Ja, du er værd at elske
"Jeg dur ikke til noget"; "jeg er ikke værd at elske"; "jeg er og bliver en ulykkesfugl ..." Er det tanker, du kan nikke genkendende til? Det kan jeg - og i en periode af mit liv var netop de negative overbevisninger ved at blive til en selvopfyldende profeti og få mig til, med rette (syntes jeg selv), at betragte mig selv som offer ... Det underliggende monster hedder dårligt selvværd og kan, hvis man ikke er hurtig til at se det i øjnene og tage kampen op, æde et menneske - og omgivelserne! - op med hud og hår. For hvis du grundlæggende ikke elsker dig selv, hvordan søren skal andre så kunne trænge igennem til dig med deres kærlighed?
Læs også: 6 tips til et stærkt parforhold
Ifølge coach Søren Svenstrup lider især mange kvinder af dårligt selvværd, og det kan komme til at påvirke alle aspekter af deres dagligdag. Fra karrieren til kærligheden. Det begrænser dine muligheder, din lykke og dine drømme og din tro på, at det nogensinde kan blive anderledes. Men det kan det!!! For ingen mennesker er født med dårligt selvværd - det er blevet påført eller tillært med årene som en lang række hæmmende overbevisninger, der er blevet forvekslet med sandheder. Men de er og bliver tomme og usande sætninger, der kan og skal skydes i stykker og erstattes med nye og mere frugtbare sætninger som: "Jeg er værd at elske!" "Jeg kan, hvad jeg vil!" "Jeg evner at omfavne livet!"
Lyder det som en umulig rejse? Fortvivl ikke, men læs temaet i denne uges tema, og du er allerede rigtig godt i gang.
God fornøjelse - du fortjener det!
Kh Camilla
LÆS OGSÅ