Selvudvikling

Kan dit hjerte genbruges?

19. juli 2012
af Malene Fich Weischer
foto: All Over
85% af os danskere er positive overfor organdonation – meeen kun 13 % af os har rent faktisk meldt os som donorer. Hvorfor? Hvor går det galt? Vi spørger psykolog Sia Holm…

Lige nu er omkring 500 mennesker ved at dø her i Danmark, fordi deres organer svigter. Børn såvel som voksne. Og ingen af dem kan gøre andet end at ligge og vente og håbe på, at der tilfældigvis skulle dukke en organdonor op, som kan matche deres krops behov. Desværre er der ikke den helt store chance for, at det sker. Vi danskerne har nemlig utroligt travlt med at tale om, hvor vigtig organdonation er og hvordan der burde lovgives på området, så alle blev tvunget til at tage stilling - men når det kommer til rent faktisk at registrere sig, så har kun 13% af os fået det gjort. Hvorfor? Svært at tænke på "Det er nok det samme mønster, som man ser hos mange, der bliver gift. Når alt er fryd og gammen, så tænker de ikke på, at de måske en dag skal skilles, og derfor når de ikke at få sig sikret, mens tid er", fortæller psykolog Sia Holm til Oestrogen.dk, og fortsætter: "Helt på samme måde er der mange, der enten ikke tænker over, hvad der skal ske med dem, når de er døde - eller som simpelthen ikke synes, det er særlig rart at skulle tage stilling til." Går ud over de pårørende Desværre ligger folk jo altså og dør, mens de venter på, at vi andre skal få taget stilling. Men det er ikke det eneste problem, der er ved, at vi har svært ved at få taget os sammen og tænkt på, at vi en dag ikke vil være i live mere. Et andet problem er, at hvis du f.eks ligger hjernedød efter at have været i et trafikuheld uden at have taget stilling, er det dine pårørende, der skal tage stilling for dig. Og det er mildest talt et hårdt dilemma at sætte dem i, mens de står midt i sorgen over at have mistet dig. Etik, tro og funktion "Det er jo virkelig et tungt område at tage stilling til, fordi det jo handler om, at man kan miste den, man elsker", forklarer Sia Holm. "Desuden er det jo et problemfelt, hvor etik, tro og funktion støder sammen, og personligt synes jeg ikke, at konsekvenserne ved at melde sig eller ikke at melde sig, er gjort særligt tydelige". Det siger du "ja" til Som psykolog Sia Holm nævner, så er det som om, at konsekvenserne ved at være donor - eller ved ikke at være de - ikke rigtig har været en del af debatten. Den har mere handlet om for og imod organdonation som sådan. Men oplysningerne er bestemt til at få fat på - man skal bare selv opsøge dem. Inde på Sundhed.dk kan du læse langt mere om organdonation, ligesom du også kan tilmelde dig som donor. Det kan du i øvrigt også gøre hos din læge. Der er fire forskellige måder, man kan registrere sig på: • Fuld tilladelse betyder, at du donerer følgende organer: Hjerte, lunger, lever, nyrer, tyndtarm, hud, bugspytkirtel og hornhinder • Begrænset tilladelse betyder, at kun nogle organer må anvendes. Du kan vælge at donere én eller flere af organerne ovenfor • Ved ikke betyder, at du ikke har taget stilling, men at det i stedet overlades til dine pårørende at tage stilling til, om organerne kan anvendes til transplantation • Forbud betyder, at du forbyder alle former for donation af dine organer. På den Europæiske liste over donorer er der tilmeldt 20 lande. Danmark ligger på 17. pladsen med de 13% af befolkningen, der har meldt sig som donorer - det må vi kunne gøre bedre. Kan vi ikke?  

Du kan tilmelde dig som organdonor her

Læs også artiklen om, hvordan du kan støtte kampen mod brystkræft her Læs også "Shop amok - det kan give mening" her