Selvudvikling
23. februar 2009

At kæmpe for sin sag

Gitte Engel brugte alle sine frokostpauser på at læse leksikoner – hun havde nemlig en drøm om at se sit selvopfundne brætspil på kaffeborde rundt om i hele verden. Nu er hendes drøm godt på vej til at gå i opfyldelse.
Af: Andrea Bak
https://imgix.femina.dk/media/fd57308155c74cf5a04ec7b76929b29e.jpg

Lige siden 46-årige Gitte Engel var en lille pige, har hun elsket at spille. Men det der med at holde sig til spillereglerne i pakken var ikke noget, hun tog særlig seriøst. Det var kedeligt, syntes hun, så hun lavede glad og gerne om på reglerne. "Ih Gitte, en dag kommer du til at lave dit eget spil!" sagde kammeraterne, og med tiden fik de ret.

Gitte Engel er nemlig ophavskvinde til det nye spil Bet Your Brain, som i slutningen af 2008 blev kåret som årets voksenspil i Danmark. Hun startede med at udvikle spillet for ti år siden, hvor hun arbejdede som key account manager.

- Mine kolleger syntes, jeg var fuldkommen tosset, fordi jeg sad og læste i mit leksikon i hver eneste frokostpause, fortæller hun.

- Jeg fik ideen til selve spilmetodikken på en rejse med min mand. Jeg havde længe været træt af, at de eksisterende brætspil kun var sjove for dem, der havde turen, og jeg besluttede mig for at lave et spil, hvor det var sjovt for alle at være med, uanset om det var éns tur eller ej, siger hun.

- Jeg ville også gerne lave et spil, som var sjovt for alle, uanset hvilken viden de ligger inde med. Jeg havde det ikke særlig godt med, at mine middagsgæster skulle gå hjem med en følelse af at være dumme, fordi de tilfældigvis havde fået alle de sværeste spørgsmål i et quizspil, siger hun.

Så hun udviklede Bet Your Brain, et spil, hvor spørgsmålene er bygget op således, at at man i langt de fl este tilfælde har nogle svarmuligheder at vælge imellem, eller hvor man skal have fl ere rigtige svar end modstanderne i "alle mod alle-dysterne". Derudover skal man satse på, om éns modstandere kan svare rigtigt eller forkert, når det er deres tur.

https://imgix.femina.dk/legacy/media/websites/femina-dot-dk/website/karriere/job/0903-kaamp-for-min-sag/0903-braatspil-gitte.jpg

Gitte Engels spil er også kommet på markedet i Sverige, Norge og Finland.
"Forleden så jeg en reklame for det i Norge. Jeg blev så glad, at jeg var lige
ved at græde," siger Gitte Engel.

- På den måde involverer man alle, og et forkert svar kan lige så godt udløse en klapsalve som et rigtigt, fordi det ikke handler om rigtigt eller forkert, men om,
om man har satset på, om modstanderen kan svare eller ej, siger hun.

Der gik i alt seks år, før Gitte Engel var færdig med at udvikle spillet. Og den slags drømme kræver tid, tålmodighed og en pokkers masse held for at blive opfyldt
- noget, Gitte Engel fi k lov at mærke på sin egen krop.

Hun havde et krævende fuldtidsjob og to børn, men hun havde også et brændende ønske om, at hendes spil skulle på markedet i hele verden, så hun besluttede sig for at sige sit fuldtidsarbejde op for at hellige sig udviklingen af spørgsmålene i et år.

- Det var den bedste tid i mit liv, fortæller hun begejstret.

- Jeg har altid været en læsehest og elsker at lære nye ting, og nu sad jeg hver dag fra klokken 8 til 18 og fandt på spørgsmål. Det var så fedt, siger hun.

- Jeg startede med at få patenteret min idé. Jeg turde simpelthen ikke fortælle nogen om den, før jeg vidste, at den var ordentligt patenteret og mønsterbeskyttet, siger hun.

Herefter fik hun lavet en prototype, og så gik hun i gang med at præsentere sit spil for de store spilfirmaer.

- De var enige om, at det var et supergodt spil, men de havde deres egne udviklingsafdelinger, og de tog ikke ideer ind udefra. Det var virkelig frustrerende, for jeg vidste, jeg havde udviklet et godt spil, som ikke lignede nogen andre, og som ville blive en stor succes. Og så sagde de alligevel nej på sådan et fjollet
grundlag. Jeg forstod det slet ikke, siger hun.

Gitte Engel besluttede at hyre en agent til at lave det opsøgende arbejde, men det hjalp ikke. Tværtimod.

- Det svar, vi fik fra rigtig mange, var, at de gerne ville sætte spillet i produktion, men at det skulle kobles op på et TVshow først. Det var dengang, "Hvem vil være millionær" og "Jepardy" lige var blevet en stor succes i hele Europa, og hvor det var meget moderne, at der skulle følge et brætspil med bagefter, siger hun.

https://imgix.femina.dk/legacy/media/websites/femina-dot-dk/website/karriere/job/0903-kaamp-for-min-sag/0903-braatspil2-kopi-2.jpg

Bet Your Brain er kåret som Årets Voksenspil 2008.

Men lige så sjovt det er at se "Hvem vil være millionær" - lige så kedeligt er det at spille spillet. Det er bare overhovedet ikke det samme, og det fandt Gitte Engel hurtigt ud af, da hun skulle til at omdanne sit brætspil til en TV-quiz.

- Vi havde fundet et engelsk produktionsselskab, der gerne ville lave en såkaldt pilotudsendelse for os, som vi kunne præsentere for de store TV-selskaber. Undervejs fandt jeg ud af, at alt det sjove ved selve brætspillet og måden, spørgsmålene var lavet på, lavede produktionsselskabet om på, for at det skulle fungere på TV, og mit humør og min entusiasme omkring projektet faldt drastisk, siger hun.

- Så jeg besluttede til sidst, at mit hjerteblod, som var det spil, jeg havde siddet og udviklet i et helt år, skulle tilbage på sporet. Det skulle tilbage til den oprindelige idé, siger hun.

Gitte Engel tog sin idé tilbage til Danmark. Og en dag gik hendes største drøm i opfyldelse. Danmarks største udbyder af brætspil, Danspil, ville gerne have hendes spil med i deres sortiment og desuden udgive det i Norge, Sverige og Finland.

- Forleden så jeg en TV-reklame for det i Norge. Jeg blev bare så glad - jeg var lige ved at græde, siger Gitte Engel. - Det her har virkelig lært mig at kæmpe for min sag og stå ved mig selv og min idé. Der har været så mange forhindringer på min vej, at det nemmeste helt klart ville have været at give op og tænke, at sådan skulle det bare ikke være. Men jeg har hele tiden kunnet mærke inden i mig selv, at jeg havde et rigtig godt produkt, og den følelse ville jeg ikke svigte, siger hun.

I dag er Gitte Engel partner og udvikler i sin og sin mands firma, og hun har mange spændende projekter i støbeskeen.

- Men jeg kan ikke sige noget om nogen af dem endnu, smiler hun. Gode ideer skal man nemlig holde fast i.

Du kan læse mere om Bet Your Brain på Betyourbrain.dk (link fjernet)

Læs mere om kvinder og karriere her (link fjernet)

Læs mere om:

Læs også