Hvornår bør du sætte en grænse?

Anne er til en fest og bliver så irriteret over, at hendes søster holder en lang tale, at hun bagefter vrisser:
"Behøver du at fylde så meget? Kunne du ikke have holdt en kortere tale?!"

Susannes svigermor kommer på besøg og vil gerne hjælpe med rengøringen, men Susanne bliver vred og siger, at dét kan hun sandelig godt selv finde ud af.

Der er masser af eksempler på, at vi sætter grænser, men de er ikke altid lige hensigtsmæssige. Ifølge psykoterapeut Henriette Boysen handler det ofte om, at vi går rundt med skjulte følelser af ikke at slå til, som det f.eks. er tilfældet i eksemplet med Susanne, der siger fra over for sin svigermor. Hvis Susanne havde været mere bevidst om, hvorfor hun siger fra, ville hun måske opdage, at hun dybest set er flov over, at hendes hjem ikke er rent nok, og derfor opfatter svigermors tilbud om rengøring som kritik. Hun føler sig gjort forkert.

"Når andre minder os om vores ubevidste følelser af ikke at være gode nok, føles det som kritik, og vi får lyst til at forsvare os. Det gør vi ved at sætte uhensigtsmæssige grænser. Hvis grænsen handler om ubearbejdet stof eller noget, der er uden for bevidstheden, sætter vi grænser over for mennesker, som ikke forstår, hvorfor vi sætter grænser. Vi forstår det måske dybest set heller ikke selv. Det hører derfor ikke til hos den anden, men hos os selv," siger Henriette Boysen.

I eksemplet med Anne er hun ikke bevidst om, at hun sætter søsteren på plads af ren misundelse, fordi hun ikke giver sig selv lov til at fylde i selskaber.

Ude af proportion
Måske har du prøvet at blive hidsig på din kæreste, fordi han i dine øjne opfører sig, som din far gjorde, da du var barn, uden at du er klar over, at det er årsagen til din vrede. Det handler om gamle programmeringer, for vi har ofte mønstre med os i voksenlivet, som stammer fra fortiden. Hvis man f.eks. som barn er blevet skældt meget ud, kan man være meget optaget af, at ingen må rette på en, og derfor være hurtig til at sige fra og sætte grænser.

Men hvordan kan vi blive mere bevidste om, hvad der er på spil, når andre får os til at se rødt?
"Når der er meget power på dine følelser rettet mod andre, og du oplever stor irritation eller voldsom vrede, er det en god indikator på, at der måske er noget i spil, som ikke passer proportionelt til det, der foregår lige nu. Stop derfor op, før du får sat en grænse, og tænk over, om følelserne passer til situationen, eller om der er lidt for meget power i dem. Der kan jo være brug for en grænse, men det handler om at lære at regulere sig, så man siger fra på en hensigtsmæssig måde," siger psykoterapeuten.

TEST DIG SELV: Er du god til at sige fra?

Hvad handler det om?
Nogle gange forstår man først sig selv efter en voldsom reaktion, og så er det en god idé at få tænkt over, hvad det handlede om, så man lærer sig selv bedre at kende. Vær også nysgerrig over for dig selv, hvis du oplever, at den anden stiller sig fuldstændig måbende over for din grænse - det er også en indikation af, at du sender noget af sted, som ikke er helt tilpasset situationen. Nøgleordet er i det hele taget nysgerrighed. Måske ligger der - som i tilfældet med Anne, der blev vred over søsterens lange tale - noget helt andet bag. Anne længtes efter at fylde mere i et selskab, fordi hun mangler selvtillid, og det kan hun arbejde med.

Så hvad længes du efter? Hvis du har svært ved at forstå dig selv, så henvend dig til den anden, og fortæl, at du er forvirret over, hvad der skete, og bed den anden hjælpe dig med at finde ud af det. Hvis du har mange problemer med pludselig vrede og voldsomme følelser, anbefaler Henriette Boysen dog, at du opsøger en psykolog eller en psykoterapeut.

Må jeg sætte grænser?
Mange mennesker har som børn haft en oplevelse af, at det at sætte grænser ikke har været velkomment, så de har lært at samarbejde mere, end hvad godt er. Man går ikke efter sine egne behov og har svært ved at sætte grænser. Det kan f.eks. være dagligdagsgrænser som at få sagt fra over for den alt for krævende chef eller ens partner, der aldrig tager barnets sygedag.

Man lader vreden hobe sig op, og pludselig går låget af trykkogeren, og man eksploderer. Omgivelserne kan ikke forstå, hvordan det er kommet dertil, og de kan have svært ved at tage dig alvorligt og i det hele taget forstå grænsen. En anden årsag til at det kan være svært at sige fra er, at mange mennesker forbinder grænser med vrede.

"Man bliver skræmt, fordi man måske kun har oplevet destruktive skænderier, når der blev forsøgt at sætte grænser i barndomshjemmet. Så det gælder om at få erfaringer med, at grænser kan være konstruktive, og at et stille og roligt nej også er en grænse. For at kunne sige ja, skal du også kunne sige nej," siger Henriette Boysen.

TEST DIG SELV: Hvordan bliver du opfattet af andre?

Start i det små
Hvis man ikke har erfaring med at sige fra i sit barndomshjem, kan det være svært at mærke i sin krop, hvordan man er nået en grænse. Men når man ignorerer de grænser, man har behov for at sætte, får man det skidt og bliver smådeprimeret. Grænsesætning kan optrænes. På nogle områder kan det virke let og overskueligt, f.eks. på arbejdet, men i nære relationer er det ofte svært, fordi man er bange for at miste kærlighed.

"Hvis du er utrænet, så hjælp dig selv ved at sige til anden: "Det er svært for mig at sige nej til dig, men ..." Eller forsøg først at sætte dig i den andens sted. Husk at det ikke er det samme som at give vedkommende ret. Man kan måske sige: "Jeg kan godt forstå, at du er vred, når du troede, at det hang sådan sammen, men det er ikke sådan, jeg ser det, og jeg vil ikke være med til det." Når den anden føler sig mødt, falder aggressionsniveauet, og det opleves ikke længere så farligt at sætte sin grænse," siger Henriette Boysen.

Start med at træne grænsesætning i det små, f.eks. når nogen springer over i køen i supermarkedet. Mærk, hvad gør det ved dig at sætte en grænse, og mærk tilfredsheden af at tage dig selv alvorligt. Når du har gjort det tilpas mange gange, stiger dit selvværd, og du vil få meget lettere ved at være tro mod dig selv.

En grund til at sige fra
Hvornår er der så grund til at sætte grænser?
"Hvis min personlige integritet bliver krænket, er jeg nødt til at reagere og sætte en grænse. Der er tre muligheder: 1. Jeg kan sætte en grænse, som handler om mit eget ubevidste, og det er ikke hensigtsmæssigt, for så forstår jeg ikke, hvad der sker. 2. Jeg kan sætte en grænse, som jeg er bevidst om. Og 3. Jeg kan overveje, om det kan betale sig at sætte en grænse. Sidder jeg f.eks. til en familiefrokost og bliver vred over en andens opførsel, mens jeg ved med mig selv ved, at det handler om den konkrete situation og ikke om noget i min fortid, kan jeg vælge at sige fra med det samme, udsætte eller droppe det. Overvejelsen består i at gøre sig klart, hvor meget vold jeg gør på mig selv ved ikke at få sat grænsen eller ved at udsætte den? Vurdér om det vil gå ud over dit selvværd," siger Henriette Boysen.

For mange grænser?
Nogle mennesker sætter grænser hele tiden, og det kan være meget anstrengende for andre, fordi flowet i dialogen eller relationen forsvinder. Så det handler ikke bare om at sætte grænser hele tiden - overvej, hvor nødvendigt det er at få sagt fra, og hvad det betyder for kontakten lige nu og på sigt. Vær dog også klar over, at hvis du først nu er begyndt at sætte grænser, så sætter du måske rigeligt med grænser, indtil du har vænnet dig til, at det er ok.

"Dybest set er grænser til for at passe på os selv og sikre vores overlevelse. Vi sætter faktisk mange grænser i løbet af en dag, selv når vi beder en anden om at lukke vinduet. I det øjeblik vi begynder at forstå vores mekanismer og mønstre, kan vi møde os selv med accept, og det betyder, at vi også kan møde andre med større accept," siger Henriette Boysen.

Henriette Boysen er psykoterapeut og underviser bl.a. kommende psykoterapeuter
på EFT-instituttet. Læs mere på eft-instituttet.dk.

Sig farvel til dine dårlige vaner med hypnose

Hypnoterapeut Kate Mohadjer tilbyder at hjælpe dig af med dine dårlige vaner - over telefonen!