Kan du holde på en hemmelighed?

Sofies veninde har været sin mand utro ved en julefrokost. Efter desserten havde hun sex med sin chef på dametoilettet.

"Kan du holde på en hemmelighed?" spurgte hun Sofie under en venindefrokost, og Sofie nikkede med opspilede øjne. Og så betroede veninden sig om affæren. Men da det kom til stykket, kunne Sofie ikke bevare venindens hemmelighed. Dagen efter var Sofie sammen med en af deres fælles veninder og fortalte hende om det. Sofie bad hende om ikke at sige det videre.

Alligevel bekymrer Sofie sig nu, for at hendes utro veninde vil blive vred på hende, hvis hun finder ud af, at Sofie ikke kunne holde tæt.
Sofie bebrejder sig selv: Hvorfor holdt jeg dog ikke hendes hemmelighed for mig selv?! Måske røbede Sofie venindens utroskab, fordi hun er et spontant menneske og som regel ikke tænker så meget, før hun taler. Derfor kommer hun ofte til at tale over sig og fortryder det bagefter.

At have svært ved at styre sine impulser kan være én årsag til, at vi røber andres hemmeligheder.

Vi deler alt med alle

Men der kan ifølge psykoterapeut Henriette Boysen være mange andre årsager, og set i et samfundsmæssigt perspektiv er det blevet sværere at holde på en hemmelighed, fordi grænserne for indkig i hinandens liv er blevet langt mere flydende end tidligere.

"På digitale medier som facebook og twitter deler vi alt med alle. Også de kendtes liv bliver mere eksponeret end nogensinde før, hvor detaljer, som før kunne holdes privat, nu
udbasuneres på både de digitale medier og i den kulørte presse. At privatlivets grænser er blevet mere udflydende, betyder derfor også, at vi kan have sværere ved at se, hvad det gør ved et andet menneske, når man røber dets hemmeligheder, og derfor har vi ofte ikke så mange skrupler ved at gøre det, " siger Henriette Boysen.

Jeg er da loyal - er jeg ikk'?

Vi opfatter tit os selv som loyale og tillidsvækkende mennesker - også selv om vi afslører andres hemmeligheder. Og vores forhold til hemmeligheder hænger som regel sammen med vores familiebaggrund og den kultur, der var i vores barndomsfamilie, når det gjaldt hemmeligheder. Man kan være vokset op med et uudtalt krav om, at "her deler vi alt, og hemmeligheder er ikke noget, vi holder for os selv". Man kan således have lært at afsløre
hemmeligheder uden respekt for andres grænser.

Tilbage til barndommen

Hvis man har svært ved at indse, hvor belastende det er at få sine betroelser afsløret, kan det hænge sammen med, at man ikke har lært at sætte sig i andres sted, fordi man i opvæksten ikke har fået de nødvendige empatiske kompetencer.

"Hvis man kommer fra en familie, der ikke havde en opmærksomhed
på andre, og hvor man aldrig forsøgte at sætte sig i andres sted, kan man som voksen have svært ved selv at være empatisk og kunne se konsekvenserne af at røbe en hemmelighed. Man har ikke fået en forståelse af, hvor sårbart det kan være for den anden, at man bryder tilliden," siger Henriette Boysen.

God mental kontrol

Det kræver en god del mental kontrol at skulle undertrykke hemmelighedsbelagte
tanker og opføre sig på en måde, så man ikke kommer til at afsløre noget. Hvis man i forvejen har svært ved at rumme sine tanker og følelser og let bliver overvældet af dem,
kan det føre til stor uro at skulle holde fortrolige oplysninger for sig selv.

"Hemmeligheder kan være angstprovokerende, når man oplever at blive bragt ud af balance og føle en dyb indre uro, efter at man har fået betroet en hemmelighed. Man kan føle sig så overvældet af at skulle holde den for sig selv, at man er nødt til at fortælle den videre for at få lettet sig selv og opnå en indre ro. Sådan kan det være, hvis man som barn har haft forældre, der er ængstelige og selv har været dårlige til at rumme deres egne tanker og følelser uden at blive overvældet. Man har på den måde ikke lært at regulere sig selv hjemmefra. Det hænger ofte også sammen med et lavt selvværd, fordi man ikke er blevet set og anerkendt for at være den person, man er," siger Henriette Boysen.

Teenagepiger og hemmeligheder

Der er dog også stadier i vores liv, hvor vi generelt har sværere ved at styre os, når det gælder hemmeligheder. Eksempelvis har teenagepiger sværere ved at holde på hemmeligheder, fordi det i denne aldersgruppe er ekstra vigtigt at føle, at man hører til en gruppe og er noget særligt. At røbe andres hemmeligheder kan forhindre en i at blive ekskluderet fra gruppen og kan påvirke det hierarkiske system, ved at man danner nye alliancer.

Hævn, magt og anerkendelse

Nogle gange røber vi hemmeligheder for at hævne os, som når vi for eksempel udbasunerer en søsters betroelser i resten af familiens nærvær under et skænderi med hende. Andre gange røber vi hemmeligheder for at øge vores egen status.

"Nogle hemmeligheder giver mere status at røbe end andre. Og det er nogle mennesker meget bevidste om. Har man meget brug for andres opmærksomhed, fordi man måske som barn ikke fik tilstrækkelig opmærksomhed og anerkendelse fra sine forældre, kan man finde på at udnytte andres fortrolighed for egen vindings skyld. Ved at røbe noget interessant, som et andet menneske har betroet en, får man nemlig opmærksomhed. Man oplever en tilfredsstillelse ved at bestemme, hvem der må vide noget, og hvem der ikke må vide noget. Man bruger andres hemmeligheder til at føle sig betydningsfuld og magtfuld," siger Henriette Boysen.

Hemmeligheder - så hører vi til et sted

Hun mener, at en af de vægtigste grunde til, at vi deler hemmelig viden med andre er, at det knytter os sammen med dem. Vi opfylder dermed et grundlæggende behov for at føle, at vi hører til gruppen, når vi fortæller en hemmelighed.

"Der er meget moral forbundet med hemmeligheder. Vi må ikke fortælle hemmeligheder, for det er ikke pænt at bryde et andet menneskes tillid. Men det går imod menneskets natur at skulle holde hemmeligheder for os selv, for vi har brug for at udveksle ting med hinanden, og vi føler os levende, når vi deler ting med hinanden.

Sladder …

"Det er ligesom sladder: Vi må ikke, men alle gør det. Når det er sagt, så er det vigtigt, at man bruger tid på at overveje, hvorfor man ønsker at afsløre noget, som en anden har betroet en. Hvad er det, man vil opnå? Det er afgørende, at man er i stand til at sætte sig ind i, hvad det måtte betyde for den anden, hvis man går videre med hemmeligheden. Det kan have store konsekvenser ikke at kunne holde tæt, så hvis man har svært ved det, så kan man lære sig det ved især at tænke på, hvad det vil betyde for den anden," siger Henriette Boysen.

Om eksperten:

Henriette Boysen er psykoterapeut og underviser blandt andet kommende psykoterapeuter på EFT-instituttet.