https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/sex-og-psykologi/klummer/camilla-kjems/1035-aug-kjems/1035-kjems-2-kopi.jpg
Selvudvikling

Kærlighed til en dame

13. maj 2011
af Camilla Kjems
Et samfund med masser af kunst og kultur er et rigere, bedre og mere velfungerende samfund. Kunst beriger vores ånd, vores hjem og vores verden

"Hvordan kan I bruge SÅ mange penge på dén lille statue? Den kan jo ingenting!!!" Bemærkningen fra min 11-årige søn faldt, da nogle gæster beundrede min "dame" - en 30 cm høj bronzeafstøbning af en nøgen kvinde med sit spædbarn i armene. Det lille kunstværk fik jeg af min mand, da jeg fyldte 35 år. Og hun (bronzedamen) vil være det første (efter mine børn selvfølgelig), jeg vil redde med mig ud, hvis mit hus brændte. Jeg elsker hende. Simpelthen.

Så forstå det eller ej, min søn: Hun var ALLE pengene værd. Men hvordan forklarer man kunst over for et barn? For ja: Det er jo bare en ting, der ikke gør noget?! Andet end røre ved éns følelser, æstetiske sans, minder og tanker. Abstrakte størrelser, man nok ikke helt forstår, når alting stadig kun foregår i udadvendt nutid - og helst i løb. Personligt er jeg dog ikke i tvivl om, at kunst og kultur betaler sig. At et samfund med masser af kunst og kultur er et rigere, bedre og mere velfungerende samfund. Kunst beriger vores ånd, vores hjem og vores verden. Så der er masser af gode undskyldninger for at bruge flere tusinde kroner på kunst frem for på en ny elevationsseng eller pensionsopsparingen.

Få inspiration til dit næste kunstkøb i denne uges FEMINA. Og læs om de tre fantastiske kvinder, der kæmper om titlen som "Verdens 8. vidunder". Hvem skal vinde? Du bestemmer!

Kærlig hilsen
Camilla Kjems

LÆS OGSÅ

https://imgix.femina.dk/legacy/media/55a46981826b4d9981cce1db4c340218.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/f22c71648e58431caaceb356c9c5376b.jpg

Læs også