Selvudvikling
6. januar 2017

Hvornår er man kurvet på den rigtige måde?

Hvornår har man ret til at kalde sig kurvet? Og er man nu kurvet på den ”rigtige” måde? Og har vi så overhovedet vundet noget i kampen mod de snævre skønhedsidealer, hvis vi bare erstatter ét kropsideal med et andet?
Af: Ditte Vallø
Klummeskribent Ditte Vallø

Mens det nye kurvede kropsideal kæmper for sin anerkendelse som et supplement til det herskende slanke kropsideal, er der sket noget med kvinders krops-skam. Alle forsøger at definere det nye kurvede alternative kropsideal: På den ene side beskyldes kurvede kvinder for at være for lidt kurvede og derved påvirke kvinders kropsopfattelse negativt, mens andre synes, de er for kurvede og promoverer overvægt og et usundt kropsideal.

Så hvornår er man kurvet på den helt ”rigtige” måde? Hvad er for lidt, og hvad er for meget?

Der er tre helt forskellige tilgange til kurver: Tilgangen fra industrien (klinisk og branchemæssig størrelsesopdeling), fra samfundet (sundhedsmæssigt) og fra enkeltpersonen (den enkeltes kropsopfattelse). De mange heftige diskussioner opstår, fordi vi taler ud fra tre helt forskellige vinkler.

Shamed If I Do, Shamed If I Don’t

Senest så vi det i shitstormen omkring det danske tv-program Topmodel Curves (Kanal 4), hvor seerne ikke mente, deltagerne var kurvede nok. Og selvom jeg da personligt havde håbet, at Topmodel Curves havde turde rykke grænserne lidt mere og havde taget et par enkelte piger med i str. 46-48, så ændrer det ikke på, at pigerne med deres str. 40-46 var langt over, hvad en normal model str. 34 er – og derved fuldt ud kunne betegnes som kurvede.

Hvad jeg især lod mig provokere af ved debatten, var, at alle lige pludselig mente, de havde ret til at kommentere pigernes krop. Før skulle vi skamme os over at være tykke, nu skal vi også skamme os over ikke at være tykke nok. Men fordi man er uenig i en definition af kurvet, giver det ikke ret til at kropsskamme en anden kvinde.

For i vores iver efter at give vores besyv med i debatten, glemmer vi, at vi kommenterer en krop og ikke en definition – og i dette tilfælde seks unge kvinder, der var helt fremmede over for det at stå i rampelyset. Som blogger og talerør for kurvede kvinder kender jeg kun alt for godt det med at skulle lægge krop til helt fremmede menneskers holdning om min krop.

Læs også: Fylder kroppen for meget i dine tanker?

Vi spejler os i hinanden

Hver gang jeg stiller op til noget offentligt, er der næsten altid kropsskammende kommentarer – og ikke kun fra de obligatoriske mennesker med fedtfobi, men i lige så høj grad fra de kurvede kvinder selv. Personligt forstår jeg godt, hvorfor det tricker noget i os, og hvorfor folk mener, de har noget at skulle have sagt i forhold til andre kvinders krop. Det skyldes, at vi spejler os i hinanden. Jeg bliver selv provokeret af modemagasiner, der hævder at have fokus på kurver og så viser ting, jeg ikke kan passe! Eller når kurvede ikoner taber sig drastisk. Men magasinerne skal jo skrive til et bredt udvalg af kurvede kvinder og ikke kun til kvinder i min størrelse. Og stjernernes størrelse rager jo i virkeligheden heller ikke mig.

Men hvorfor reagerer jeg så så stærkt på det? Fordi det går ind og rammer et ømt punkt i min egen selvforståelse og kropsopfattelse. Når magasinerne bliver ved med kun at vise standardstørrelser, fortæller de mig, at jeg stadig ikke passer ind, og at jeg har en krop, der ligger ud over normalen. Jeg provokeres af kendtes vægttab, fordi det piller ved den historie (læs undskyldning), jeg fortæller mig selv om, hvorfor jeg er tyk, og så viser det, at det faktisk er muligt at tabe sig, hvis man er utilfreds med sin krop.

Læs også: Ditte Vallø: Ser min røv stor ud i det her sprøverum?

Vi skal være de store

I stedet for at hidse os op over tøjstørrelserne i magasinerne, kurvede kendissers vægt eller om Topmodel-pigerne er kurvede nok (efter vores mening), så burde vi kurvede kvinder da i stedet glædes over, at der sker noget, og at vi endelig ser kvinder med former i medierne. Og så bør vi alle stoppe vores egen snæversynede idé om, at andre mennesker skal passe ind i vore krops- eller verdensbillede.

Hvis vi holder lige så stejlt på kurver som et kropsideal, så er vi med til at udelukke slanke kvinder, som vi før selv var udelukket af idealet – er det virkelig det, vi ønsker? Vi af alle burde jo vide, hvordan det føles at være udelukket af idealet, og hvad det betyder for ens kropsopfattelse. Derfor burde vi vide bedre og vise os som de store (fik du den?), give slip på retten til den rigtige krop og droppe de snævre idealer og i stedet hylde diversitet – også inden for det at være kurvet.

Læs også: Q's chefredaktør: Måske er kurver den nye kvindekamp

Alle kan aldrig blive tilfredse

For hvis der er noget, der er blevet tydeligt i hele debatten om kurvet eller ikke kurvet nok, så er det, at du aldrig kan gøre andre mennesker tilfredse. Prøver du at passe ind i andres idealbilleder, vil du altid være ”både-og” og ”hverken enten-eller”.

Men det er vigtigt at huske på, at ingen mennesker har ret til at få dig til at skamme dig over din krop. For den eneste på denne jord, der har noget at skulle have sagt om din krop, er dig selv. Og kun du bestemmer, hvor få eller hvor mange kurver den skal have. Lad os nu stoppe kropsskammeriet og i stedet støtte hinanden i at føle os smukke, lige meget hvilken størrelse vi har.

Vil du læse mere?

Vil du have fingrene i magasinet Q kan du altid finde det nyeste nummer på din tablet eller mobil lige her.

Eller få fri adgang til både Q - Kvinder med kurver og en masse andre ugeblade og magasiner her.

Læs også