Selvudvikling

Julia Lahme: Det hæslige millimeter-demokrati

af Julia Lahme 26. august 2010
Det er svært at sige sig fri for ikke engang imellem at føre millimeterdemokrati, men Julia Lahme advarer om at føre det ind i parforholdet

Jeg har noget helt alvorligt imod millimeterdemokratiet. I alle dets former: Alt, hvad der handler om, hvis tur det er til hvad, er noget, Fanden har skabt og katten slæbt med ind. Det samme er alt, hvad der på nogen måde rører ved den evige konflikt om, hvem der er parforholdets største martyr. Det er nemlig også en form for millimeterdemokrati: Hvis tur er det til, at den anden skal have ondt af én?

Hakker og brokkerARGH-H-H hvor jeg hader det, og hvor jeg bare afskyr mig selv, når jeg falder i en af de grøfter. For ja, det gør jeg. Nu og da, når det næsten brølende overskud er erstattet af et syngende, hvinende underskud ... når jeg har sovet for lidt og arbejdet for meget, når jeg føler mig overset, lider af PMS eller bare synes, det er godt gammeldags synd for mig. Så glider jeg ind i millimeterdemokratiets hæslighed og hakker og brokker, indtil jeg bliver så ramt af dårlig samvittighed, at jeg stopper med det. Så indtræder der en pause - indimellem på flere måneder, men ja, millimeterdemokratiet dukker altid op igen.

Usexet demokratiSådan er det hos de fleste, jeg kender. Det er, som om vi damer er mere grebet af det, end de mænd, vi vælger at dele vores liv med, er (og her er det jo netop, vi burde vælge at fokusere på, at vi jo selv har bestemt, hvem vi netop deler vores liv med). Min mand er langt mere overbærende, end jeg er, når det kommer til stykket, og det er faktisk noget af det, jeg er mest vild med hos ham. Hans totale mangel på millimeterdemokrati. For helt ærligt: Er der noget mindre sexet i hele verden end en mand eller kvinde, der minder én om, hvis tur det er til at vaske op?

Skema over sexlivetOg er der noget mere sexet end at bo sammen med et menneske, der af sig selv lige ordner det, han eller hun ved, du hader allermest, i stedet for - som man gør hos flere af de familier, jeg kender - at føre skema (ja, skema) over, hvis tur det er til hvad? Man fristes jo nærmest til at spørge, om de også har skemaer over andre ting liggende på natbordet ... for hvis man ikke vil dele det sure med hinanden uden at føre regnskab, hvordan skal man så kunne finde lysten til at dele ud af alt det allersødeste? Så for mit eget vedkommende sætter jeg mig selv i skammekrogen, lige så snart det grønne monster med de 10 grimme hoveder kigger ud af skabet, og venter på, at det hopper ind igen. For dét er livet helt ærligt for kort til.

RELATEREDE ARTIKLER:

Konflikt
Kvinde gør rent i ballet-outfit