Ja, fedt er sundt!

Hvem har ikke stået foran spejlet og opgivende klemt sig på mavedellerne? Men her er gode nyheder til dig. Der er ingen grund til at hade fedtet. Det har nemlig livsvigtige funktioner, som holder dig sund. De seneste år har forskerne fået mere viden om fedtvævets mange opgaver. Nu ser de vores fedt som et organ på lige linje med kroppens andre organer, fremgår det af en artikel i det videnskabelige tidsskrift Archives of Medical Science. ”Man har opdaget, at fedtet ikke bare er et passivt lagringsorgan, men at det udskiller en række hormoner,” siger læge og leder Jøran Hjelmesæth ved Senter for sykelig overvekt i Helse Sør-Øst ved sygehuset i Vestfold i Norge. Hjelmesæth er også professor ved Universitetet i Oslo.

Fra en anden læge og ernæringsprofessor, Christian Drevon, ved Universitetet i Oslo lyder det: ”For det første beskytter vores fedt os mod infektioner. Fedtvæv­et udsender signalstoffer, som kaldes adipokiner. Leptin er et af hundredvis af adipokiner, som indvirker på appetit-, fedt- og sukkerstofskiftet, vækst, udvikling af blodårer og immunrespons foruden at have mange andre biologiske funktioner. Et eksempel på leptins virkning er, hvordan det kan påvirke de hvide blod­legemers evne til at bekæmpe infektioner. Børn i fattige lande dør af vandkoppe-epidemier, maveinfektioner og af alt fra alvorlige komplikationer til normale infektioner, hvis de har for lidt fedtvæv og dermed et lavt niveau af hormonet leptin i blodet.” ”Fedtet er et lager, som du kan bruge i dårligere tider,” siger Hjelmesæth. ”Det fedt, der ligger rundt om lårene og på numsen, og som kvinder ofte ikke er så glade for, er beregnet til tider, hvor der er for lidt mad. Hvis du får for lidt mad, forbrændes dette fedt, så kroppen fungerer. I gamle dage var det at være tyk næsten et statussymbol. Det er ikke tilfældigt, at alle storbønder eller kongefigurer i eventyrene havde store maver og dobbelthager,” skriver professor emeritus Kaare Norum ved Universitetet i Oslo på sin ernæringsblog pottiterogbrod.no. LÆS OGSÅ: Har du et unormalt forhold til mad? Du er ikke alene!

Fedtet beskytter os

En kvinde, som vejer 60 kilo, vil have cirka 14 kilo fedt på kroppen. Hvert gram fedt giver ved forbrænding 9 kalorier. Hun har altså lagret energi svarende til 126.000 kalorier og vil kunne tære på sine fedtlagre i seks uger. ”Kvinder har også mere fedtvæv end mænd, fordi de skal have ekstra energi ved graviditet og til at producere mælk,” siger Norum. ”Fedtvæv beskytter også mod stød og tryk. Fordi vi har fedt på numsen, kan vi sidde i timevis på en bænk uden at få tryk på iskias-nerven. Og havde vi ikke fedtpuder i håndfladerne, ville en hammer f.eks. klemme mod membraner og nerver,” siger Drevon. ”Fedtcellerne er forskellige. Nogle er hvide, andre brune, og nogle er beige. Det hvide fedt er vores energilager, mens det brune skaber varme,” forklarer Hjelmesæth. ”Nyfødte har en stor del fedtvæv. Når barnet bliver født, kan kuldechokket være stort, og her bidrager det brune fedtvæv til at holde temperaturen oppe. Nyfødte har fedtvæv langs blodårerne, som forsyner blod til hjerte og hjerne,” siger Drevon. Ud over at give former og beskyttelse til kroppen har fedtet indvirkning på vores hormonniveau. ”Leptin virker på mange biologiske processer i kroppen, også på vækst og fertilitet. Hvis man har for lidt fedtvæv, som en del kvinder i modebranchen og i topidræt har, så øges risikoen for, at kvinder ikke får ægløsning og menstruation.” Forskerne mener, at vi skal have et fornuftigt og videnskabsbaseret forhold til fedt. ”Viden er en forudsætning for at kunne leve et godt liv og tage fornuftige valg. Det gælder selvfølgelig også for krop, mad og helse. Det er ikke tvivl om, at en normalvægtig person, som er veltrænet (BMI mellem 18,5-24,9), er helsemæssigt bedre stillet end en overvægtig eller fed person, som spiser usundt og ikke er fysisk aktiv. Men det betyder ikke, at man vinder meget på en overfokusering på fedt i maden og på kroppen,” siger Drevon.

FAKTA: Det vigtige fedt i kosten Ud over mange andre gode grunde til at spise fedtstoffer er de nødvendige for optagelse af de fedtopløselige vitaminer, og det er A-, D-, E- og K-vitamin. Disse vitaminer deponeres i fedtvæv i modsætning til de vandopløselige B- og C-vitaminer, som hurtigt udskilles. Endnu er ikke alle virkningsmekanismer ved vitaminer kortlagt. Sådan lyder det fra læge ved Vitalrådet Claus Hancke om nye teorier om årsager til influenza, hvor D-vitamin er en aktør. Teorien lyder, at influenza, som altid optræder om vinteren, snarere end smitte skyldes aktivering af et sovende virus i kroppen. Det kender vi bl.a. fra herpesvirus, som ligger i dvale og f.eks. kan aktiveres, når vi er stressede. Og når aktivering­en af influenzavirussen sker om vinteren, skulle det skyldes, at mange mennesker mangler D-vitamin på den årstid. Netop D-vitamin danner vores krop ud fra kolesterol ved solbestråling af huden, og hos os er det kun sommersolen, der har nok ultraviolet kraft. Fisk er et af de få steder, vi kan spise os til lidt D-vitamin. HVAD ER FEDTVÆV? – Fedtvæv er en af kroppens vævsarter. Det består af celler eller adipocytter, som danner og lagrer fedt af fedtsyrer. Fedtcellerne kan ligge enkeltvis omgivet af bindevæv, eller de kan danne sammenhængende fedtlag af forskellig tykkelse. – Mængden og fordelingen af fedt styres af hormoner, næringsoptagelse, køn og genetiske betingelser. – Fedtvævet støtter og beskytter kroppens indre organer som øjne og nyrer. – Fedtet er også et næringsdepot, som kroppen tærer på ved sult. – Fedt giver beskyttelse mod kulde og sygdom. Kilde: Store Norske Leksikon

LÆS OGSÅ: Ernæringseksperten: Vi har gjort sundhed til en religion