Kære bryster - tillykke med de 50!

Det er i dag 50 år siden, at verdens første silikonebryster så dagens lys - om man så må sige. Operationen fandt sted i 1962 i USA, og kvinden, der lagde bryster til, var den 30-årige fabriksarbejder Timmie Jean Lindsey, som i øvrigt var mor til seks.

Siden dengang er der sket meget for silikonebrysterne. Debatten om, hvorvidt det var okay at ændre på de naturlige former har raset siden dengang, men mens argumenterne for og imod har fløjet frem og tilbage, har antallet af silikonebryster - og brystforstørrelser i det hele taget - kun gået én vej. Nemlig op!

I anledning af fødselsdagen kunne vi rigtig godt tænke os at høre om dine oplevelser med silikonebryster.

Har du selv fået en operation?

Kender du nogen, der har?

Synes du, at det er okay at få forstørre sine bryster?

Eller synes du, det er klamt og naturstridigt?

Send os din mening og dine oplevelser på en mail ved at klikke her - så lægger vi indlæggene her på siden! Husk fornavn, alder og by, så vi har en fornemmelse af, hvem du er :-)

***

Hej Østrogen,

Jeg vil gerne udtrykke min mening om silikonebryster, efter opfordring på jeres hjemmeside.

Jeg synes det er dybt problematisk at det er gået hen og blevet så udbredt, at det nærmest er idealet nu. Kvinder og unge piger stræber efter et skønhedsideal som slet ikke er muligt at opnå naturligt, og det synes jeg er meget synd. Selv ikke de flotteste naturlige bryster lever op til de krav, der efterhånden er til form og fasthed, og idealet med en model-slank talje og store runde bryster findes bare ikke i virkeligheden!

Jeg går helt 100% ind for det, når der er tale om kvinder der har fået opereret det ene bryst væk, eller når kvinder er født "unormale", som hvis det ene bryst er markant større end det andet, eller hvis man i en alder af 16 år har bryster med samme form som slappe tennissokker. Det er sgu ok hvis de vælger at få rettet op på det, det ville jeg muligvis også selv gøre. Men at have små bryster, eller bryster som ikke sidder spændstigt og strutter ud i en lige vandret linje - det er altså ikke unormalt! Overhovedet ikke, prøv en gang at gå en tur i svømmehallen en gang og tjek, det er det eneste sted man efterhånden kan se på rigtige kvinder.

Jeg har selv små bryster, en lille b-skål, og har et bmi på 23, hvilket betyder at jeg ikke har nogen specielt lille talje, så jeg er ikke i nærheden af skønhedsidealet. Alligevel er jeg tilpas i min krop, fordi så vigtigt er det trods alt heller ikke! Jeg ville gerne have ønsket mig til større bryster eller måske lige 5cm ekstra i højden (og måske også langt, tykt hår som ikke knækker, nu vi er i gang) fra naturens side, men det skulle bare ikke lige være sådan, og så stiller jeg mig altså tilfreds med de muligheder jeg har i form af påklædning og makeup for at gøre mig så smuk som muligt, ud fra mit udgangspunkt.

Selvfølgelig er det nemt at blive påvirket af samfundets rykkende holdning til bryststørrelse og skønhedsideal - når samtlige kjoler man køber skal syes ind omkring barmen, føler man sig ikke som kvinder er flest - men jeg insisterer på at det er skønhedsidealet der er på vej i den forkerte retning. Det kan meget vel være at jeg inden for få årtier er unormal.

Men at gennemgå den drastiske procedure det er at blive lagt i fuld bedøvelse, bliver skåret op(!) og få indlagt klumper af plastik for skønhedens skyld, det synes jeg simpelthen er grotesk og dybt foruroligende. Jeg ved godt at silikonebryster ikke giver nogle fysiske hindringer (udover eventuelt at støde ind i flere ting), men det er også den eneste grund til, at jeg ikke direkte sammenligner det med deformeringen af kinesiske kvinders fødder, som også foregik udelukkende i skønhedens navn!

Jeg får bare lyst til at råbe:
"Sig mig en gang, kvinder, er I blevet vanvittige? Køb en push-up bh (hvor plastikken sidder uden på huden!) og find jer en mand (eller kvinde, for den sags skyld) som kan elske jer, og tænde på jer helt som I er."

Venlig Hilsen,

Katrine
25 år gammel
Søborg