2007 blev det tilladt at inseminere enlige og lesbiske kvinder med donorsæd, og siden da har klinikker over hele landet oplevet et boom i antallet af kvinder, der ønsker insimination. En af klinikkerne er Dansk Fertilitetsklinik på Frederiksberg. Klinikken har oplevet en tidobling i antallet af kvinder, der bliver insemineret. Fra ca. 35 donorinseminationer i 2006 til omkring 400 i 2008, så klinikken har fået masser at lave. En tredjedel af de inseminerede er enlige kvinder. - De enlige kvinder, som kommer her, har typisk ikke fået børn, fordi de ikke har fundet en passende mand, eller de har haft gang i deres karriere og så fået lyst til at få børn, før det blev for sent, siger Ursula Bentin-Ley. Hun er speciallæge i gynækologi og medejer af Dansk Fertilitetsklinik.

Sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal Hansen mener, at den store stigning i antallet af kvinder, der vælger at få børn med en donor, skyldes, at der er prestige i at få børn, men at vores samfund er præget af en individuel kultur. - Vi har en tidsånd, som på mange fronter modvirker familien, fordi den stiller skarpt på, at den enkelte skal have mest muligt ud af sit liv. Det skaber et skisma for den moderne kvinde. Ægteskab og familieliv er begrænsende for mange kvinder, fordi de ofte står tilbage for mandens karriere. Samtidig er der en underliggende forståelse i en stor del af vores samfund om, at man kun er ægte kvinde, når man har fået sit barn. Karrierekvinder er vant til at bestemme selv, og eftersom de ofte har res sourcerne, netværket og økonomien, får de barn med en donor, hvis de ikke har en mand, siger Birthe Linddal Hansen.

Fremtidens familieSelvom det kan virke tiltrækkende at få barn alene og slippe for konflikter med en mand, er der også udfordringer i at være enlig mor. - De smarte singlemødre med et fedt og frit liv er et medieskabt billede og en karikatur på ultimativ frihed, som er det, vi skatter mest i dag. I virkeligheden er det ikke så glorværdigt at være enlig mor, for man er alene om at passe børnene og betale regningerne, og man kan ikke dele glæden over sit barn med en partner, siger Birthe Linddal Hansen. Hun ser en tendens i, at individet efter årtiers frigørelsesprocesser fra religion, autoriteter og sociale konventioner nu er ved at frigøre sig fra familien. I den udvikling er et bevidst fravalg af en far debatskabende, fordi det bryder med vores idé om den "rigtige" familie. - Det virker planlagt og ikke særlig romantisk selv at få et barn. At få barn med en donor kan virke provokerende, fordi det sætter spørgsmålstegn ved den traditionelle kernefamilie. Det viser, at familie kan gøres på andre måder, og at man kan slippe for de mange kompromiser og mulige parforholdskonflikter, som er hverdag for de fleste familier.

Fertilitets-behandlingen

En fertilitetsbehandling på et offentligt sygehus er gratis, men kvinden betaler for udgifter til medicin. Sygehuset må dog kun tilbyde behandling til det første barn, og kun indtil kvinden er 40 år. Behandling hos en speciallæge i gynækologi er gratis, men man skal selv betale for medicin og donorsæd. Kvinder kan få hjælp til at få op til flere børn, indtil de fylder 46 år.

Hvis du vil vide mere

Dansk FertilitetsklinikForældre og donorbørnOm at være selvvalgt enlig morLandsforeningen For Ufrivilligt BarnløseNina Stork

Læs ogsåFarvel til ligestilling?