Selvudvikling
20. juni 2017Jeanne Boel: Det er euforisk at få publikum til at grine
I de sidste 40 år har skuespiller Jeanne Boel stået på revyscenerne rundt omkring i Danmark. Hun startede som danser, så blev hun skuespiller og senere instruktør, og snart kan hun også kalde sig direktør på Sønderborg Sommer Revy.
Af: Sofie Twisttmann
Jeanne Boel elsker at få folk til at grine
– Det giver mig en enorm glæde at lave revy, de der spilledage, hvor det er som at surfe, hvor du føler, at du rider på en bølge hele aftenen – det er fuldstændig guddommeligt, siger Jeanne Boel, 56. I 40 år har hun stået på de bonede gulve på revyer rundt- omkring i det danske land. Og nu står hun endnu en gang på scenen til Sønderborg Sommer Revy 2017 – ”Når enden er god”. – Det, vi laver, er en lagkagerevy. Det er flere lag med forskelligt fyld imellem og med masser af krymmel på toppen, der er både plads til at gøre grin med politikerne og tage aktuelle emner op, siger Jeanne, der igen i år er instruktør. Det er hårdt og tidskrævende, men utrolig sjovt, fortæller hun. Læs også om Trine Gadeberg, der er med i revyen City singler, som fokusere på alt det kvinder ikke tør råbe højt om.Magt over publikum
Det, hun godt kan lide ved revy, er netop, at hun får lov til at spille så mange forskellige karakterer. – På teater har du en rolle, som gennemgår en udvikling gennem hele forestillingen. Det har du to timer til. I revy har du tre minutter til det samme, det er fedt og udfordrende, og den skal sidde lige i skabet hver gang. Du har ét skud i bøssen – modsat film, hvor vi kunne tage det om, så mange gange vi ville, siger Jeanne, der helt klart foretrækker at stå på scenen frem for på et filmset. – Jeg kan også rigtig godt lide at være i kontakt med publikum, og det får jeg lov til, når jeg laver revy. Det gjorde jeg ikke på film, siger Jeanne, der især synes, det er skønt at høre publikum le. – Jeg husker tydeligt første gang, jeg havde en helt klar fornemmelse af, hvordan det var at få folk til at grine, og det er en euforisk følelse. At du kan sige noget, der gør, at publikum vælter ned af stolen af grin. Nu siger jeg noget, og det skal I grine ad, og se, så griner I. Det er en kæmpe magt at stå med. Men det er jo også helt forfærdeligt, hvis de så ikke griner, så har jeg så ikke så meget magt alligevel, griner Jeanne, der én gang – i et nummer om coaching – har prøvet, at publikum ikke syntes, at det var spor morsomt. – Jeg tænkte: Kære Gud, lad jorden åbne sig under mig, er der nogen, der gider få mig ud herfra? Da jeg kom af scenen og passerede mine kolleger, sagde jeg: ”Det var så sidste gang, at I nogensinde hørte det her nummer på scenen,” og så gik jeg hjem og skrev et nyt til dagen efter, siger Jeanne.