Selvudvikling

Kan du ikke græde, kan du heller ikke grine

4. december 2013
af Heidi Skodborg
foto: All Over og privat
- Den kommende højtid er fyldt med så mange følelser. På en måde så smuk, magisk, fantasifuld og givende. Men det er også her, at vi mærker dem, vi savner. Vi mærker ensomheden, og vi længes…, skriver blogger Heidi Skodborg.

Jeg sidder i mit hjørne i mit åndehul. Her er mørkt, jeg aner solnedgangen, her er stearinlys, varme og hygge. Jeg er trukket ind, væk fra kulde og blæst. Jeg elsker årstidernes skifte. Efterår og vinter giver muligheden for at ånde ud og reflektere. Det føles ok at samle sig lidt her i den kolde tid, at trække sig lidt tilbage, for at lade op til forår, sommer, varme og energi igen. Jeg tror det er sundt. Hvis man vel og mærke husker det eller i det mindste mærker, når kroppen fortæller, at den behøver det. Eller tør? Tør kigge lidt mere indad og tillade at imødekomme det, der bliver fortalt.

OM HEIDI SKODBORG

Grafiker/marketingkoordinator/Ayurveda Massør/Inspirationskilde på Heidiskodborg.dkBlogger om passionen og livetKvinde i slut 30'erne. Optimist by heart. Livsnyder. Blogger om det hele, fra Aalborg City, hvor jeg bor i min dejlige lejlighed. Min rygsæk er fyldt - Fyldt med alt fra livets fantastiske øjeblikke, til det at mærke livet sådan helt rigtigt ind i det inderste - Alt sammen noget, der har gjort mig til den jeg er.Er forfaldende til lækker kaffe. Har en svaghed for mænd med briller og flotte levende øjne. Er udadvendt og meget snakkesalig. Er ikke ret god til at sige farvel. Lader bedst op sammen med mennesker, jeg holder af. Taler tit, før jeg tænker. Trækker ind imellem stikket helt, finder et hjørne og lader tankerne få frit spil. Har en bred viden / interesse og er altid på jagt efter endnu mere. Er en entusiastisk, sprudlende og til tider lidt-for-glad-kvinde til mine omgivelser.Er pokkers nysgerrig på livet, kan slet ikke få nok. Min søgen efter eventyr bringer mig på mange fantastiske rejser i livet - Både rent fysisk, men også mentalt - En rejse ind i mig selv. Jeg drages af inspirerende mennesker og mennesker, der kan giv mig noget i livet. Jeg har hang til farver, livsglæde, mennesker med kant, selvforkælelser og så har jeg en stor nysgerrighed på det feminine / at give slip som kvinde og genfinde samme.Øver mig hver dag i at mærke mig selv, ikke at frygte, finde ind til mig selv og nyder vejen - Også de dage, hvor jeg er den, der går forrest. Spørger ofte mig selv: Er det et problem om 5 år? Hvis ikke, så brug ikke tiden på det. Er du her overhovedet om 5 år? Minder mig om lige netop det, jeg har lovet mig selv: At nyde og leve livet, mens jeg kan.Alt det her og meget mere, har jeg på hjertet. Kan jeg plante en lille ny tanke, kan jeg få dig til at se lidt anderledes på livet og kan jeg gøre dig glad - Jeg håber, mine ord er inspirerende og givende ..."There is a crack in everything, that's how the light gets in ..." (Leonard Cohen)

Fra halsen og opI mange år eksisterede verdenen kun fra halsen og opefter. Jeg var i mine tanker og kunne overvældes gang på gang af tankemylderet og kæmpede med afstand til følelserne. Det var grimt i mine øjne. Men. At vise følelser er fantastisk, overvældende, typisk kommer de ganske uventet, men de gør også ondt og det koster energi og ind imellem tårer. Når det handler om at være sårbar, så er det for de flestes vedkomne godt gemt og vi gør alt for at bygge murer op, vi går i selvforsvar og vi bider fra os. Vi giver andre skylden for vores tilstand og evnen til ikke at omfavne egne følelser. Nogle af følelserne skammer vi os over, men ikke desto mindre er de der. Det handler blot om, hvor god kontakt vi har med os selv, hvor meget, vi er i stand til at rumme og tillade dem.Hvis du ikke tør satse - taber du Jeg har lært og forstået på egen krop, hvor ok, det er at vise følelser. Jeg har flere gange ladet mig minde om meget smukke ord, jeg på et tidspunkt læste, og som jeg gentagende gange fortæller mig selv: Hvis du ikke kan græde og føle sorg, kan du heller ikke grine. Hvis du ikke tør satse, når det gælder kærlighed, så vil du tabe konstant. Indrøm du savner. Bliv vred, så du lærer din grænse at kende. Gem ikke dine tårer, mærk efter og giv slip på dem. Det letter så ufattelig meget. Tør du sætte ord på dine behov og drømme, hvordan skal du ellers nå dem? Tør du åbne dig helt og aldeles og lade folk komme tæt på dig? Det er så pokkers nemt at lægge låg på dem.Stress og iscenesættelseDen kommende højtid er fyldt med så mange følelser. På en måde så smuk, magisk, fantasifuld og givende. Men det er også her, at vi mærker dem, vi savner. Vi mærker ensomheden, vi længes og hvor vi, oveni alt vores indadvendthed også skal imødekomme de tunge følelser. Julen er også stress og rigtig meget iscenesættelse. Vi må ikke fejle og vise, at vi vakler. Vi skal helst opretholde fokus og det skal se pokkers godt ud, sådan udad til. Vi kigger konstant over skulderen, om nogen nu opdager os. Det dur ikke med de negative følelser. Det er tegn på svaghed og det kan vi ikke. Og så sejler det bag de fire vægge i glansbillede, opsat parforhold, som syner smukt udad til, men hvor der savnes åbenhed, intimitet, nærhed, sårbarhed, følelser og bare det at være til.Tør du blotte dig?Der er aldrig garanti for noget, men i det øjeblik, du har givet slip, vist dine følelser, med alt, hvad det indebærer - i det øjeblik er du dig. Den drøm, du lige nu jagter, er det din eller gør du det af helt forkerte grunde. Hvad trænger DU til? …Og være en kvinde i et samfund, hvor sårbarhed ikke er tilladt. Og mænd, der higer efter at få lov at omfavne kvinder. Jo, vi kvinder er meget stærke, men vores styrke lægger i sårbarhed, åbenhed og nærvær. Det er også det, mændene elsker os for.Og når vi så gør det. Blotter os. Det kræver mod og midt i åbenheden vil der komme tvivl og frustration. Hvorfor gjorde jeg nu det? Kender vi ikke alle følelsen af, at ville løbe væk fra kaos og den svaghed, som sårbarhed i vores samfund er. Men lige der, hvor vi udstiller os selv, det er lige der, vi får forståelsen af meningen med livet og hvorfor vi gør som vi gør.Sårbarheden er flyttet indJeg har tilladt sårbarheden at flytte ind. Endelig, langt om længe. Den får mig til at føle mig lige som jeg skal være. Jeg har senest været enorm skuffet over et menneske, jeg har tudet flere timer efter en simpel film, som ramte mig så meget i hjertet og vækkede mange følelser på en gang, jeg har bedt om hjælp, talt om min angst og jeg har været vred ... Men fordi jeg også har oplevet hele paletten, føler jeg også det modsatte. Jeg er ikke bange, jeg er fyldt med glæde, jeg er nysgerrig og åben.Med tankerne om følelserne i baghovedet og de opsatte liv, vi lever, undrer det mig, at vi har så pokkers travlt og konstant lukker af, i stedet for netop at gøre plads og finde tid til alt det nære. Helt ærligt. Når den allersidste dans danses, så er jeg sikker på, at det ikke handlede om, da vi stormede rundt, da vi lukkede af for følelser og gemte sårbarheden. Jeg er sikker på, at det var de øjeblikke, hvor følelserne fik frit spil. Hvor tårer blev vendt til håb, hvor det nære blev mærket, hvor du blev mødt med en hjælpende hånd eller hvor du blev overvældet med glæde og lykke. Hvor vores behov blev opfyldt og hvor vi i den grad følte os elsket, for alt, hvad vi indebar.Lad den sidste dans være smukLad nu hjertet flyde over. Det er så lidt, der skal til. Et sødt smil, Et kærligt kram, dit selskab nogle timer, en opringning, sms - alt sammen noget du ikke kan pakke ind og slet ikke kan sætte en kroner øre på. Dit kærlige tiltag kan redde en jul og vende til håb. Kender du en, der sidder alene, en, der er i sorg eller en, der har valgt at lukke sig inde - hvorfor mon? Trænger du til at sige undskyld? Har du lyst til at fortælle et menneske, hvor meget han / hun betyder for dig? Så gør det. Trænger din partner til et kærligt kram, et intenst blik eller blot en hjælpende hånd. Giv af hjertet. Lad ikke dit ego flyde med og kræve tilbagebetaling. Mestrer man det, mestrer man kærligheden, når den er smukkest.Vi aner ikke, hvornår vi danser den sidste dans. Lad den i det mindste være smuk.Nyd den kommende smukke tid, træk vejret, lad intimiteten og nærværet følge dig og glem alt om glansbilledet, som ingen af os alligevel kan opretholde. Vis os dig.

FÅ MOD TIL AT HANDLE - sådan bruger du skyggearbejde til at gøre det, du er bange for er et audio-kursus for dig, der:• planlægger, men sjældent implementerer• bekymrer dine drømme ihjel• godt ved hvad du skal, men stadig tøver• fantaserer om mere mod og mindre frygt• bliver bremset af saboterende tanker hver gang du tager det første skridt i retning af det, du godt ved, du burde gøre• tænker, at dit liv ville være bedre/nemmere/smukkere/sjovere, hvis bare du kunne slippe af med din frygtLæs mere her