Kæledyr er altid mors
11. maj 2011Nu har jeg snart været kvalt i kæledyr i mange år, i hvert fald siden den ældste var fem, og den første sibirske dværghamster holdt sit indtog. Det er nu over 12 år siden. Og der har været mange af dem, dyr altså, og mange forskellige. Vi har en dyrekirkegård i haven, der er Stephen King værdig. Undulater hviler side om side med kaniner og guldfisk og meget mere. Børn og kæledyr hører ligesom bare sammen, og nej er sådan et besværligt ord. Og så har man sagt til sig selv, at det var kun godt, de fik lov, for det at have kæledyr er super sundt. Kæledyr får os til at motionere, det skærper vores empati, og man lever længere, hvis man har hund, og delfiner kan kurere alverdens sygdomme. Ikke sandt?
Men ak, sådan forholder det sig alligevel ikke. En bog af professor Hald Herzog fra Western Carolina University, der hedder "Some we love, some we hate, some we eat" har samlet vores viden omkring dyr, og i den konkluderes, at der ikke er hold i påstanden om, at kæledyr er sunde. En undersøgelse af personer med kronisk træthed afslørede således, at der ikke var nogen sammenhæng mellem deres helbredstilstand og tilstedeværelsen af kæledyr. En gruppe patienter i strålebehandling blev ikke gladere af at have hund end af at læse en bog, og en finsk undersøgelse er endda citeret for, at ejere af kæledyr var mere udsatte for en række lidelser som iskias, nyresygdom, forhøjet blodtryk, migræne og depression end kontrolgruppen uden kæledyr. Og i forhold til den delfinassisterede terapi (DAT) har en stor amerikansk undersøgelse ikke fundet andre virkninger end en midlertidig forbedring af svømmerens humør, men at der til gengæld er risiko for, at samværet skader både svømmere og delfiner.
Professoren konkluderer, at vi i virkeligheden ved meget lidt om, hvordan det påvirker os at have kæledyr, og at der mangler stringente videnskabelige undersøgelser. Jeg kan kun sige, at han glemte at ringe til mig - jeg ligger sådan set selv inde med værdifuld viden om kæledyr, især til glæde for mødre: Bl.a. er det stensikkert, at det er dig, der skal skifte hø i buret, og dig, der skal hente og betale for foderet. Ungerne går med hunden den første måned (hvis du er heldig), og derefter er det slut (uanset hvad de lover: Tro dem ikke!). Når de skal begraves, er det dig, der skal bage kage og finde Bibelen frem, og når I skal på sommerferie, er det dit ansvar at finde et sted, de kan opholde sig uden at blive ædt af andre dyr. Jeg kunne blive ved.
Men en delkonklusion er i hvert fald, at kæledyr stensikkert er og kan være en stor kilde til familiære skænderier, så man skal virkelig elske de behårede og ildelugtende væsener eller bare have meget svært ved at sige nej - for kæledyr er pr. definition mors ansvar. Dét kan hr. professoren godt skrive ind i sin bog.
Kærlig hilsen
Renée
LÆS OGSÅ:
