Jeg nyder at stjæle
Modelfoto: Colourbox
Kære Renée.
Med al respekt for dine gode og konstruktive svar i FEMINA så fik jeg mod på at skrive til dig.
Jeg er en ung kvinde på 30, som igennem 14 år har været psykisk syg med diagnosen borderline, cutting, anoreksi og alkoholmisbrug. Derudover har jeg tillagt mig den vane at stjæle alt mellem himmel og jord - kan simpelt hen ikke holde fingrene for mig selv ... jeg får en RUS ud af det og smiler ad mig selv, hver gang jeg går ud af en forretning med tasken fuld af gode sager. Det kan være mad, skønhedsprodukter, små ubrugelige dippedutter eller dyre brugskunstting. No matter what så kan jeg stort set ikke gå ud af en forretning uden noget, om det så bare er et stykke slik. Min fornuft siger mig, at det er MEGET invaliderende og FORKERT, men min anden side elsker rusen. Jeg tør ikke snakke med mine psykiatere om det, da jeg er bange for, at de melder mig til politiet. Ingen kender til den her hemmelighed, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Håber, et svar fra dig kan få mig på andre tanker. Under alle omstændigheder tak for din ærlighed og ekspertise i bladet.
Venlig hilsen
"Tyven"
Kære "tyv".
Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke er ekspert i hverken borderline, anoreksi, cutting eller alkoholmisbrug, men et eller andet sted hænger det hele vel sammen? Ikke mindst derfor synes jeg, det er virkelig svært at give dig råd om, hvordan du bør gribe det an. Alligevel vil jeg råde dig til at dele det med din psykiater, så du kan få et helhedsindtryk af, hvordan dine forskellige vanskeligheder spiller sammen. For mig er det rigtig mange ting at skulle arbejde med, og jeg tror, en psykiater ville kunne hjælpe dig med f.eks., i hvilken rækkefølge problemerne bør håndteres. Måske er det slet ikke muligt for dig at gøre noget ved, at du stjæler, før du har taget bedre hånd om din borderlineforstyrrelse? Men jeg kan høre på dig, at det er smertefuldt for dig at gøre noget, du selv anser for at være forkert, og derfor tænker jeg, det kunne være godt også at dele de bekymringer og de tanker med nogen. Summa summarum: Jeg synes, du skal forsøge at overvinde dig selv - overvinde din skam og skyld - for det er alt for svært at stå alene med alt det. Du bør også vide, at din psykiater har fuldstændig tavshedspligt og ikke MÅ melde dig til politiet.
Kærlig hilsen
Renée
RELEVANTE LINKS
