Kan du psykisk førstehjælp? Sådan hjælper du andre i krise

Sådan yder du "psykisk førstehjælp"

Hvis en kollega eller veninde forstuver en ankel eller har en slem, vedvarende hoste, vil du sikkert ikke tøve med at hjælpe eller foreslå hende at gå til læge. Men hvad hvis den samme kollega i stedet viser tegn på depression? Eller pludselig får et angstanfald? Så er det måske ikke så nemt at hjælpe – og er det ikke bedre at blande sig udenom? Nej er det korte svar. Men mange er usikre på, hvad de kan gøre, eller har en berøringsangst overfor at tage svære ting op med kolleger, venner eller familiemedlemmer. Derfor har Psykiatrifonden skabt et kursus i psykisk førstehjælp, der øger din viden om psykiske sygdomme og kriser samt giver dig mod til at handle, når du står over for et menneske med psykisk lidelse som depression, angst og misbrug eller i akut krise. Både hvis det er en nær relation eller en kollega, du måske ikke er så tæt på.

– De fleste mennesker, der har det psykisk skidt, vil værdsætte at blive mødt med omsorg og interesse. Det svarer til, at hvis jeg nyser gentagne gange, så giver du mig et lommetørklæde. Du giver en hjælpende hånd, men behandler ikke. Ligesom du ikke bliver læge eller Falck-redder af at tage et kursus i fysisk førstehjælp, bliver du hverken terapeut eller psykolog af at tage dette kursus. Men du bliver rustet til at turde tage hul på snakken, forklarer Lizl Rand, der er rådgiver hos Psykiatrifonden og instruktør i psykisk førstehjælp.

Lær at spotte mistrivsel

Og der er brug for det. I Danmark får hver 3. af os på et tidspunkt en psykisk sygdom, og næsten 700.000 danskere har psykiske problemer, hvoraf stress, angst og depression udgør den største kilde til alt fra dårlig trivsel til svær sygdom. Psykiske problemer er udbredte i alle aldersgrupper og samfundslag, og stort set alle arbejdspladser har medarbejdere, der er sygemeldt i kortere eller længere tid på grund af stress.

Derfor mener Lizl Rand også, at alle, der arbejder med mennesker, er ledere eller arbejder med HR, burde tage et kursus i psykisk førstehjælp:

– Som leder er det særlig vigtigt, at du har øje for, hvordan dine medarbejdere egentlig har det, og kan se tegn på mistrivsel. Og at du ikke har berøringsangst overfor at gribe fat i dem. Vi skal også ud over den der med ”Jeg kan alligevel ikke gøre noget ved det, så kan jeg lige så godt lade være.” For du skal hverken fikse eller redde nogen, du skal egentlig bare støtte og pege på den sten, hun kan træde på, så hun kan komme tørskoet i land,” forklarer Lizl Rand. Hun var i mange år været leder i mediebranchen og har selv taget snakken med medarbejdere, der virkede stressede og også havde stress-relateret angst.

– Medarbejderne følte ikke, at jeg gik for tæt på, men en kæmpe, kæmpe lettelse. For det er jo ikke kritik, det er en hjælp. Og jeg var jo ikke inde selv og give terapi, det vil jo være voldsomt grænseoverskridende, for jeg var jo leder og ikke terapeut. Men jeg gav dem nummeret til firmaets sundhedsforsikring, der kunne sætte personen i kontakt med en psykolog, og sagde: ”Ingen kommer til at høre om det, men jeg tænker, at det kan være godt med støtte, for du virker presset. Hvad kan jeg gøre som leder for at tilrettelægge arbejdet?” På den måde har jeg brugt psykisk førstehjælp som leder til at gribe folk, før det munder ud i en sygemelding, fortæller hun.

LÆ OGSÅ: Sådan hjælper du bedst en pårørende i sorg

Også for pårørende

Også mennesker, der er pårørende til en person med psykisk sygdom eller f.eks. alkoholmisbrug, kan have stor glæde af at lære psykisk førstehjælp. For på kurset får de en større viden om og forståelse for sygdommene. Kurset byder både på undervisning, små film, cases, tests og gruppeøvelser, der viser kursisterne, hvad det vil sige at have angst, depression, stress eller afhængighed. Jo mere rustet den pårørende er, jo større viden man har om angst eller det, ens kære kæmper med – jo mere rummelig kan man være. Derudover får man en markant større forståelse for, hvordan man kan støtte og hjælpe.

– Psykisk førstehjælp er med til at afmystificere psykisk sårbarhed og udbrede viden. Og det gør det lettere for alle at agere og fx få modet til at blive ved med blidt at presse på, for at ens pårørende kommer i behandling, siger Lizl Rand.

LÆS OGSÅ: Det er ok at bede om hjælp

Advarselssignaler

Men hvornår skal man yde psykisk førstehjælp – hvad er tegnene på, at en person har brug for det?

– Der er jo stor forskel fra person til person, og alt efter hvad det drejer sig om. Men læg mærke til forandringer. Hvis din kollega begynder at opføre sig anderledes, fx hilser på en anden måde, hvis humøret daler, den personlige hygiejne ikke er i top, hvis hun begår mange fejl, isolerer sig og melder fra til sociale arrangementer, så kan det være tegn på stress, depression eller angst. Og så er der de mere tydelige som en akut krise eller alkoholmisbrug, siger Lizl Rand.

Hun anbefaler, at du tager hul på snakken på en omsorgsfuld måde og fortæller, at du har lagt mærke til, at kollegaen fx trækker sig fra alt det sociale og er blevet meget indelukket. Eller udtrykker din bekymring overfor din ven, der drikker for meget:

– Jeg er bange for, at du ikke holder ti år ud i fremtiden, hvis du bliver ved med at være så tørstig.

Det handler om at være der og tage kontakt. Herefter skal du med respekt lytte, yde omsorg og informere om hjælp, samt dele din viden om professionel hjælp og andre muligheder for støtte. Hvordan du yder psykisk førstehjælp afhænger altid af selve situationen. Alle kan være psykiske førstehjælpere. Det handler ikke om at være ekspert udi psykiatrien. For du skal ikke behandle eller yde terapi – du skal hjælpe og støtte. Det handler om at turde gøre en forskel. Du kan godt risikere at blive mødt med vrede eller afvisning.

– Det skal du ikke frygte. For hvis personen bliver vred, har du nok ramt plet. Og du har helt sikkert sået et frø, uanset hvordan det bliver modtaget, siger Lizl Rand.

Der er altid håb

Ifølge Lizl Rand er det at udvise medmenneskelighed og indgyde håb helt essentielt i arbejdet med psykisk førstehjælp.

– Jeg synes, at psykisk førstehjælp er ekstremt vigtigt, og det gør mig glad at guide mennesker til at kunne hjælpe andre. Det er meget meningsfuldt at være med til at give folk i krise håb og at lære kursisterne, at de kan være budbringere af håb, så de kriseramte kan få det bedre. Som rådgiver i Psykiatrifonden er jeg i kontakt med mange mennesker, der virkelig har et svært liv. Men ingen skal lade sig nøje med at have det dårligt og acceptere det som en normaltilstand. Nej, du kan faktisk godt få det bedre, uanset hvor håbløs situationen er, påpeger hun og fortsætter:

– Vi vil få et bedre samfund, hvis vi alle sammen tager et medansvar for hinandens trivsel og udviser akut medmenneskelighed, når det er nødvendigt. Det er nemlig, hvad psykisk førstehjælp handler om. At udvise medmenneskelighed akut. At gøre noget.

5 trin til at yde psykisk førstehjælp

1. Tag kontakt til personen og fortæl, at du er bekymret over hendes adfærd, f.eks. at hun er blevet indadvendt og isolerer sig, at hun drikker for meget alkohol, eller hvad det måtte være. Tal i ”jeg-sætninger” og tal om hendes adfærd og ikke om hendes person.

2. Respektér hende og lyt opmærksomt og med empati. Lad være med at komme med opmuntringer som ”op med humøret”. Lad være med at afbryde og spørg ind til det, hun fortæller.

3. Yd omsorg og informér. Vær vedholdende i din kontakt, giv ikke op, selv om du måske ikke får noget igen. Hjælp f.eks. med praktiske ting.

4. Tal om muligheden for professionel hjælp. Se f.eks. på relevante hjemmesider sammen og læs om emnet. Spørg, om du skal gå med hende til lægen.

5. Snak om andre muligheder for støtte, f.eks. venner, familie eller en støttegruppe. Mange mennesker i krise har glæde af at mødes med andre, der har samme problemer med f.eks. depression.

Kilde: Psykiatrifonden